Pædagog søges til Børneområde Vest – Symfonien.
Børneområde Vest – Symfonien, Røjlevej 22, 5792 Årslev, søger en pædagog til børnehavens modtagergruppe.
Stillingen er på 37 timer med ansættelse pr. 1 januar 2027
Om os
Børneområde Vest er et kommunalt dagtilbud, der består af tre børnehuse:
- Symfonien, som er idrætsinstitution med vuggestue, børnehave og specialgruppe.
- Myretuen, som er en børnehave, der vægter natur og bevægelse.
- Børnehuset Carl Nielsen, som er en integreret institution med vuggestue og børnehave med fokus på bl.a. musik.
Børnehavens modtagergruppe:
Målgruppen i modtager-gruppen består af de yngste børnehavebørn, som skal lære børnehavelivet at kende. Der er stor fokus på at skabe tryghed i genkendelige rutiner, ligesom forældresamarbejdet er afgørende for, at børnene får en god indkøring og opstart i Symfonien.
I modtagergruppen skal du arbejde tæt sammen med 3 andre pædagoger.
Symfoniens profil:
Som Idrætsinstitution ønsker vi at idræt, leg og bevægelse er en integreret del af hverdagen og det pædagogiske arbejde med børnene. Vi har gode rammer til at understøtte dette – vi har bl.a en stor legeplads og gymnastiksal, hvor vi arbejder struktureret og systematisk med at fremme børns glæde og begejstring ved at bevæge sig.
Personalet i Symfonien gennemgår DGI-recertificering hver andet år.
Struktur og positionering som omdrejningspunkt for hverdagen:
For at sikre, at børnene møder tilgængelige og nærværende voksne, arbejder vi i teams med positionering, samt inddeling af børnene i mindre læringsgrupper i løbet af dagen. Der arbejdes med læreplanstemaerne i et årshjul, hvor vi udarbejder ugeplaner med aktiviteter, som understøtter de forskellige læreplanstemaer.
Vi kan tilbyde:
- En arbejdsplads hvor faglighed og faglig udvikling vægtes højt
- En institution hvor du kan udfolde din interesse og kompetencer inden for bevægelse
- En arbejdsplads hvor det gode arbejdsmiljø er i fokus
- En stor og alsidig personalegruppe, hvor faglig sparring, en positiv tilgang og humor vægtes højt
- En kommunal frokostordning, hvor du selvfølgelig spiser med sammen med børnene
- En mentor i dit team de første 3 måneder, der sikrer, at du kommer godt ind i vores institution.
Vi forventer:
- at du er uddannet pædagog og arbejder ud fra dagtilbudslovens bestemmelser – både
selvstændigt og i samarbejde med dine kolleger
- at du har en høj faglighed og kan udøve velbegrundet pædagogik
- at du holder dig fagligt ajour
- at du har overblik og kan arbejde struktureret
- at du er stabil og fleksibel
- at du har gode samarbejdsevner og kan samarbejde med forældre, børn, kolleger, ledelse og tværfaglige konsulenter
- at du arbejder systematisk med at beskrive børns trivsel og læring
- er løsningsorienteret og ser muligheder frem for begrænsninger
- at du indgår i samspil og dialog for at skabe en reflekterende og udviklende praksis
- at du kan anvende en computer, herunder mail og dokumentationsværktøjer
- at du kan imødekomme en struktur, hvor det vægtes højt at arbejde struktureret i mindre læringsgrupper.
Ansøgningsfrist er d. 23 november 2026.
Obs – der indkaldes løbende til samtaler.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst mellem KL og BUPL samt principperne for lokal løndannelse. Ved 37 timer ugentligt udgør den overenskomstmæssige månedsløn ca. 33.350–38.100 kr. før skat og eksklusive pension. Hertil kommer FMK-tillæg efter gældende lokal aftale, pension og eventuelt fritvalgsbidrag. Den konkrete løn fastsættes på baggrund af objektive og kønsneutrale kriterier, herunder uddannelse, erfaring, kompetencer og stillingens ansvar. Der indhentes offentlig straffeattest og børneattest inden ansættelse. Ansøgningsfrist: tirsdag d. 27. oktober kl.12:00.
Interesserede er velkomne til at ringe og høre nærmere.
Teamleder Katrine Lerbjerg
72534556, Klerb@fmk.dk