Bøjlebehandling for børn og unge
Her finder du information om bøjlebehandling for børn og unge.
Behandling
Bøjlebehandling foregår i Odense
Fem fynske kommuner, herunder Faaborg-Midtfyn Kommune, har samlet specialkompetencerne inden for tandregulering (bøjlebehandling) i Odense på Tandreguleringscenter Fyn, for at kunne tilbyde børn og unge de bedste betingelser inden for tandregulering.
Tandreguleringscenter Fyn holder til på adressen Grønløkkevej 30, 5000 Odense C.
Hvem kan få behandling?
Specialtandlæger fra Tandreguleringscenter Fyn henviser/visiterer børn og unge til Tandreguleringscenter Fyn. Tilbuddet er for børn og unge, som har brug for behandling for at sikre tyggeevne og/eller for at undgå skader på tænderne jfr. Sundhedsstyrelsens kriterier.
Du kan læse mere om tandreguleringsbehandling samt finde kontaktoplysninger her:
Transport
Parkering og busforbindelser til klinikken
Der er mulighed for parkering i gården på Grønløkkevej, samt på den offentlige parkeringsplads, der ligger på hjørnet af Rugårdsvej og Åløkke Allé.
Tandreguleringscenter Fyn ligger forholdsvis tæt på Odense Banegård, og hvis man anvender offentlig transport, er der hurtig busforbindelse mellem Odense Banegård og og Tandreguleringscentret.
Øvrig behandling
Almen tandpleje som undersøgelser, cariesbehandling mv. foregår fortsat på de lokale klinikker i Ringe og Faaborg.