start på hovedindhold

Sommersjov i børnehøjde

Kom ned og besøg Øhavsmuseets nye aktivitetsstand på Faaborg Havn og kast dig ud i kreative og sjove aktiviteter!

Uge 28
Uge 29
Uge 30
Uge 31

Kom ned og besøg Øhavsmuseets nye aktivitetsstand på Faaborg Havn. Her kan du kaste dig ud i historiske og kreative aktiviteter med masser af tid til at lege, lære og bare være sammen. 

Sommersjov byder på en masse sjove aktiviteter, hvor du blandt andet kan bage fladbrød over bål, folde papirskibe, prøve historiske spil og udfolde dine kreative evner i krea-værkstedet. Aktiviteterne skifter løbende hen over sommerferien, så der vil være en masse nye oplevelser, hvis du får lyst til at komme flere gange. 

Skulle du blive småsulten eller tørstig i løbet af dagen, så er der kun få meter til et væld af hyggelige røgerier og madboder langs havnen. 

Det er Øhavsmuseets midlertidige lukning, der har rykket museets friske værter udenfor. Udover sommeraktiviteterne deler de gerne inspiration til flere oplevelser i Faaborg og i UNESCO Global Geopark Det Sydfynske Øhav.