start på hovedindhold

Kontorelev i Team Ydelse – kickstart din karriere indenfor offentlig administration

Er du nysgerrig på, hvad en kommune egentlig laver – og vil du have en elevplads, hvor du lærer en masse, får ansvar og bliver en del af et godt fællesskab?

Så er det måske dig, vi søger som kontorelev i Team Ydelse hos Arbejdsmarked i Faaborg-Midtfyn Kommune med start 1. september 2026.

Din uddannelse hos os

Hos os får du mere end “bare” en elevplads – du får en uddannelse, der giver dig erfaring, ansvar og muligheder for fremtiden.

  • Uddannelsen varer 2 år og kombinerer praktik hos os med 4 skoleophold a 3-5 ugers varighed
  • Du afslutter med en fagprøve
  • Du får en elevplan, som vi tilpasser sammen – så du får mest muligt ud af din tid
  • Du har mulighed for en studietur til Bruxelles
  • Du bliver en del af et netværk med andre elever i kommunen

Vi arbejder med medledelse, så du får lov til at tage ansvar og prøve dig selv af i praksis – med støtte fra dine kolleger hele vejen.

Hvad kommer du til at lave?

Du bliver en aktiv del af teamet og arbejder bl.a. med:

  • sagsbehandling og udbetaling af ydelser (fx kontanthjælp og sygedagpenge)
  • konkrete opgaver, hvor du får ansvar i takt med, at du lærer
  • samarbejde med kolleger og andre elever

Du får indsigt i, hvordan det offentlige fungerer – og hvordan vi gør en forskel for borgerne hver dag.

Hvem er du?

Du har gennemført EUX, HG2, HTX, STX, HF (suppleret med et 5 ugers grundforløb på handelsskolen) eller HHX og:

  • har lyst til at lære og udvikle dig
  • tager ansvar og er nysgerrig
  • trives i en hverdag med tempo og samarbejde

Måske er det dit første job – vi sørger for, at du får en god start.

Derfor skal du vælge os

Hos os bliver du en del af et fællesskab, hvor:

  • vi hjælper hinanden og lærer sammen
  • du får indflydelse og kan byde ind med idéer
  • relationer og trivsel er vigtige
  • vi arbejder ud fra Kulturblomsten og med fokus på tillid og samarbejde

Klar til at søge?

Send din ansøgning og bilag senest 2. august 2026 – og tag første skridt mod ansættelsessamtalerne mandag d. 10. august 2026.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte leder for Ydelse, Jesper Bøgebjerg Frandsen, tlf. 72 53 40 14 eller elevansvarlig og medarbejder Mie Nielsen, tlf. 72 53 26 82.

Løn og ansættelse

Stillingsbetegnelse: Kontorelev
Stillingskategori: HK
Arbejdssted: Arbejdsmarked, Lindevej 5, 5750 Ringe
Arbejdstid: 37 t/uge

Ansættelsesperiode pr. 1. september 2026 - 31. august 2028, de første tre måneder regnes som prøvetid. Hvis du først har mulighed for at starte den 1. oktober 2026, kan elevplanen tilpasses herefter. 

Du får løn under hele din uddannelse:

  • Under 25 år: ca. 17.050 kr./md. første år og 17.945 kr./md. andet år
  • Over 25 år: ca. 26.010 kr./md.

Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund.

Faaborg-Midtfyn Kommune er en arbejdsplads med røgfri arbejdstid.

Vi ser frem til at modtage netop din ansøgning!

Søg stillingen