start på hovedindhold

Faaborg-Midtfyn Kommune søger to administrative kolleger til systemdokumentation

Får du energi af at understøtte andre i arbejdet med informationssikkerhed og IT-systemer? Har du lyst til at samarbejde med et specifikt fagområde og agere bindeled mellem IT, Sikkerhed og Digitalisering (ITSD) og fagområder og stabe? Kan du danne dig et hurtigt overblik over, hvordan et IT-system fungerer og oversætte det til en risikovurdering?   

Vi søger lige nu to selvstændige, opsøgende og engagerede administrative kolleger, som skal understøtte kommunens fagområder og stabe i arbejdet med informationssikkerhed og IT-systemer. Hvis du er nået hertil, og du er nysgerrig på mere, så fortsæt læsningen og send os din ansøgning.  

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være at:   

  • Koordinere den årlige systemdokumentation for fagområder/stabe, herunder risikovurderinger, procedurer, kontroller, kontrakter og databehandleraftaler i samarbejde med lokale systemforvaltere 
  • Bidrage til at vedligeholde et struktureret overblik over systemerne i kommunens IT-overblikssystemer  
  • ​​​​​​​Bistå administrativt ved indkøb og implementering af nye IT-systemer 
  • Løse ad-hoc opgaver i forbindelse med generel systemdokumentation 
  • ​​​​​​​Fungere som tæt sparringspartner for kolleger og bidrage til udvikling af fælles viden og opgaveløsning i informationssikkerhed  

Dine faglige og personlige kompetencer: 

  • Selvstændig, opsøgende og pålidelig 
  • ​​​​​​​Har gode kommunikations- og formidlingsevner og vægter de gode relationer
  • ​​​​​​​Trives med høj grad af selvtilrettelæggelse og evner at bevare overblikket over flere opgaver samtidigt
  • ​​​​​​​Fokuserer på det gode samarbejde og bidrager aktivt, hvis kolleger har brug for en ekstra hånd
  • ​​​​​​​Kan sætte sig ind i til tider komplekse IT-systemer og oversætte relevante pointer til forskellige målgrupper  

Erfaring med informationssikkerhed og IT-systemer er en fordel men ikke et krav. Vi tilbyder den nødvendige kompetenceudvikling som del af onboardingen. 

Det er et krav, at du har kørekort, da kommunens fagområder har mange fysiske lokationer. 

Om os   

Du vil blive en del af afdelingen IT, Sikkerhed og Digitalisering, som består af en afdelingsleder, to teamledere og 30 medarbejdere fordelt på tre teams: Digitalisering og Projektstyring, Informationssikkerhed samt IT Service og Drift.  

IT, Sikkerhed og Digitalisering er organisatorisk forankret sammen med Økonomi og servicerer som stab hele Faaborg-Midtfyn Kommune.  IT, Sikkerhed og Digitalisering er en afdeling med højt til loftet, med kolleger i alle aldersgrupper og med mange forskellige faglige baggrunde.  

Vi vægter trivsel højt og arbejder i en medledende kultur, hvor tillid er det centrale omdrejningspunkt. Vi tør træffe beslutninger så tæt på kerneopgaven som muligt ud fra princippet ”godt nok for nu – sikkert nok at prøve”.    

Løn og ansættelse   

Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Lønnen fastsættes efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation og vil afspejle stillingens funktioner samt dine kompetencer.   

Stillingsbetegnelse: Administrativ medarbejder  

Arbejdssted: Rådhusvænget 27, 5856 Ryslinge   

Arbejdstid:  

  • Stilling 1: 32 timer pr. uge    
  • ​​​​​​​Stilling 2: 37 timer pr. uge 

Begge stillinger er faste stillinger med tiltrædelse d. 1. februar 2027.  Angiv venligst i ansøgningen, hvilken stilling, du er interesseret i. 

Ansættelse sker efter gældende HK-overenskomst. Vi forventer en lønindplacering mellem løntrin 23 og løntrin 33, afhængig af erfaring og kompetencer.  

Der vil inden ansættelse blive indhentet referencer for de kandidater, som tilbydes stillingerne.  

Vil du vide mere?   

Hvis du vil vide mere om stillingen eller om os, er du velkommen til at kontakte administrativ medarbejder Lene Steen på telefon 7253 1632 eller teamleder Ida Christensen på telefon 7253 1353. 

Ansøgning   

Send din ansøgning med bilag via linket nedenfor. Dette skal være os i hænde senest d. 1. december kl. 23:59.  Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 7. og 8. december 2026. 

Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund. Faaborg-Midtfyn Kommune er en arbejdsplads med røgfri arbejdstid.  Du kan læse mere om Faaborg-Midtfyn Kommune som arbejdspladser.   

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!  

Søg stillingen