Tilbud, træning og rehabilitering til borger med hjerneskade

"Hjerneskadecenter Faaborg-Midtfyn" tilbyder tværfaglige rehabiliteringsindsatser til voksne med erhvervet hjerneskade – inkl. demens.

Formål og tilgang

  • Alle indsatser tager udgangspunkt i den enkelte borgers behov og den rehabiliterende tankegang.
  • Målet er at støtte borgeren i at opnå et meningsfuldt liv med hjerneskade.

Tilbud i Hjerneskadecentret

Genoptræning

  • Varetages af ergo- og fysioterapeuter.
  • Tilbydes ved hjerneskade som følge af fx blodprop, hovedtraume, iltmangel m.m.
  • Kræver henvisning via §140 (sygehus) eller §86.1 (praktiserende læge).
  • Omfatter fysisk træning, ADL-træning, spise/synke-træning, kognitiv træning, energiforvaltning m.m.

Neuropædagogisk tilbud (§104)

  • Aktivitets- og samværstilbud for borgere mellem 18 år og folkepensionsalderen.
  • Fokus på livskvalitet, færdigheder og netværk.
  • Aktiviteter: fysisk træning, kognitive strategier, kommunikation, mindfulness, IT-træning m.m.

Neurorehabilitering

  • Samlet rehabiliteringsindsats med genoptræning, VSU og neuropædagogisk tilbud.
  • Samarbejde med hjerneskadekoordinator og relevante faggrupper.

Voksen Special Uddannelse (VSU)

  • Undervisningstilbud til borgere med senhjerneskade.

Demens- og Hjerneskadekoordination

  • Koordinering af indsatser og støtte til borgere og pårørende.

Frivillige og sociale aktiviteter

  • Hjerneskadeforeningen afdeling Sydfyn, tilbyder hver uge aktiviteter i Hjerneskadecentrets lokaler, som for eksempel KREA-værksted, mandeaften, fællesspisning.
  • Ældre Sagen tilbyder hver anden uge forskellige aktiviteter i ”Cafe-for-glem-mig-ej” i Hjerneskadecentrets café. 

Hvis du vil vide mere

Luk alle
Åben alle

Genoptræning

Varetages af ergo- og fysioterapeuter med særlige kompetencer inden for senhjerneskadeområdet.

Hvem kan benytte tilbuddet

Borgere i Faaborg-Midtfyn Kommune, der har pådraget sig en hjerneskade, som følge af:

• Blodprop i hjernen
• Hjerneblødning
• Hovedtraume (trafikuheld, fald, slag)
• Hjernerystelse
• Betændelsestilstande i hjernen
• Iltmangel (drukning, røgforgiftning, genoplivning efter hjertestop)
• Svulster i hjernen
• Følgeskade efter misbrug

Tilbuddet kræver henvisning, enten via Sundhedsloven § 140, hvor sygehuset udarbejder en genoptræningsplan efter endt indlæggelse, eller via praktiserende læge, som kan henvise borger via Serviceloven § 86.1.

Hvis borger med kendt senhjerneskade og/eller pårørende oplever et fald i borgers funktionsniveau, kan der tages kontakt til Hjerneskadecentret, uden om egen læge.

Hvad består tilbuddet af

Genoptræning tilrettelægges ud fra gældende Nationale Retningslinjer og kan for eksempel indeholde:

• Specifik fysisk træning af styrke, udholdenhed, kondition, stabilitet, balance samt vestibulær træning.
• Specifik ADL-træning, fx bad, påklædning og madlavning
• Udredning og træning af spise og synke vanskeligheder
• Individuelt tilpassede selvtræningsprogrammer
• Screening og træning af syn, eventuelt i samarbejde med neuro-optometrist
• Specifik træning af gang og udendørs færden
• Viden om kognition, herunder specifik kognitiv træning af for eksempel planlægning, overblik og
   hukommelse, vejledning i kompenserende strategier
• Råd og vejledning i forhold til energiforvaltning
• Samarbejde med Pårørende

