start på hovedindhold

Klaverlærer til Faaborg-Midtfyn Musikskole

Faaborg-Midtfyn Musikskole søger rytmisk klaverunderviser

Faaborg-Midtfyn Musikskole søger lærer til undervisning i klaver med tiltrædelse 1. oktober 2026 eller snarest derefter. Stillingen er på 14,8 timer om ugen med mulighed for udvidelse alt efter kandidatens kvalifikationer.

Faaborg-Midtfyn Musikskole er en arbejdsplads med fokus på medarbejdertrivsel og pædagogisk- og faglig udvikling. Vi er en musikskole med undervisning i egne lokaler i Ringe, Årslev og Faaborg samt decentral undervisning på mange af kommunens skoler og institutioner. Musikskolen har ca. 30 undervisere, og du vil indgå i musikskolens lærerteam sammen med musikskoleleder, souschef og sekretær.

Om stillingen

Vi søger dig med relevant uddannelse og erfaring til undervisning på klaver. Arbejdsopgaverne vil blandt andet være:

  • Undervisning af elever på alle niveauer fra begynder til talentlinje. Undervisningen ligger pt. om mandagen på Carl Nielsen-skolen i tidsrummet 13.00 – 18.00 samt på Midtfyns Gymnasium i tidsrummet 14.30 – 18.30 (tiderne er vejledende). Det er muligt at tale om placering af undervisningen på andre dage.
  • Deltagelse i diverse koncerter med elever i løbet af sæsonen
  • Deltagelse i personalemøder
  • Indgå i samarbejde med dine musikskolekollegaer omkring dine elevers deltagelse i sammenspilshold

Om dig

Vi forventer, at vores nye kollega:

  • Er udadvendt, engageret, imødekommende og venlig – både i tale og på skrift
  • Har gode evner inden for pædagogik og didaktik
  • Har undervisningserfaring, gerne både med solo- og holdundervisning
  • Er nysgerrig på nye udfordringer og møder dem med en positiv indstilling

Om os

Faaborg-Midtfyn Musikskole er organisatorisk placeret under By, Land og Kultur og indgår i tæt samarbejde med folkeskolerne, daginstitutionerne samt foreningslivet i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi er en arbejdsplads, hvor faglighed, højt humør og udvikling er i højsædet.

Du får:

  • 30 engagerede musikskolekollegaer
  • Mulighed for faglig udvikling
  • En arbejdsplads i udvikling, hvor humor og faglig stolthed er vigtige parametre

Ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Lønintervallet er løntrin 29 (32.427,17 kr. + pension) til løntrin 41 (39.414,09 kr. + pension).

Forventet tiltrædelse: 1. oktober 2026 eller snarest derefter

Stillingsbetegnelse: Musikskolelærer

Arbejdssted: Faaborg-Midtfyn Musikskole, Centrumpladsen 6b, 5750 Ringe

Arbejdstid: 14,8 timer om ugen

Yderligere oplysninger

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Musikskoleleder Jakob Popp Riis Hansen på tlf. 72532169.

Ansøgning

Send din ansøgning med bilag elektronisk via linket nedenfor. Den skal være os i hænde senest søndag d. 6. september 2026. Samtaler forventes afholdt i uge 38.

Vi anvender referencer i rekrutteringen, og hvis du er den endelige kandidat, vil du blive bedt om at oplyse en eller flere referencer som vi kan kontakte. I forbindelse med reference vil vi spørge ind til emner som faglighed, personlige egenskaber, mødestabilitet og samarbejde.

Tilbydes du stillingen, skal du kunne fremvise tilfredsstillende straffeattest. Vi forventer også, at du har kørekort, da Faaborg-Midtfyn Kommune er en geografisk stor kommune. Det er muligt at booke kommune-biler til transport.

Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund. Vi har røgfri arbejdstid og du kan læse mere om Faaborg-Midtfyn Kommune som arbejdsplads her.

Søg stillingen