Faaborg-Midtfyn Kommune søger en kontraktforhandler til det specialiserede socialområde.
Faaborg-Midtfyn Kommune søger en kontraktforhandler til det specialiserede socialområde.
Som kontraktforhandler får du en central rolle i arbejdet med at sikre de bedst mulige aftaler med eksterne leverandører. Opgaven kræver stærke forhandlingsevner og evnen til at skabe sammenhæng mellem borgernes behov, faglig kvalitet, lovgivning og økonomi.
Faaborg-Midtfyn Kommune køber løbende specialiserede tilbud til børn, unge og voksne hos eksterne leverandører. Du skal være med til at sikre, at aftalerne understøtter borgernes behov, samtidig med at kvalitet, opfølgning og økonomisk ansvarlighed går hånd i hånd.
Hvad er opgaven?
Som kontraktforhandler skal du sikre, at kommunens køb af sociale tilbud og indsatser hviler på et solidt fagligt, juridisk og økonomisk grundlag. Du får en central rolle i arbejdet med kontraktforhandling, kontraktopfølgning og videreudvikling af en ensartet praksis på tværs af det specialiserede socialområde. Opgaverne løses i tæt samarbejde med sagsbehandlere, fagkoordinatorer og ledelse, hvor du bidrager til at skabe sammenhæng mellem borgerens behov, den valgte indsats, kvaliteten i tilbuddet og den aftalte økonomi. Området er allerede understøttet af etablerede arbejdsgange, som du skal være med til at forankre og videreudvikle.
Dine opgaver vil blandt andet bestå i at:
- forhandle og følge op på kontrakter med eksterne leverandører
- identificere og analysere sager med potentiale for forhandling eller opfølgning
- bidrage til implementering, kvalitetssikring og videreudvikling af arbejdsgange
- gennemføre relevante analyser og prissammenligninger
- understøtte organisationens kompetenceudvikling inden for kontraktstyring og forhandling
- samarbejde på tværs af børne-, familie- og voksenområdet
Hvem er du?
Du formår at kombinere økonomisk ansvarlighed med et socialfagligt perspektiv og kan navigere sikkert i krydsfeltet mellem borgerens behov, faglig kvalitet, lovgivning og økonomisk styring.
Du har erfaring med forhandling, kontraktstyring eller leverandørsamarbejde og trives i en rolle, hvor du skal skabe resultater gennem dialog, analyse og tæt samarbejde med både kollegaer og eksterne aktører. Det er en fordel, hvis du har en socialfaglig baggrund og kendskab til Serviceloven og Barnets Lov.
Som person er du nysgerrig, vedholdende og løsningsorienteret. Du er tydelig i din kommunikation, står fast, når situationen kræver det, og formår samtidig at opbygge tillidsfulde relationer. Du motiveres af at skabe mærkbare resultater og ser værdien i at lykkes sammen med andre.
Vi lægger særligt vægt på, at du:
- er en saglig og vedholdende forhandler, der kan stå fast på kommunens interesser og samtidig føre en konstruktiv og respektfuld dialog med leverandørerne
- arbejder struktureret og kan skabe overblik i komplekse sager
- kan omsætte lovgivning og faglige rammer til konkrete løsninger og anbefalinger
- tager ansvar, følger opgaver til dørs og bidrager aktivt til fremdrift
- skaber stærke samarbejdsrelationer og trives med at arbejde på tværs af fagområder
- har blik for helheden og motiveres af at bidrage til organisationens samlede opgaveløsning
Yderligere oplysninger
Stillingen ønskes besat fra d. 1. november 2026. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Send din ansøgning via link. Efter aftale med dig indhenter vi referencer. Vi skal have modtaget din ansøgning senest den 25. september, kl. 10.00. Der afholdes samtaler den 28. september i Gislev.
Faaborg-Midtfyn Kommune har en vision om, at alle medarbejdere er røgfri i arbejdstiden
Vil du vide mere?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at skrive spørgsmål og kontaktinfo til leder for socialområdet voksen - Rikke Frandsen på mail rfran@fmk.dk. Du bliver herefter kontaktet så hurtigt som muligt.