Nordagerskolen søger lærer med undervisningskompetencer i matematik og engelsk til fast fuldtidsstilling
Nordagerskolen søger lærer med undervisningskompetencer i matematik og engelsk til fast fuldtidsstilling
Nordagerskolen er en velfungerende, udviklingsorienteret folkeskole beliggende ved Ringe Sø i centrum af Ringe. Vi er en almenskole, hvor vi arbejder ud fra, at alle børn gør det bedste de kan, og at vi kun kan lykkes med opgaven i fællesskab. I det daglige er vi allermest optagede af at lave god skole!
Som i resten af Faaborg-Midtfyn kommune arbejder vi med fællesskabende læringsmiljøer og deltagelsesmuligheder for alle børn. Som en del arbejdet med fællesskabende læringsmiljøer deltager alle lærere og pædagoger i et fælles kommunalt kompetenceløft, der fortsætter i det kommende skoleår.
Nordagerskolen har ca. 500 dygtige elever, fordelt på klasser fra Bhkl.- 9. klasse, og en positivt engageret forældreflok.
Vi søger en lærer til en fast fuldtidsstilling pr. 1. august 2026. Som lærer på Nordagerskolen bliver du en del af et fast årgangs- og afdelingsteam pt. I skolens ungemiljø, hvor du, ud over delt kontaktlærerrolle, skal undervise i matematik og engelsk på 6. og 7. årgang. Som supplement hertil ligger der timer som ekstralærer på 6. årgang.
Vi kan tilbyde en stilling med:
- glade og motiverede elever
- lærere i tæt samarbejde om årgangen
- dygtige og engagerede medarbejdere og en tæt samarbejdskultur præget af godt humør
- fokus på faglighed, samarbejde og trivsel
- et inkluderende undervisningsmiljø med plads til alle
- ledelse tæt på opgaven
Vi søger en lærer, der:
- er visionær og ambitiøs
- er nysgerrig ift. læring og læringsmiljøer
- ser muligheder i, at en stor del af fagene på årgangen er parallellagt
- er fagligt godt funderet
- ser kommunikation som en væsentlig del af samarbejdet med elever, forældre, kolleger og ledelse
- engageret, ansvarsfuld og anerkendende i relationen til såvel kollegaer som elever
Skulle ovenstående have vakt din interesse, er du meget velkommen til at kontakte os for yderligere information og aftale om evt. besøg.
Kontakt: Skoleleder Per Peiter 72534885, souschef Christian Holm på 72534002 eller 72534000 (skolens kontor).
Læs mere om skolen på www.nordagerskolen.aula.dk
Ansøgningsfrist:
Ansøgningsfristen er 4. juni 2026. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler d. 10. juni 2026.
Løn- og ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst. Der indhentes børne- og straffeattest ved ansættelse.