Gravetilladelser
Det kræver altid vejmyndighedes tilladelse at foretage arbejder i, på eller over vejen, herunder fortove, veje og stier m.m. jf. lov om offentlige veje og lov om private fællesveje.
Tilladelse gives på betingelse af, at arbejdet udføres i overensstemmelse med vilkårene i Standardvilkår for ledningsgrave, DS475 samt AAB-Ledningsgrave, alle i nyeste udgave.
Ledningsejer skal selv afholde udgifter til flytning/forstærkning af ledninger, jf. lov om offentlige veje §77,gæsteprincippet.
For efteranmeldelse af gravearbejder gælder, at dette kun er mulig ved akut og uopsætteligt reparationsarbejde. Gravearbejdet skal efteranmeldes til kommunen snarest muligt, og senest førstkommende arbejdsdag, efter gravearbejdet er påbegyndt.
Ansøgning:
Du skal forventes at 10 arbejdesdages sagsbehandlingstid, fra sagen er fuldt oplyst til vejmyndigheden.
Ved udopsætteligt arbejde, skal arbejdet opstartes og der fremsendes en graveanmeldelse snarest.
Hvem skal opstille afspærring ved arbejdesområdet og føre tilsyn med afspærringen.
Entreprenøren er ansvarlig for at opstille afspærring ved arbejdet og føre tilsyn med dette i henhold til Vejregler for afmærkning af vejarbejder mm. i nyeste udgave.
Retablering af slidelag over ledningsgrave
I Faaborg Midtfyn Kommune skal retablering af slidelag over ledningsgrave udføres som Metode 4. Dette gælder for alle asfaltbelægninger.
I Faaborg bymidten, er det i perioden 1. juli - 31. august, må der ikke udføres arbejde på nedenstående gader, kaldet gravefred.
Der kan søges om tilladelse fra 20. august.
Gader hvor der ikke må arbejdes:
- Adelgade
- Bøjestræde
- Feltens Rist
- Grønnegade
- Havnegade
- Holkegade
- Hospitalstræde
- Jomfrulågen
- Kapellanstræde
- Kirkestien
- Kirkstræde
- Klerkegade
- Klostergade
- Mellemgade
- Nygade
- Strandgade
- Torvegade
- Torvet
- Tårngade
- Tårnstræde
- Vestergade
- Østergade
Forudsætningen for at der kan gives en gravetilladelse, er at der udarbejdes et projekt for arbejdet jf. DS 475, at der er indhentet ledningsoplysninger og der er undersøgt for koordinering med andre ledningsarbejdere, jf. Standardvilkår for ledningsgrave pk. 2.
Tilladelse gives på betingelse af, at arbejdet udføres i overensstemmelse med vilkårene i Standardvilkår for ledningsgrave, DS475 samt AAB-Ledningsgrave, alle i nyeste udgave, som faste vilkår.
Ansøgningen skal altid indeholde følgende oplysninger:
- Kontakt og CVR oplysninger på ledningsejer/bygherre samt udførende entreprenører og afmærkningsansvarlig.
- Tydelig og klar placering af arbejdsområde, med tilhørende projekttegninger.
- Klar beskrivelse af arbejdes art.
- Valg af beskyttelses niveau.
- Længde-, bredde- og dybdemål på den åbne grav.
- Tidspunkt for arbejdets udførelse.
- Afmærkningsplan der vise valg af afmærkning, herunder stedfæstet placering af første og sidste tavleplacering.
Vejmyndigheden kan fastsætte supplerende specifikke vilkår om bl.a.:
- Lokalt fastsatte vilkår, som vejmyndigheden har offentliggjort på sin hjemmeside.
- At afmærkning af arbejdet suppleres med orienteringstavler (jf. vejregel for "Midlertidig afmærkning"), der placeres uden for arbejdsområdet med henblik på orientering af trafikanterne.
