Er du lederen, der kan samle, udvikle og sætte retning for vores udskoling?
På Tingagerskolen søger vi en afdelingsleder til udskolingen (7.-9. klasse), som brænder for pædagogisk ledelse, samarbejde og skoleudvikling. Vi søger en leder, der kan sætte retning, skabe følgeskab og bidrage aktivt til den udvikling, der præger fremtidens folkeskole.
Du bliver en del af et engageret og ambitiøst ledelsesteam, hvor vi sammen arbejder for at skabe læringsmiljøer, hvor alle elever oplever deltagelse, trivsel og faglig udvikling.
Tiltrædelse er den 1. november 2026.
Om Tingagerskolen
Tingagerskolen er en folkeskole i Faaborg-Midtfyn Kommune med ca. 450 elever og en SFO med omkring 70 børn. Skolen har ét spor fra 0.-6. klasse og to spor fra 7.-10. klasse.
Vi har samtidig en specialklasserække med ca. 45 elever samt et skærmet tilbud. Derfor er samarbejdet mellem almen- og specialområdet en vigtig del af vores hverdag og udvikling.
Vores fælles ambition er at skabe fællesskabende læringsmiljøer, hvor flere elever kan deltage i de almene fællesskaber. Det kræver mod, nytænkning og stærkt samarbejde på tværs af fagligheder. Her spiller co-teaching og inkluderende praksis en central rolle.
Vi er en skole, der gerne:
- går foran
- tager initiativ
- udfordrer os selv
- tænker nyt
Vi søger en leder, der er
Du er først og fremmest optaget af mennesker, relationer og udvikling. Du formår at skabe retning og samtidig få medarbejdere med dig.
Derudover ser vi gerne, at du:
- Er uddannet lærer
- Har en diplomuddannelse i ledelse eller er indstillet på at tage den
- Trives i en politisk styret organisation og kan lede forandringer
- Kommunikerer tydeligt og skaber tillid gennem dialog
- Er anerkendende og inddragende i samarbejdet med elever, medarbejdere og forældre
- Har gennemslagskraft og kan sætte en tydelig retning
- Arbejder systemisk og relationelt
- Kan omsætte ambitioner til handling og konkrete resultater
- Er handlekraftig og tager ansvar, når beslutninger skal træffes
- Har lyst til at være det pædagogiske fyrtårn i udskolingen
Dine vigtigste opgaver
Som afdelingsleder får du både personaleansvar og ansvar for den pædagogiske udvikling i udskolingen.
Du kommer blandt andet til at arbejde med:
- Personaleledelse og pædagogisk ledelse
- Planlægning og koordinering af skoleåret
- Ansvar for afvikling af prøver
- Samarbejde med AKT og øvrige ressourcepersoner
- Ledelse af status- og netværksmøder
- Administrative opgaver omkring elever og medarbejdere
- Administrative omkring skolens økonomi
- Overgange mellem skoleafdelinger og uddannelsestrin
- Samarbejde mellem special- og almenområdet
- Udvikling og implementering af fællesskabende læringsmiljøer
- Koordinering af juniormesterlærerindsatsen
Derfor skal du vælge Tingagerskolen
Hos os får du ikke bare et lederjob. Du får mulighed for at gøre en reel forskel i en skole, der er i bevægelse.
Vi tilbyder:
- Et inspirerende arbejdsmiljø præget af engagement, udvikling og samarbejde
- Et stærkt og velfungerende ledelsesteam på fire ledere, der står sammen om opgaven
- Højt til loftet, plads til forskellige perspektiver og fokus på fælles løsninger
- Ansvar for en engageret medarbejdergruppe på 16 ansatte
- Mulighed for både faglig, personlig og ledelsesmæssig udvikling
- Professionelle netværk med skoleledere i Faaborg-Midtfyn Kommune
Vil du vide mere?
Du er meget velkommen til at kontakte skoleleder Bjarne Schytt Nielsen på telefon 72 53 03 82 for en uforpligtende samtale om stillingen.
Læs også mere om skolen på www.tingagerskolen.dk.
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst.
Samtale afholdes den 24. september 2026