Ergoterapeut søges til børneterapien i Faaborg-Midtfyn Kommune, tidsbegrænset stilling.
Vi søger 1 ergoterapeut 37 timer/uge
Stillingen er til besættelse d. 1/11 2026
Stillingen er tidsbegrænset til og med 31/1 2029
Børneterapeuterne i Faaborg-Midtfyn Kommune søger en medarbejder til at indgå i tværsektorielt projekt i samarbejde med Børne og Ungdomspsykiatrien, Liv i trivsel samt Steno Diabetescenter.
Medarbejderens kommende opgave bliver i forhold til projektet at indgå i projektgruppen i forhold til udvikling af interventioner til undersøgelse af muligheden for at forebygge diabetes i voksenlivet hos børn i alderen 6-13 år med en psykisk sygdom.
Arbejdsopgaverne bliver blandt andet at afdække, hvilke indsatser der er i kommunen, afsøge muligheder i forhold til samarbejdspartnere i kommunen.
Derudover skal medarbejderen løse øvrige opgaver på lige fod med de øvrige børneterapeuter med opgaver som eks. forebyggende opgaver i samarbejde med forældre, dagtilbud, skoler og sundhedsplejersker. Samt kortere råd- og vejledningsforløb, varetagelse af genoptræningsplaner samt opgaver under Barnets lov.
Vi er en geografisk stor kommune, dette betyder, at børneterapeuterne kun mødes 1 gang om ugen i Gislev, hvor vi har kontor. De øvrige dage arbejder man typisk alene.
Vi har fokus på at have et godt arbejdsmiljø præget af faglig sparring og supervision.
Vi tilbyder:
- En tværfaglig enhed med 2 ergoterapeuter og 2 fysioterapeuter, 16 sundhedsplejersker, 2 psykologer, 1 sekretær, 1 husassistent og 1 sundhedsfaglig leder.
- En arbejdsplads med højt fagligt niveau, hvor vidensdeling er vigtig.
- Fastlagt supervision.
Vi søger en ergoterapeut der:
- Har lyst til at arbejde i en tværfaglig projektgruppe på tværs af sektorer
- Har kendskab til børneterapeutarbejdet i en kommune
- Trives i et arbejde, hvor man har kører meget alene.
- Bidrager til et respektfuldt samarbejdsmiljø.
- Kan udvise fleksibilitet og har evne til at prioritere og planlægge sine opgaver.
Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.
Kørekort er en forudsætning.
Der vil blive indhentet reference samt straffe- og børneattest i forbindelse med ansættelsen.
Ansøgningen skal vedlægges kopi af autorisation, eksamensbevis som ergoterapeut samt anden relevant dokumentation.
Ansøgningsfrist: 5. oktober 2026 kl. 18.00