start på hovedindhold

De kommunale plejehjem i Faaborg-Midtfyn kommune søger sygeplejerske primært på Plejehjemmet Åløkkeparken i Brobyværk

Stillingen som sygeplejerske er i dagvagt og som udgangspunkt 37. timer ugentligt, hvoraf de 5 timer, ved fuld tid, vil være i plejen i weekender. Der må forventes 2-3 helligdage på et år.

 Du bliver en del af et team på 2 sygeplejersker på Åløkkeparken.

Tiltrædelse 1. oktober eller hurtigst muligt

Plejehjemmet Åløkkeparken

Åløkkeparken består af 48 beboere fordelt på seks mindre bo-enheder med hver otte lejligheder. Derudover har vi en aflastningsafdeling. Fælles for hele huset er en hyggelig og hjemlig atmosfære, hvor faglighed og nærvær går hånd i hånd.

Sommer 2026 omdannes boenhed D. stuen til en boenhed, hvor beboerne har et udvidet behov for pleje, omsorg og individuel pædagogisk støtte for at trives.

Vi står midt i en spændende udviklingsproces på hele Åløkkeparken og søger derfor en sygeplejerske, der har lyst til aktivt at bidrage både fagligt og kollegialt.

Aflastningsafdeling

På vores aflastningsafdeling skaber vi et trygt og rart midlertidigt ophold for borgere med demens, som aflastes fra eget hjem. Vi har seks rullende aflastningspladser, hvor borgerne kommer fra mandag til fredag hver 3. eller 6. uge.

Hos os vil du opleve:

  • En arbejdsdag med skønne øjeblikke, hvor du virkelig kan gøre en forskel for andre
  • Frie rammer, hvor I sammen og selvstændigt tilrettelægger arbejdsopgaverne i teamet
  • Grundig oplæring
  • Kolleger, der møder hinanden og borgerne med en positiv indstilling, nærvær, respekt og ordentlighed

Fagligt arbejder vi som helhed ud fra Tom Kitwoods teori om personcentreret omsorg. Vi bruger blomstringsmodellen i vores tilgang til det enkelte menneske, og vi er blevet registreret Eden hjem juni 2026. 

Vi tilbyder et 3 dages undervisningsforløb i Eden Alternative.

Om stillingen

De kommunale plejehjem har et samarbejde omkring sygeplejefaglig dækning af helligdage. Det indebærer, at du skal forvente at skulle arbejde 2-3 helligdage om året. Plejehjemmene har også et samarbejde omkring feriedækning, hvor gruppen af sygeplejersker på plejehjemmene planlægger deres ferie, så der altid er den påkrævede sygeplejefaglige dækning til stede på de 9 plejehjem i Faaborg-Midtfyn kommune.

Du vil opleve at skulle dække på andre plejehjem f. eks ved sygdom, samt mødeaktivitet væk fra plejehjemmet. Derfor ønskes mulighed for egen bil til transport.

Du har som sygeplejerske på Åløkkeparken ansvaret for at løse de sygeplejefaglige opgaver i hverdagen og samarbejdet med sygeplejerskerne på de øvrige kommunale plejehjem giver god mulighed for gensidig sparring ved behov (telefon/mail), ligesom der afholdes planlagte sparringsmøder for plejehjemmenes sygeplejersker.

Plejehjemsområdet er i konstant udvikling og hverdagen er fyldt med opgaver, der udfordrer både dagligt og personligt. Så er du interesseret i et arbejdsliv på et stort plejehjem, hvor du med garanti får brugt alle dine kompetencer som sygeplejerske, så er stillingen på Åløkkeparken attraktiv for dig at søge.

