start på hovedindhold

Ergo- eller fysioterapeut søges til Den kommunale Hjemmepleje i Faaborg-Midtfyn Kommune

Det handler om mennesker
Det handler om at gøre en forskel.
Det handler om borgerens livskvalitet.
Rehabiliteringsterapeut søges til den kommunale hjemmepleje i Faaborg-Midtfyn Kommune i Hjemmeplejegruppe Broby. Vi søger dig som rehabiliteringsterapeut til et barselsvikariat pr. 1. september 2026 eller hurtigst muligt derefter, vikariat er til og med juli 2027 . Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer, men timetallet kan gradueres efter ønske. Du vil have din daglige base i hjemmeplejegruppen Broby.
Den Kommunale Hjemmepleje består af ca. 350 medarbejdere fordelt på 7 hjemmeplejegrupper. I hjemmeplejegruppe Broby er vi ca. 40 SOSU-medarbejdere, elever samt ufaglærte, derudover har vi et tværfagligt team omkring os bestående af visitatorer, sygeplejersker samt både trænende og sagsbehandlende terapeuter, alle parter kommer ad hoc i gruppen.
Vi vægter høj faglighed i hverdagen. Vi har fokus på en kultur der er præget af ordentlighed, dialog, humor, mod, tillid, refleksion og engagement. Vi er enige om, at der skal være plads til uenigheder, da dette er medvirkende til at skabe læring.
Dine kerneopgaver:
• Rehabiliteringsindsats i ældreloven – f.eks. at du sammen med kollegerne i hjemmeplejegruppen gennemgår processen omkring bad med borgeren i eget hjem og på den måde skaber læring/kompetenceudvikling i relation til den rehabiliterende indsats hos borgeren.
• Tovholder på Afklaringsforløb – Ældrelovens §10.
• Forløbskoordinator på rehabiliteringsforløb jf. Servicelovens §83a og med kompetence til bevilling af indsatser efter §83a med tæt samarbejde med visitator.
• Mødeleder på rehabiliteringsmøderne, hvor du udvælger de borgere, der skal drøftes og laver lister over disse i Nexus til samarbejdspartnerne.
• Afprøve og undervise borger i brugen af kompressionshjælpemidler med henblik på, at borger kan gøres selvhjulpen i på- og aftagning af kompressionsstrømper. Dette sker i samarbejde med sygeplejen.
• Nøgleperson i arbejdet med faldforebyggelse - bestyrer listen over faldregistreringer, tilbyder og udfører faldudredning.
• Bemyndigelse til at bevilge kompressions – og småhjælpemidler efter § 112. Dette i tæt samarbejde med sagsbehandlende terapeuter.

I den nye ældrelov er rehabilitering omdrejningspunktet for og med alle borgere og som rehabiliteringsterapeut i FMK, vil man i høj grad kunne sætte sine kompetencer i spil ude hos borgeren og i samarbejdet med de sundhedsfaglige kollegaer i gruppen.
Som rehabiliteringsterapeut skal du skabe læring/kompetenceudvikling i hjemmeplejegruppen i relation til den rehabiliterende indsats. Læringen vil foregå i hverdagen – i borgernes hjem sammen med kollegerne i hjemmeplejen og til møder.
Om dig:

Vi forstiller os, at du:
• Er uddannet ergo- eller fysioterapeut.
• Har erfaring med eller interesse for personcentreret rehabilitering i hjemmeplejen.
• Trives med at arbejde gennem andre faggrupper og tage rollen som facilitator.
• Kan arbejde selvstændigt.
• Kan arbejde med SMART mål, er god til at følge op, evaluere og skabe motivation hos borgerne.
• Har et vedvarende fokus på sundhedsfremme og forebyggelse.
• Kan håndtere konflikter og dilemmaer og undersøger nysgerrigt for forståelser og vaner i borgerens hverdag.
• Er optaget af de pårørendes ønsker og krav – og du kan samtidig tydeliggøre serviceniveau og personligt ansvar.
• Er god til at kommunikere og du er en kompetent mødeleder.
• Skaber faglige refleksioner via dialog.
• Er optaget af at optimere det tværfaglige samarbejde omkring borgerforløb. Du fremmer hverdagslivets aktiviteter og sikrer koblingen til civilsamfundet, når vi ”slipper borgerne”.
• Er stærk i Nexus FS III.

Fagligt fællesskab: Rehabiliteringsterapeuterne i hjemmeplejen har hver uge faglige sparringsmøder med hinanden over teams. Fysisk mødes de hver 14. dag til terapeutmøde.
Derudover er rehabiliteringsterapeuterne en del af det allerede eksisterende terapeutfaglige netværk og fagområde omkring geriatri i afdelingen Forebyggelse, Træning og Rehabilitering. Her afholdes faglige lærings- og videndelingsarbejdsmøder 1 gange årligt, der understøtter det faglige fællesskab og bidrager til kompetenceudvikling.

Ansøgningsfrist den 29/7-2026

Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst og kvalifikationer. Samtaler gennemføres uge 32
Nærmere oplysning om stillingen fås ved henvendelse til: Hjemmeplejeleder i Broby, Majbritt Borgensgaard på tlf. 72 53 56 16 eller mail: mabor@fmk.dk, eller ved planlægger I Broby på nr. 72535869 grundet ferie afholdelse.
Tillidsrepræsentant og Rehabiliteringsterapeut i Vester Aaby gruppen Susanne Szydlowsky Hansen på tlf.: 72 53 50 85 eller mail: sszyd@fmk.dk eller ved Lone Handberg på tlf 72 5312 98 grundet ferie afholdelse

Søg stillingen