start på hovedindhold

Pædagog til Landsbyordning Tre Ege, Børnehaven Eventyrhuset

 Børnehaven Eventyrhuset mangler dig.

Tror du også på, at børns deltagelse skabes i læringsmiljøet – og ikke i barnet alene?
Så er du måske vores nye kollega i Eventyrhuset.

Vi søger en pædagog på 37 timer pr. 1. august 2026 eller snarest herefter til en fast stilling. Evt. andet timetal kan aftales ved ansættelse.

Hos os bliver du en del af et fagligt miljø, hvor refleksion, sparring og udvikling er en naturlig del af hverdagen

Vi søger en uddannet pædagog, der…

• ser børns adfærd i kontekst og arbejder med forståelse frem for tolkning
• arbejder undersøgende og omsætter observationer til konkrete pædagogiske handlinger
• skaber deltagelsesmuligheder i læringsmiljøet
• tager aktivt ansvar for relationer, struktur og fællesskab
• har ambitioner på børnenes vegne og blik for, at alle børn skal lykkes i fællesskabet

I praksis arbejder vi med

• faglig refleksion som en naturlig del af hverdagen
• ledelse tæt på og mulighed for faglig sparring
• udvikling af praksis i fællesskab
• mulighed for at afprøve og udvikle pædagogiske greb
• medinddragelse og fagligt ejerskab i udviklingen af praksis

Vores pædagogiske afsæt

Vi arbejder med Sprogklar som redskab til sproglig udvikling i hverdagen.

Vi er inspireret af NEST-tilgangen, hvor struktur, relationer og tydelige rammer understøtter børns deltagelse.

Vi anvender viden fra Fri for Mobberi og Tryghedscirklen i arbejdet med børnefællesskaber og følelsesmæssig udvikling.

Vi arbejder undersøgende med praksis og omsætter observationer og refleksion til handling i hverdagen.

I praksis betyder det, at dine opgaver bl.a. er:

• planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske forløb
• arbejde med læringsmiljøer, der understøtter deltagelse og fællesskab
• observation og omsætning af viden til pædagogiske handlinger
• understøtte børns trivsel, udvikling og deltagelse
• samarbejde med forældre og tværfaglige samarbejdspartnere
• deltagelse i møder og arrangementer uden for åbningstid

Hos os bliver du en del af

• en engageret personalegruppe, der udvikler praksis gennem refleksion, dialog og fælles faglighed

• et fagligt fællesskab med fokus på børns trivsel, udvikling og deltagelse

• et tæt og respektfuldt samarbejde med forældre omkring børnenes hverdag og udvikling

• en hverdag med nysgerrige børn, stærke fællesskaber og mulighed for at gøre en forskel

• en arbejdsplads, hvor medinddragelse og fagligt ejerskab er en naturlig del af kulturen.

Hvem er vi?

Børnehaven Eventyrhuset er en del af Landsbyordning Tre Ege.

Vi er organiseret i tre grupper:

  • en indkøringsgruppe
  • to aldersintegrerede grupper

Vi er placeret på samme matrikel som skoleafdelingen i Ryslinge, hvilket giver gode muligheder for samarbejde og fælles aktiviteter. Landsbyordning Tre Ege består ud over os af Børnehuset Oasen i Kværndrup samt en skoleafdeling med elever fra 0.-6. klasse, SFO og SFO2 både i Ryslinge og Kværndrup.

Ansøgningsfristen er onsdag den 17. juni 2026

Samtaler forventes at blive afholdt onsdag den 24. juni2026

Vores adresse er Graabjergvej 10, 5856 Ryslinge. Bemærk at vores hovedindgang er fra Hesselhavevej af.

Ansættelse sker efter gældende overenskomst, og der vil blive indhentet børne- og straffeattest ved ansættelse.

Ved spørgsmål eller for at lave aftale om besøg kontakt afdelingsleder Anja Steen på tlf. 72538099.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg stillingen