- At offentligheden, herunder berørte beboere samt butiks- og erhvervsdrivende, skal orienteres om arbejdets iværksættelse, udførelse og varighed. Vejmyndigheden kan stille krav om, hvorledes orientering skal ske. Udgifterne til orienteringen afholdes af indehaveren af tilladelsen.
- Etapevis færdigmelding af arbejdet.
- Tilbagemelding om fremdrift for ledningsarbejder.
- At indehaveren af tilladelsen skal stille sikkerhed for opfyldelse af sine forpligtelser over for vejmyndigheden.
For alle arbejdere gælder dette faste vilkår:
Arbejdet skal udføres i overensstemmelse med vilkårene i Standardvilkår for ledningsgrave, juni 2025, normerne i DS475, november 2012,
samt arbejdesmetoder beskrevet i AAB-ledningsgrave, i gældende version.
- Særligt gælder AAB ledningsgrave pkt. 2.6 Macadam. Retablering af ledningsgrave mindre end 2,5 m brede, udføres som 0,4 m BL over ledningszone, 0,3 m SG II over BL, udlægning af bæreasfalt GAB 0 i eksisterende lagtykkelse + 2 cm.
- Særligt gælder AAB-ledningsgrave pkt. 3.2.2 beplantning.
- Særligt gælder AAB-ledningsgrave pkt. 3.3.1 graveprofil og oplukningsbredde.
I Faaborg Midtfyn Kommune, gælder disse særlige vilkår:
Offentlighed og berørte grundejere
Ledningsejeren skal orientere offentligheden, herunder berørte beboere, trafikanter samt butiks- og erhvervsdrivende, om arbejdets iværksættelse og udførelse når en vej spærres for kørsel. Orienteringen kan ske ved annoncering i lokale blade eller ved skriftlig meddelelse til grundejere eller grundejerforeninger/vejlav senest 5 dage før arbejdet påbegyndes. Udgifterne til orienteringen afholdes af ledningsejeren. Ledningsejeren skal sørge for, at adgangsforholdene til ejendomme langs vejen berøres mindst muligt under arbejdet. Der skal som minimum være adgang for gående til den enkelte ejendom samt mulighed for at afhente affald. Der skal altid være adgang for beredskabet, som ambulance, brandbil osv.
For busstoppesteder gælder
ved spærring af busstoppested, skal projektansvarlig opstille alternativt stoppested efter anvisning fra busselskab.
Opgravning i asfaltbelægning
Kørebaneafmærkningen skal udføres hurtigst muligt efter belægningsarbejdernes udførelse. Der må ikke være mindre end 50cm eksisterende asfalt mod kantsten og rabatter. Hvis der er mindre, skal det opbrydes og der skal udlægges nyt asfalt. Asfalt retableres som eksisterende. Ved eksisterende asfalttykkelser over 16cm kontakt da vejkontoret i Faaborg-Midtfyn Kommune. Ved retableringsmetode 4 administrerer kommunen slutretableringen med slidlag efter fræsning. Fræsningen udføres i 3 cm,s dybde og 20 cm. ind på eksist. belægning, 2 år efter færdigmeldingen. Ledningsejer er ansvarlig for sætninger frem til udlægning af slidlag. Regningen sendes til ledningsejeren. Arealet af retableret asfaltbelægning skal opgøres ved færdigmelding Asfalt skal udføres iht. Ledningsgrave – AAB Kørebaneafmærkning skal udføres iht. Ledningsgrave – AAB inden skiltning kan fjernes.
