
Klub- og læredage hos Midtfyns Modelflyveklub
Kom med ud i det gode vejr, og lær at flyve med radiostyrede fly og droner!
Har du lyst til at prøve kræfter med radiostyrede fly, droner eller helikoptere? Så er du kommet det rigtige sted.
Midtfyns Modelflyveklub inviterer til klub- og læredage hver onsdag og lørdag kl. 13.00 - 18.00, hvor du kan lære at flyve i trygge rammer sammen med erfarne medlemmer, der står klar til at hjælpe dig godt i gang.
Alle kan være med! Uanset om du aldrig har prøvet det før, eller om du allerede har lidt erfaring. Du vil få oplæring i at kunne styre en radiostyret drone, fly eller helikopter, så du hurtigt kan komme på vingerne.
Du er velkommen til at tage din egen drone med, men det er ikke et krav. Klubben har både skoledroner og skolefly, som du kan øve dig med.