Plejehjemmene Lysbjergparken og Steensvang søger husassistent til rengøring og plejeopgaver
Er du engageret, fagligt nysgerrig og brænder du for at skabe tryghed, livskvalitet og meningsfulde hverdage for ældre borgere? Så har du nu mulighed for at blive en del af både Plejehjemmet Lysbjergparken og Plejehjemmet Steensvang i en kombineret stilling.
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer, hvoraf de 34 timer vil være med faste rengøringsopgaver fordelt mellem de to plejehjem på faste dage, mens de resterende timer vil være arbejde i plejen.
Dit ansættelsesforhold og personaleansvar vil være forankret på Plejehjemmet Lysbjergparken, selvom du vil have arbejdsopgaver på både Lysbjergparken og Steensvang. Du skal kun være på 1 plejehjem om dagen.
Tiltrædelse pr. 1. november 2026.
Om Plejehjemmet Lysbjergparken og Plejehjemmet Steensvang
To mindre plejehjem i Faaborg-Midtfyn Kommune, hvor nærvær, faglighed og den enkeltes beboers livskvalitet er i centrum.
Steensvang ligger 9 km. fra Faaborg og har 23 faste beboere samt 2 ventepladser fordelt på fire mindre boenheder. Lysbjergparken har 24 faste beboere og er kommunens mindste plejehjem.
På begge plejehjem arbejder vi med afsæt i Eden-filosofien og personcentreret omsorg. Det betyder, at vi tager udgangspunkt i den enkeltes beboers livshistorie, ønsker og interesser og har fokus på at skabe en tryg, meningsfuld og indholdsrig hverdag.
Vi lægger samtidig stor vægt på et godt samarbejde med både kollegaer, pårørende og det omkringliggende civilsamfund. Hos os er et godt arbejdsmiljø, faglighed og hjælpsomhed en naturlig del af hverdagen.
Hos os vil du opleve:
- en arbejdsdag med skønne øjeblikke, hvor du virkelig kan gøre en forskel for andre
- frie rammer, hvor I sammen og selvstændigt tilrettelægger arbejdsopgaverne i teamet
- grundig oplæring
- kolleger, der møder hinanden og borgerne med en positiv indstilling, nærvær, respekt og ordentlighed
Dine opgaver
Rengøring
- At udføre rengøringsopgaver i alle boligerne efter en rehabiliterende tilgang.
- At udføre andre rengøringsopgaver på f.eks. kontorer og arbejdsrum.
- At udføre rengøring af bade- og toiletrum for personalet.
- At indgå i arbejdsfællesskabet
Plejeopgaver
- Lettere pleje- / omsorgsopgaver efter aftale
Om dig
Vi søger en kollega, der sætter faglighed højt og brænder for sammen med sit team, at tage ansvaret for egen enhed. Det er vigtigt, at du er selvstændig, ansvarlig og mødestabil. Samtidig har vi brug for en holdspiller, der løfter samarbejdet i teamet og tager medansvar for helheden, og som er med til at skabe og bevare det gode arbejdsmiljø, vi har på begge plejehjem.
Derudover ønsker vi os, at du:
- er uddannet social- og sundhedshjælper eller har anden relevant uddannelse / erfaring
- arbejder omsorgsfuldt og er god til at få øje på beboeren i sin helhed
- har erfaring med rengøring
- kan reflektere over egen praksis og tilegne dig ny viden og ændre rutiner
- er rummelig og har et godt overblik – også når tingene ikke går helt som planlagt
- kan dokumentere i vores omsorgssystem Nexus
De Kommunale Plejehjem
Vores vision
Sammen skaber vi muligheden for, at du som beboer kan leve et trygt og værdigt liv med mening og livsglæde.
Som medarbejder er din faglighed og dit nærvær afgørende for, at visionen bliver til virkelighed.
Vores mission
Vi skaber sammen et sted, hvor borgere, der har behov for pleje, omsorg og støtte, kan leve, bo og føle sig hjemme.
Dit arbejde bidrager til at gøre Plejehjemmet til et varmt og trygt sted, hvor beboernes livskvalitet er i centrum.
Vores værdier
Vores daglige arbejde bygger på fire værdier, som du som medarbejder er en vigtig del af:
Faglighed
Vi ønsker at se ansvarlige fagprofessionelle. Vi leverer professionel og kvalificeret pleje og omsorg, som tager udgangspunkt i beboerens behov og ressourcer. Vi arbejder rehabiliterende og udviklende for at støtte beboernes selvstændighed.
Samarbejde
Vi ønsker at se tillidsfulde fællesskaber. Vi tror på tværfagligt samarbejde og dialog mellem medarbejdere, beboere, familie og frivillige. Sammen skaber vi et trygt og meningsfuldt fællesskab.
Nysgerrighed
Vi ønsker at se interesserede ansatte. Vi er åbne og interesserede i beboernes livshistorier, behov og ønsker. Vi arbejder kontinuerligt på at lære nyt og udvikle vores praksis til gavn for beboerne.
Imødekommenhed
Vi ønsker at se hjælpsomme ansatte. Vi møder alle med respekt, varme og åbenhed. Vi skaber en kultur, hvor alle føler sig velkomne og trygge.
Vi forventer derfor, at du kan se dig selv arbejde med kerneopgaven ud fra vores fælles vision, mission og værdier.
Yderligere oplysninger
Vil du gerne høre mere stillingen, er du meget velkommen til at ringe til leder af Lysbjergparken, Dorthe S. Andersen på tlf. 7253 5057 eller leder af Steensvang, Agnete Schepelern på tlf. 7253 5093.
Løn og ansættelsesforhold
Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.
Faaborg-Midtfyn Kommune er en røgfri arbejdsplads.
Ansøgning
Vi glæder os til at modtage din ansøgning med relevante bilag senest fredag den 18. september 2026 kl. 8.00
Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund. Vi har røgfri arbejdstid og du kan læse mere om Faaborg-Midtfyn Kommune som arbejdsplads her.
Ansættelsessamtaler
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 22. september 2026 på Plejehjemmet Lysbjergparken, Lysbjergparken 1, V. Åby, 5600 Faaborg.
Inviteres du til samtale, skal du til samtalen medbringe kontaktoplysninger på to tidligere arbejdsgivere/nærmeste ledere til indhentelse af reference.
Referencer og straffeattest
I forbindelse med tilbud om ansættelse indhentes mundtlig reference fra tidligere arbejdsgiver/seneste ansættelsessted. Skriftlige referencer kan sendes sammen med ansøgningen.
Ansættelse er betinget af tilfredsstillende straffeattest, som indhentes ved tilbud om ansættelse.
Faaborg-Midtfyn Kommune
I Faaborg-Midtfyn Kommune engagerer vi os – i vores kolleger, i vores opgaver og i borgere og virksomheder i kommunen. Vores ambition er, at det i Faaborg-Midtfyn skal være muligt at leve – og udleve
– sin egen version af det gode liv. Vi vil være det sted, omverdenen kigger til for at blive inspireret til et liv i stærke fællesskaber, med bæredygtig udvikling, spirende iværksættere og en stolt kulturarv. Et liv, hvor vi både kan udfolde os i fællesskaberne og finde ro i naturen – et liv i balance. Det er grundelementerne i kommunens udviklingsstrategi Sammen skaber vi det bedste sted, som vi hver dag arbejder for at gøre til virkelighed.