Opgravning i fortov
Før opstart skal der afholdes vejsyn hvis der graves mere end 100 m i fortov. Aftale om afholdelse af vejsyn skal ske ved henvendelse til Driftsplanlægning tlf. 7253 2200 eller mail Driftsplanlaegning@fmk.dk. Vejens tilstand skal dokumenteret med fotografier eller videooptagelser. Fotografier eller videooptagelser skal vedhæftes sagen. Eksisterende knækkede og beskadigede fliser udskiftes i det omfang det aftales ved vejsyn eller dokumenteret ved foto eller video inden påbegyndelse af gravearbejdet. Udgiften til udskiftning af de dokumenterede eksisterende knækkede og beskadigede fliser påhviler kommunen. Udgiften til knækkede eller beskadige fliser under arbejdets udførelse påhviler ledningsejeren. Chaussésten som ligger langs fortovsflisen skal lægges om. Opgravning i granitbelægning, skal fliserne tages op med sugekop. Fortove retableres som eksisterende, d.v.s. fortove med overflade i grus / jord retableres med 3 cm. 0/16 rabatgrus. I indkørsler retableres overfladen generelt med materialer som eksisterende, efter underbygningen er komprimeret som for vejarealer. Indkørsler med overflade i grus / jord, retableres med 0 / 16 rabatgrus i 3 cm. tykkelse.
Opgravning i rabat
Generelt ved gravning i rabat: Hvis afstanden fra kørebanekant er mindre end gravedybden, skal retableringen udføres med vejmaterialer (bundsikringsmateriale og stabilt grus) og opfylde komprimeringskravene som for vej. Berørte græsarealer: Alle sten over 20 mm. fjernes, hvorefter der finreguleres, udlægges græsfrø og tromles.
Underboring/Styret underboring
Krydsning af kørebanen foretages ved underboring eller jordfortrængning. Ellers kun ved særskilt aftale. Det skal være minimum 1 meter under belægning, men det afhænger også af rørdiameteren. Underføringsdybden skal mindst være 10 * rørdiameter + 0,5m Krydsning af vejareal skal foretages vinkelret på vejens længderetning og så vidt muligt ved jordfortrængning.
Særligt om kabelskabe og fiberbrønde.
Placering af kabelskabe på vejarealet og udformningen af disse skal aftales med vejkontoret. Forinden skal vedkommende grundejer have lejlighed til at gøre sig bekendt med placeringen. Skabet er placeret efter gæsteprincipper. Kabelskab og fiberbrønde skal være mærket med ledningsejers informationer og behørigt sikret for synlighed og påkørsel.
Gravearbejde i vinterperiode
Jf. Standardvilkår for ledningsarbejder i og over veje har ledningsejeren råden over vejarealet i den periode gravetilladelsen er gældende. Det er derfor ledningsejerens ansvar at sørge for vinterbekæmpelse for hele det vejareal som tilladelsen dækker i den periode tilladelse er gældende. Det gælder både gangarealer, cykelsti og kørebane.
Fotodokumentation ved færdigmelding
Ved færdigmelding skal retableringen dokumenteres ved foto, som minimum et billede af hver belægningsart, asfaltbelægning, fortov eller rabat. Fotografier skal kunne stedfæstets og vedhæftes sagen.
AAB-ledningsgrave pkt. 3.2.2 beplantning omhandler sikring af drypzone og primære rodzone.
Drypzonen:
Når vejen er opbrudt, må der ikke køres med maskiner i drypzonen.
Drypzonen skal sikres mod kørsel med maskiner ved afmærkning. Stammerne på træerne pakkes ind i fx vintermåtter eller andet der sikrer mod skader på stamme og bark. I drypzonen må der ikke foretages opgravning, medmindre vejmyndigheden har givet tilladelse hertil.
Den primære rodzone:
I den primære rodzone må længden af den åbne ledningsgrav på intet tidspunkt overstige 2 gange afstanden mellem ydre radius af den primære rodzone og radius af drypzonen.
Hvis der under gravearbejdet omkring træerne stødes på rødder større end diameter 5cm, skal arbejdet udføres så rødderne bevares, rødderne må under ingen omstændigheder kappes.

Drypzonen er området under træets eller beplantningens krone. I drypzonen er træets primære rødder. Træer og beplantninger kan have rødder, der går ud over drypzonen.
