start på hovedindhold

Autoriseret psykolog til Børne- og ungehjemmene Damtoften og Fjelleruphus

Børne- og ungehjemmene Damtoften og Fjelleruphus søger en autoriseret psykolog.

Børne- og ungehjemmene i Faaborg-Midtfyn Kommune søger en engageret, erfaren og fagligt stærk psykolog til Damtoften og Fjelleruphus.

Der er tale om en fuldtidsstilling på 37 timer ugentligt med tiltrædelse den 1. august 2026 eller snarest muligt derefter.

Om stillingen

Som psykolog på et børne- og ungehjem får du en central rolle i arbejdet med nogle af kommunens mest sårbare børn og unge. Stillingen rummer både høj faglighed, stort ansvar og mulighed for at gøre en væsentlig forskel i børnenes og de unges liv.

Vores arbejde er baseret på en relationsorienteret og traumebevidst tilgang, hvor vi arbejder helhedsorienteret med fokus på trivsel, udvikling og trygge rammer. Den pædagogiske praksis tager afsæt i mentalisering, omsorg og stabile hverdagsrutiner.

Om Børne- og ungehjemmene

Børne- og ungehjemmene er et kommunalt tilbud i Faaborg-Midtfyn Kommune efter Barnets Lov § 43.

Damtoften er godkendt til 11 børn og unge i alderen 6-17 år, mens Fjelleruphus er godkendt til 12 børn og unge i alderen 0-17 år. Børn og unge kan være anbragt tidsubegrænset eller tidsbegrænset i akutte forløb samt i udrednings- og behandlingsforløb.

Målgruppen omfatter børn og unge med sociale, adfærdsmæssige, følelsesmæssige og tilknytningsrelaterede vanskeligheder. Fælles for dem er, at de ofte har oplevet omsorgssvigt og traumatiserende hændelser i opvæksten. Nogle børn og unge kan udvise impulsiv, grænsesøgende eller udadreagerende adfærd.

Målgruppen spænder bredt både alders- og udviklingsmæssigt, og børnene er derfor fordelt på to afdelinger i hvert hus.

Dine opgaver

Som psykolog vil du blandt andet:

•                          Gennemføre selvstændige udrednings-, undersøgelses- og behandlingsforløb for børn og unge.

•                          Yde supervision, undervisning og faglig sparring til det pædagogiske personale.

•                          Bidrage med udviklingspsykologisk viden og omsætte teori til praksis i samarbejde med medarbejderne.

•                          Understøtte organisationens arbejde med mentalisering og traumeforståelse.

•                          Udarbejde udviklingsmål og behandlingsplaner i samarbejde med det pædagogiske personale.

•                          Tilrettelægge og facilitere behandlingskonferencer i samarbejde med ledelsen.

•                          Bidrage til den faglige udvikling af den behandlingspædagogiske indsats.

Da du bliver den eneste psykolog på Børne- og Ungehjemmene, er det vigtigt, at du trives med et selvstændigt ansvar og kan arbejde struktureret og professionelt i en kompleks organisation.

Vi søger en psykolog, der

•                          Er autoriseret psykolog med relevant erfaring.

•                          Arbejder struktureret og metodisk i en behandlingspædagogisk organisation.

•                          Har solid viden inden for udviklingspsykologi, tilknytning og traumer.

•                          Kan formidle psykologfaglig viden til andre faggrupper på en praksisnær og anvendelig måde.

•                          Har erfaring med supervision og tværfagligt samarbejde.

•                          Kan facilitere faglige udviklingsprocesser og bidrage aktivt til den samlede organisation.

•                          Ser værdien i at indgå i et fællesskab, hvor vi sammen skaber de bedst mulige udviklingsbetingelser for børn og unge.

Vi tilbyder

•                          En meningsfuld og fagligt udfordrende stilling.

•                          En central rolle i en specialiseret behandlingspædagogisk organisation.

•                          Dygtige, engagerede og samarbejdsorienterede kolleger.

•                          Mulighed for at præge den faglige udvikling og behandlingsindsatsen.

•                          En arbejdsplads med fokus på kvalitet, udvikling og trivsel.

Løn og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgningsfristen er mandag den 22. juni 2026 kl. 08.00.

Der forventes afholdt ansættelsessamtaler torsdag den 25. juni 2026.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til leder Lone Skaaning på telefon 72 53 62 79.

Søg stillingen