Faaborg-Midtfyn Kommune søger en jobmentor til Team Job & Helbred
Vil du være den, der ser mulighederne, når vejen til job virker længst?
I Faaborg-Midtfyn Kommune søger vi en engageret jobmentor til Team Job & Helbred.
Hos os bliver du en vigtig del af indsatsen for borgere, der står langt fra arbejdsmarkedet og ofte har komplekse udfordringer ud over ledighed. Gennem relationer, nærvær og et stærkt virksomhedsrettet fokus er du med til at skabe muligheder, styrke håbet og understøtte borgerens vej mod job, uddannelse eller anden afklaring.
Om stillingen
Som jobmentor bliver du en central støtte for borgere, som gennem længere tid har været sygemeldte eller står i en kompleks livssituation. Du understøtter borgerens udvikling gennem individuelle forløb og samarbejder tæt med både virksomheder, myndighedssagsbehandlere og øvrige fagprofessionelle.
Din vigtigste opgave er at skabe progression sammen med borgeren. Det gør du ved at motivere, understøtte og styrke borgerens muligheder for deltagelse i arbejdslivet samt ved at bygge bro til arbejdspladser, praktikforløb og lønnede timer.
Dine opgaver bliver blandt andet at:
- Opbygge stærke og bæredygtige relationer til borgere med forskellige udfordringer og behov
- Motivere og understøtte borgerens udvikling mod arbejdsmarkedet
- Samarbejde tæt med myndighedssagsbehandlere og andre fagprofessionelle om fælles mål og indsatser
- Skabe og vedligeholde virksomheder, der åbner muligheder for praktikforløb og lønnede timer
- Følge op på borgernes progression og dokumentere indsatser og resultater
- Bidrage aktivt til udviklingen af vores indsats og arbejdsgange
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
- Har en socialfaglig baggrund eller erfaring med borgere i komplekse livssituationer
- Har kendskab til beskæftigelsesområdet og gerne erfaring med virksomhedsrettede indsatser
- Kan skabe tillidsfulde relationer og motivere mennesker i forandring
- Har gode skriftlige kompetencer og kan dokumentere faglige vurderinger tydeligt
- Arbejder struktureret og selvstændigt, samtidig med at du bidrager aktivt til fællesskabet
- Trives i tværfagligt samarbejde og ser værdien af forskellige perspektiver
- Har mod på at tage initiativ og bidrage til nye løsninger, når du ser muligheder for forbedringer
Arbejdsmarked Gentænkt og medledelse
I Arbejdsmarked arbejder vi ud fra tankegangen om medledelse. Det betyder, at beslutninger træffes så tæt på kerneopgaven som muligt, og at medarbejdere har både frihed, ansvar og handlekraft til at skabe værdi for borgere og virksomheder.
Vi tror på tillid frem for kontrol, på faglighed frem for hierarki og på, at de bedste ideer ofte opstår dér, hvor opgaven løses. Derfor forventer vi også, at du bidrager aktivt med dine perspektiver, tager ansvar for udvikling og har lyst til at være med til at forme fremtidens beskæftigelsesindsats.
Hos os lykkes du særligt godt, hvis du:
- Skaber relationer præget af tillid, respekt og anerkendelse
- Tager ansvar for både egne og fælles opgaver
- Samarbejder på tværs og bidrager til fællesskabet
- Er nysgerrig, udviklingsorienteret og åben for nye perspektiver
- Har blik for resultater og værdiskabelse for borgerne
Vi tilbyder
Du bliver en del af Team Job & Helbred, hvor faglighed, samarbejde og kollegial sparring er vigtige byggesten i hverdagen. Derudover tilbyder vi:
- Et meningsfuldt job med stor selvstændighed
- Dygtige og engagerede kolleger
- Et stærkt opgavefællesskab med fokus på sparring og supervision
- Mulighed for faglig og personlig udvikling
- En organisation, hvor medarbejdere har indflydelse på udviklingen af opgaver og arbejdsgange
Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Lønnen fastsættes efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation og vil afspejle stillingens funktioner samt dine kompetencer.
Vi tilbyder alle nyansatte en individuel tilpasset introduktion til arbejdspladsen og til arbejdsopgaverne med afsæt i dine kompetencer, herunder tæt kollegial og ledelsesmæssig sparring i den første tid i jobbet.
Stillingsbetegnelse: Jobmentor
Arbejdssted: Arbejdsmarked, Lindevej 5, 5750 Ringe
Arbejdstid: 37 t/uge
Fast stilling med forventet tiltrædelse d. 1. december 2026 eller snarest derefter.
Før ansættelse vil der blive indhentet referencer.
Vil du vide mere?
Så kontakt teamleder Jesper Bøgebjerg Frandsen på telefon 72 53 40 14.
Ansøgning
Send din ansøgning med bilag via linket nedenfor. Vi skal modtage det senest søndag d. 11. oktober 2026 kl. 23:59.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag d. 20. oktober 2026.
Vi forventer, du har kørekort, da Faaborg-Midtfyn Kommune er en geografisk stor kommune.
Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund.
Faaborg-Midtfyn Kommune er en arbejdsplads med røgfri arbejdstid.
Vi glæder os til at høre fra dig.