Pædagog søges til Aubo dagtilbud i Faaborg
Vil du være med til at skabe udvikling, mestring og livskvalitet for vores borgere?
På Aubo Dagtilbud på Pegasus i Faaborg, søger vi en engageret socialpædagog til en fast stilling på 37 timer ugentligt med mulighed for tilpasning af timetallet.
Hos os møder du 6 borgere i alderen 24-40 år med autismespektrumforstyrrelser og tillægsdiagnoser. Derudover yder vi ekstern støtte til én borger i eget hjem. Fælles for vores indsats er, at vi arbejder målrettet med at skabe meningsfulde fællesskaber, udvikling af kompetencer og øget livskvalitet for den enkelte borger.
Hvem er vi?
Aubo Dagtilbud er et specialiseret dagtilbud, hvor vi hver dag arbejder ud fra følgende bestilling:
Social aktivitet
Vi skaber rammer for aktivitet og samvær, der forebygger social isolation og understøtter relationer og fællesskaber. Det kan være gennem fælles måltider, spil, musik eller andre sociale aktiviteter.
Kompetenceudviklende aktiviteter
Vi understøtter borgernes udvikling af både konkrete færdigheder og personlige kompetencer. Det kan eksempelvis være træning i brug af IT og mobiltelefon, madlavning eller udvikling af kompetencer, der styrker selvstændighed, sundhed og livsførelse.
KRAP er en naturlig del af vores faglige fundament, og vi arbejder med fokus på borgernes ressourcer, muligheder og succeser.
Vi søger dig, der
- Er uddannet socialpædagog
- Kan arbejde struktureret med socialpædagogiske metoder og værktøjer
- Har interesse for eller erfaring med autismepædagogiske tilgange, Low Arousal og KRAP (ikke et krav)
- Trives i et tværfagligt samarbejde og bidrager aktivt med din faglighed
- Er reflekterende og ser ressourcer og udviklingsmuligheder hos den enkelte borger
- Kan skabe nærværende relationer og møder mennesker med en anerkendende tilgang
- Arbejder loyalt efter fælles aftaler og bidrager til løbende udvikling af praksis
- Er fleksibel, omstillingsparat og nysgerrig på nye løsninger
Dine opgaver
Som socialpædagog på Aubo Dagtilbud bliver du en vigtig del af borgernes hverdag og udvikling. Du vil blandt andet:
- Planlægge og gennemføre sociale og kompetenceudviklende aktiviteter
- Understøtte borgernes individuelle mål og udviklingspotentialer
- Samarbejde tæt med vores interne botilbud
- Indgå aktivt i tværfaglige samarbejder
- Dokumentere indsatsen i KMD Nexus
- Deltage i personalemøder hver 14. dag og bidrage til faglig refleksion og udvikling
Vi arbejder ud fra et borgerperspektiv, hvor indsatsen tilrettelægges i samarbejde med den enkelte borger og med respekt for dennes ønsker, behov og forudsætninger.
Vi tilbyder
- Et engageret og fagligt velfunderet kollegafællesskab
- Kollegial sparring og mulighed for faglig udvikling
- Et varmt, inkluderende og humoristisk arbejdsmiljø
- En arbejdsplads, hvor faglighed og menneskelighed går hånd i hånd
- Mulighed for at bringe dine kompetencer i spil på tværs af forskellige opgaver og indsatser
- En hverdag med stor grad af selvstændighed og medindflydelse
Om Bo & Aktiv
Aubo Dagtilbud er en del af Bo & Aktiv i Faaborg-Midtfyn Kommune.
Bo & Aktiv omfatter:
- 12 botilbud
- 4 interne dagtilbud
- 1 aflastningstilbud
Fælles for alle tilbud er ambitionen om at skabe de bedste rammer for borgere med særlige behov gennem høj faglighed, stærke relationer og meningsfulde fællesskaber.
Praktiske oplysninger
Ansøgningsfrist: 5. oktober 2026
Ansættelsessamtaler: 21. oktober 2026
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Ønsker du at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Afdelingsleder Annette Find
Telefon: 72 53 69 08
(Hverdage mellem kl. 08.00 og 16.00)
Vi glæder os til at modtage din ansøgning og høre, hvordan du med din faglighed kan være med til at styrke udvikling, mestring og livskvalitet for vores borgere.