Retablering af asfaltbelægning over ledningsgrave udføres som Metode 4, jf. AAB for Ledningsgrave i gældende version. Fræsningen udføres i 3 cm. dybde og 20 cm.
fortandning ind på eksisterende belægning,ca. 2 år efter færdigmeldingen.
Udgift for slutretableringen med slidlag over ledningsgraven administreres af kommunen. Ledningsejer fakturer jf. nedenstående skema,
udfra det opmålte areal ved godkendelse af færdigmeldt gravetilladelse.
Ledningsejer er ansvarlig for sætninger i belægningen frem til udlægning af nyt slidlag.
Arealet af retableret asfaltbelægning skal opgøres ved færdigmelding
Kørebaneafmærkning skal udføres inden skiltning kan fjernes.
Priser for retablering af slidlag over ledningsgrave for 2026 som forventes udført i 2026 / 2027.
| Areal 1 - 10 m2 | 11 - 50 m2 | 51 - 100 m2 | over 101 m2 |
| 840 kr. | 415 kr. | 335 kr. | 200 kr. |
Skema til færdigmelding:
| Opgave | OK |
|---|---|
|
Rabatter/ græsarealer er retableret og alle sten over 20 mm er fjernet, hvorefter der finreguleres, græssåes og tromles. |
|
|
At fortovet er fuget så alle fuger er tætte og fyldte, og chaussesten er banket ned i niveau med fliserne. |
|
|
Asfalt skal være GAB 0, udlagt med en overhøjde på 0 til 5 mm i forhold til omgivende asfaltbelægning. Samlinger skal være forseglet med bitumenemulsion, og afstrøjet med stenmel. |
|
|
Alle belægninger er fejet rent. og opfejning fjernet |
|
|
Er der arbejdet ved vejbrønde skal disse tømmes for grus. |
|
|
Der er taget og vedhæfte billeder af de berørte belægninger. |
|
|
Afspærring er fjernet fra vejarealet. |
|
|
Færdigmeld gravetilladelsen senest 5 dage efter arbejdet udførelse. |
Du kan klage over denne afgørelse til Vejdirektoratet, Carsten Niebuhrsgade 43, 5. sal, 1577 København V. Klagen kan indsendes via Vejdirektoratets elektroniske klageblanket på borger.dk.
Benyt linket eller gå ind på borger.dk –> Samfund og rettigheder –> Klagemuligheder –> Klagemuligheder i Danmark –> Klag til Vejdirektoratet over afgørelse på vejområdet
Klagen omfatter kun retlige spørgsmål. Det vil sige Vejdirektoratet kun kan tage stilling til, om afgørelsen er lovlig, men ikke til kommunens skøn indenfor lovens rammer, undtaget ekspropriationssager, hvor Vejdirektoratet ligeledes kan tage stilling til skønnet.
Klagefristen er 4 uger fra modtagelsen af denne afgørelse og klagen skal være modtaget i Vejdirektoratet inden udløbet af denne frist. Afgørelsen kan kun indbringes for domstolene, hvis du har udnyttet din klagemulighed.
Hvis du KUN skal bruge en Materiale-tilladelse, f.eks. til container eller stillads, eller Arrangement-tilladelse. skal du søge her denne FMK side
| Mandag | 10:00 - 12:00 |
|---|---|
| Tirsdag | 10:00 - 12:00 |
| Onsdag | Lukket |
| Torsdag | 15:00 - 17:00 |
| Fredag | 10:00 - 12:00 |
| Lørdag | Lukket |
| Søndag | Lukket |
Driftsplanlægning
Telefon
| Mandag | 10:00 - 12:00 |
|---|---|
| Tirsdag | 10:00 - 12:00 |
| Onsdag | Lukket |
| Torsdag | 15:00 - 17:00 |
| Fredag | 10:00 - 12:00 |
| Lørdag | Lukket |
| Søndag | Lukket |
Adresse
Driftsplanlægning