Bygningskonstruktør til Ejendom Drift
Bygningkonstruktør til Ejendom Drift
Stillingsopslag: Bygningskonstruktør til Faaborg Midtfyn Kommune
Vi søger en Bygningskonstruktør eller lignende, gerne med en håndværksmæssig uddannelse, som skal varetage bygningsdrift samt lave vedligeholdelsesplaner på kommunens bygninger. Stillingen er på 37 timer og er i Facility Management (FM), Faaborg Midtfyn Kommune.
Enheden FM er en enhed under udvikling. Den varetager alle drifts- og vedligeholdelsesopgaver på kommunens bygninger. På kontoret er vi opdelt i fem team: Anlæg, Facility Management, havnen, vej & park og Energi og er tilsammen 34 medarbejdere. Herudover er der ca. 160 kontaktpersoner/servicemedarbejdere/assistenter, som holder til ude på kommunens bygninger. De er en del af FM og er med til at drifte kommunens institutioner og bygninger.
Du vil blive ansat i FM og vil have opgaver på bygningerne i hele kommunen. Som vedligeholder får du opgaver, som er bygnings- og brugerrelateret. Du vil blive ansat i en afdeling med gode kolleger i et uformelt miljø, hvor vi taler om opgaverne og løser dem sammen, samt der vil være en del fagligt tværgående opgaver.
Mødested og kontorarbejdsplads er pt. Mellemgade 15, 5600 Faaborg.
Hovedopgaver:
- Besigtigelse/registrering af de indvendige og udvendige bygningsdele
- Udfærdigelse af vedligeholdelsesplaner
- Planlægning af vedligeholdsopgaver
- Indhentning af tilbud samt udarbejdelse af udbudsmateriale på vedligeholdsopgaver
- Tilsyn ved udførelse af vedligeholdsopgaver
- Betaling af faktura - økonomistyring
- Indkøb af materialer for teknisk personale
- Ad hoc-opgaver
Alle opgaver løses i tæt samarbejde med kontaktpersoner/teknisk servicemedarbejder/assistenter, samt brugere og leverandører.
Faglige og personlige kompetencer og ansvarsområder:
- Håndværksmæssig uddannelse er en fordel, men ikke et krav
- Byggeteknisk uddannelse er et krav
- Gode samarbejdsevner
- Ordenssans og overblik
- Fleksibel
- Erfaren bruger af (Office pakken)
- Erfaren bruger af Revit og AutoCAD
- Kørekort til alm. bil
- Selvstændig gennemførsel af projekter fra tilbud til aflevering
- Byggepladsstyring
- Erfaren i økonomistyring
- Koordinering med både interne og eksterne samarbejdspartnere
- Kvalitetssikring
- Bygningsbesigtigelse af egne bygninger med droner (dronecertifikat gives)
- Drone kortlægning af vejstrækninger forud for anlægsarbejder for Vej og drone fotomateriale til udbud af erhvervsarealer, erhvervsejendomme og kommunale bygninger der skal sælges
- Udarbejdelse af ansøgninger og overholdelse af lovmæssige krav ved Slots- og Kulturstyrelsen, samt Grundejernes Investeringsfond
Stillingsbetegnelse: Bygningskonstruktør Afdeling: Center By, Land og Kultur Arbejdstid: Fuldtid Ansøgningsfrist: 20.09.2026
Personlige egenskaber:
- Overblik
- Proaktiv
- Teamorienteret
- Gode kommunikative evner
- Godt humør
Stillingen er fuldtid, 37 timer. Ansøgning bedes sendt igennem vores rekrutteringssystem. Husk at vedhæfte cv, eksamensbeviser og evt. anbefalinger. Der indhentes straffe- og børneattest. Ansøgningsfrist er 20. september 2026. Ansættelsessamtaler afholdes umiddelbart efter. Vi ønsker stillingen besat d. 1. januar 2027 eller efter aftale. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Du kan få mere at vide hos leder for Facility Management Preben Johansen på mobil 7253 3866