Hvordan foregår forløbet

Træningen varetages af ergo- og fysioterapeuter i Hjerneskadecentrets træningslokaler og/eller i borgers eget hjem. Træningen tilrettelægges ud fra:

• En Fysioterapeutisk og ergoterapeutisk undersøgelse og vurdering af den enkelte borger.
• Borgers mål for sin genoptræning er styrende for genoptræningen og ergo- og fysioterapeuten justerer
   løbende i borgers genoptræning, i forhold til udvikling og effekt.
• Ergo – og fysioterapeuten samarbejder med relevante, interne, tværfaglige samarbejdspartnere og
   Hjerneskadekoordinator i forhold til borgers rehabilitering.
• Hvis det er relevant, afholdes Tværfagligt rehabiliteringsplansmøde, med deltagelse af borger, borgers
   pårørende, hjerneskadekoordinator og relevante faggrupper. Der opsættes fælles mål og aftales plan for
   rehabiliteringsindsatserne. Hvis borger er erhvervsaktiv, indgår terapeuten i samarbejde med Jobcenter
   og Hjerneskadekoordinator om at hjælpe borger tilbage til arbejde.
• Ved afslutning af genoptræningsforløbet, aftaler borger og terapeut en plan for, hvordan den videre
   træning skal forløbe.

Neuropædagogisk tilbud

Neuropædagogisk tilbud er et aktivitets og samværstilbud under Lov om Social service som § 104 tilbud, for borgere med erhvervet hjerneskade.

 

Hvem kan benytte tilbuddet

Hvis du er mellem 18 år og folkepensionsalderen, kan tilbuddet være aktuelt for dig.

Du skal henvises af kommunens sagsbehandlere for at benytte tilbuddet.

Hvad er formålet med tilbuddet

Deltagelse i tilbuddet skal have til mål at forbedre og/eller vedligeholde færdigheder, samt livskvalitet.

Der opstilles individuelle mål for borgeren i samarbejde med borger og sagsbehandleren, og der udarbejdes en handleplan for borgeren.

Hvad består tilbuddet af

Fokus på tilbuddet er at skabe et åbent, socialt og humørfyldt miljø, hvor der er plads til alle uanset udfordringer, erhvervet som følge af hjerneskaden.

Borger får sammen med andre deltager et netværk, hvor den enkelte kan føle sig set, hørt og accepteret.

Aktiviteterne på tilbuddet spænder vidt, og kan for eksempel være:

  • fysisk træning i træningsrum og i naturen
  • hold hvor der arbejdes med kognitive strategier inspireret af KRAP og kognitiv terapi
  • kommunikation
  • energiforvaltning
  • mindfulness
  • træning af IT-færdigheder

Deltagelsen i tilbuddet kan være fra 1 til 3 dage om ugen, afhængigt af den enkelte borgers behov og personlige forhold.

Tilbuddet er et holdtilbud, sammen med andre borgere med senhjerneskade, og med udgangspunkt i den enkelte borgers, individuelle plan.

Neurorehabilitering

Hjerneskadecenter Faaborg-Midtfyn danner rammen om kommunens rehabiliterende tilbud til borgere med erhvervet hjerneskade.

For nærmere information, råd og vejledning om Hjerneskadecentrets tilbud kan du kontakte hjerneskadekoordinatoren (se kontaktboks)

Følgende tilbud finder sted i Hjerneskadecentret:

• Fysioterapeutisk og/eller ergoterapeutisk genoptræning efter Sundhedsloven § 140 og Serviceloven § 86.1
• Voksen Special Undervisning (VSU)
• Neuropædagogisk Tilbud; et Samværs- og aktivitetstilbud efter Serviceloven § 104

Desuden tilbyder Hjerneskadeforeningen, afdeling Sydfyn flere gange ugentligt aktiviteter og samvær i Hjerneskadecentrets lokaler.
For nærmere information kontakt formand Lonnie Braagaard - mail@hjsf-sydfyn.dk – telefon 20 20 40 80