Om dig

  • Er uddannet sygeplejerske
  • Har viden om og erfaring med at arbejde med beboere med demens og psykiatriske sygdomme
  • Det falder sig naturligt at have respekt for beboernes forskellighed, ønsker og behov
  • Fagligt velfunderet og evner at formidle, vejlede og koordinere sygeplejen
  • Ser det tværfaglige samarbejde som en naturlig del i at skabe kvalitet i plejen og behandling af beboerne
  • Er rummelig og har pædagogiske evner, samt anerkendende formidling
  • Struktureret i dit arbejde og kan planlægge, følge op og koordinere indsatsen
  • Er i stand til at arbejde selvstændigt og helhedsorienteret
  • Har lyst til et job, hvor du er opsøgende og synlig i hverdagen
  • Kendskab til Nexus en fordel
  • Kan være selvledende
  • Har humor og lyst til at bidrage til et godt arbejdsmiljø.

De kommunale Plejehjem
Vores vision
Sammen skaber vi muligheden for, at du som beboer kan leve et trygt og værdigt liv med mening og livsglæde.
- Som medarbejder er din faglighed og dit nærvær afgørende for, at visionen bliver til virkelighed.

Vores mission
Vi skaber sammen et sted, hvor borgere, der har behov for pleje, omsorg og støtte, kan leve, bo og føle sig hjemme.
- Dit arbejde bidrager til at gøre Plejehjemmet til et varmt og trygt sted, hvor beboernes livskvalitet er i centrum.

Vores værdier
Vores daglige arbejde bygger på fire værdier, som du som medarbejder er en vigtig del af:

Faglighed
Vi ønsker at se ansvarlige fagprofessionelle. Vi leverer professionel og kvalificeret pleje og omsorg, som tager udgangspunkt i beboerens behov og ressourcer. Vi arbejder rehabiliterende og udviklende for at støtte beboernes selvstændighed.

Samarbejde
Vi ønsker at se tillidsfulde fællesskaber. Vi tror på tværfagligt samarbejde og dialog mellem medarbejdere, beboere, familie og frivillige. Sammen skaber vi et trygt og meningsfuldt fællesskab.

Nysgerrighed
Vi ønsker at se interesserede ansatte. Vi er åbne og interesserede i beboernes livshistorier, behov og ønsker. Vi arbejder kontinuerligt på at lære nyt og udvikle vores praksis til gavn for beboerne.

Imødekommenhed
Vi ønsker at se hjælpsomme ansatte. Vi møder alle med respekt, varme og åbenhed. Vi skaber en kultur, hvor alle føler sig velkomne og trygge.

Vi forventer derfor, at du kan se dig selv arbejde med kerneopgaven ud fra vores fælles vision, mission og værdier.

Yderligere oplysninger
Vil du gerne høre mere, er du meget velkommen til at ringe til leder Lene Eg Andreasen på tlf. 72 53 28 01(ferie i uge 31,32,33), Plejehjemssygeplejerske Bodil Madsen 72 53 88 69, lederspire Sandie Camilla Honore 7253 4465(ferie i uge 30,31,32), TR Birgitte Hviid på tlf. 72 53 57 97 eller planlægger Karen Nissen på tlf. 72 53 88 53 (Ferie uge 33)

Løn og ansættelsesforhold

Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.

Faaborg-Midtfyn Kommune er en røgfri arbejdsplads.

Ansøgning

Vi glæder os til at modtage din ansøgning med relevante bilag senest d. 16. august 2026

Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund. Vi har røgfri arbejdstid og du kan læse mere om Faaborg-Midtfyn Kommune som arbejdsplads her.

Ansættelsessamtaler

Ansættelsessamtaler afholdes d. 25. august 2026 på Plejehjemmet Åløkkeparken, Åløkkevej 4, Brobyværk, 5672 Broby.

Inviteres du til samtale, skal du til samtalen medbringe kontaktoplysninger på to tidligere arbejdsgivere/nærmeste ledere til indhentelse af reference.

Referencer og straffeattest

I forbindelse med tilbud om ansættelse indhentes mundtlig reference fra tidligere arbejdsgiver/seneste ansættelsessted. Skriftlige referencer kan sendes sammen med ansøgningen.

Ansættelse er betinget af tilfredsstillende straffeattest, som indhentes ved tilbud om ansættelse.

Søg stillingen