start på hovedindhold

Sekretariatsleder for BLK Sekretariatet

Vi søger en erfaren kommunal profil til stillingen som sekretariatsleder for BLK Sekretariatet. Stillingen kombinerer ledelse af sekretariatet med en central rolle i afdelingsledelsen i By, Land og Kultur og kræver solid erfaring med kommunal administration og ledelse i en politisk styret organisation.

Som sekretariatsleder får du personaleledelsen af medarbejderne i BLK Sekretariatet og reference til chefen for By, Land og Kultur (BLK). Du indgår i BLK’s afdelingsledelse på lige fod med de øvrige afdelingsledere og får dermed medansvar for den samlede ledelse og udvikling af BLK.

Opgaven

Din vigtigste opgave bliver at lede og udvikle BLK Sekretariatet og sikre høj kvalitet og sammenhæng i sekretariatets komplekse opgaveløsning. Du skal skabe retning og prioritering og samtidig have blik for de tværgående sammenhænge i BLK og resten af organisationen.

Som en del af afdelingsledelsen bidrager du aktivt til fælles ledelsesmæssige prioriteringer, strategisk udvikling og implementering af beslutninger på tværs af BLK.

Du får ansvar for den daglige personaleledelse og faglige koordinering i sekretariatet og for opgaver inden for blandt andet økonomi og budget, politiske processer, HR, MED og ledelsesinformation. Du får desuden en central rolle i tværgående projekter, organisatorisk udvikling, digitalisering og udvikling af administrative arbejdsgange.

Stillingen kræver, at du både kan arbejde strategisk og gå tæt på den konkrete opgaveløsning.

Vi søger

Vi søger en erfaren administrativ leder med baggrund som kontoruddannet i en kommune, solid kommunal erfaring og relevant efter- og videreuddannelse. Du har arbejdet tæt på ledelsen og er vant til både at tage ansvar for eget område og bidrage til den fælles ledelse og udvikling af organisationen.

Det er et krav, at du har:

  • dokumenteret erfaring som leder af et fagsekretariat
  • erfaring med porteføljestyring
  • flere års erfaring med sekretariats-, ledelses- og stabsopgaver i en kommune
  • dokumenteret erfaring med økonomi og budget, HR, MED og politisk betjening
  • dokumenteret erfaring med tværgående projekt- og procesledelse samt organisatoriske forandringer
  • erfaring med digitalisering, implementering af digitale løsninger og udvikling af administrative arbejdsgange
  • en diplomlederuddannelse samt relevant videreuddannelse inden for offentlig ledelse, proces- eller forandringsledelse.

Som leder skaber du struktur og overblik og kan navigere sikkert mellem drift, udvikling og strategisk ledelse. Du kommunikerer tydeligt, skaber følgeskab og arbejder naturligt på tværs af fagligheder og organisatoriske niveauer.

Det er vigtigt, at du både kan stå i spidsen for sekretariatet og samtidig se dig selv som en del af en fælles afdelingsledelse, hvor lederne sammen tager ansvar for den samlede udvikling af By, Land og Kultur.

Om os

By, Land og Kultur er et stort og mangfoldigt fagområde i Faaborg-Midtfyn Kommune. BLK Sekretariatet løser en bred vifte af opgaver inden for blandt andet ledelsesunderstøttelse, politisk betjening, økonomi, HR, MED, digitalisering og organisatorisk udvikling.

I sekretariatet arbejder vi tæt sammen om opgaverne og lægger vægt på høj faglighed, samarbejde, ansvarlighed og løbende udvikling af vores opgaveløsning.

Det praktiske

Stillingen er på fuld tid med arbejdssted i By, Land og Kultur, Mellemgade 15, 5600 Faaborg.

Ansættelse sker efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist: 17. november 2026

Første samtale: 20. november 2026

Evt. anden samtale: 25. november 2026

Forventet tiltrædelse: 1. december 2026

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte chef for By, Land og Kultur, René Cording Jensen, på telefon 72 53 22 65.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Søg stillingen