
Design Kids Sommercamp
Kom med til en uge, hvor du kan fordybe dig, få hænderne i materialerne og lade idéerne få frit spil!
OBS! Der er få pladser tilbage til campen.
Er du mellem 8 og 12 år? Så inviterer Tingcentralen dig til en sidste omgang Design Kids Sommercamp. Her venter en uge, hvor der er plads til at fordybe sig, få hænderne i materialerne og lade idéerne få frit spil, inden hverdagen igen banker på.
Her kan du bygge, forme, eksperimentere og give gamle ting nyt liv med genbrugsmaterialer. Her handler det ikke om at nå i mål hurtigt, men om at være i processen, prøve noget af og opdage, hvad der sker undervejs.
Det er en oplagt mulighed at slutte sommerferien af på: i et kreativt fællesskab, hvor der er ro til at skabe, tænke og bare være - og måske tage noget med dig, der rækker ind i det nye skoleår.
Du behøver ikke at kunne noget på forhånd - du skal bare have lyst til at være med og hygge dig med andre jævnaldrene.