Midlertidigt ophold

Et midlertidigt ophold, er et ophold på Rehabiliteringscentret Bakkegården i Espe i en afgrænset periode.

Nedenfor kan du læse hvad et midlertidigt ophold på Rehabiliteringscenter Bakkegården indeholder, samt hvordan du kan blive visiteret hertil.

Hvem kan få et midlertidigt ophold?

Du kan bevilges et midlertidigt ophold:
• Hvis du har brug for afklaring i forhold til fremtidig bolig.
• Hvis du får et akut opstået behov for hjælp, fysisk, psykisk eller social, som ikke kan klares i eget hjem.
• Hvis du venter på en plejebolig, og dit behov for pleje ikke kan dækkes i eget hjem.
• Hvis du har behov for rehabilitering som ikke kan foregå i dit eget hjem.

Hvad består et midlertidigt ophold i?

På et midlertidigt døgnophold får du dit eget værelse. Du har adgang til eget toilet og bad på dit værelse.
Varigheden af midlertidigt ophold er som udgangspunkt maximalt 3 uger. Alle midlertidige ophold foregår i døgnbemandede boliger.
Lejligheden på Bakkegården er møbleret ved indskrivning.

Hvordan søger du om midlertidigt ophold?

Du skal visiteres til midlertidigt ophold. Visitationen sker altid på baggrund af en konkret og individuel vurdering i Myndighedsafdelingen.

Du må IKKE opsige din eksisterende bolig i forbindelse med dit ophold på Bakkegården, da opholdet kun er midlertidigt.

Andet

Der er rygeforbud i lejlighederne og på fællesarealerne på Bakkegården, men du kan ryge udendørs.
Brug af åben ild, såsom stearinlys o.a. er af sikkerhedsmæssige årsager forbudt.

Som udgangspunkt må der ikke nydes alkohol i forbindelse med et ophold på Bakkegården.

Hvis du vil vide mere