start på hovedindhold

Skoleleder til Heldagsskolen Faaborg-Midtfyn - GENOPSLAG

– med tydeligt fokus på undervisning, læring og faglig retning

Heldagsskolen Faaborg-Midtfyn søger en handlekraftig, relationsstærk og didaktisk velfunderet skoleleder, der kan sikre en tydelig faglig retning, hvor undervisning og læring er kernen i skolens virke.

Vi har brug for en leder, der kan skabe ro, retning og sammenhæng i en specialiseret heldagsskole – og som samtidig sikrer, at undervisningen er målrettet, systematisk og udviklende for alle elever.

Som skoleleder får du mulighed for at sætte et markant fagligt aftryk på skolens udvikling – i tæt samspil med medarbejdere, elever, forældre og samarbejdspartnere.

En heldagsskole med undervisningen i centrum

Heldagsskolen Faaborg-Midtfyn er et specialiseret skoletilbud for børn, der har brug for en helhedsorienteret og sammenhængende skoledag.

Undervisning, læring og faglig progression er omdrejningspunktet, og disse understøttes af stærke relationer, struktur og forudsigelighed i hverdagen.

Vi arbejder tværfagligt på tværs af lærere, pædagoger og øvrige fagpersoner – med det klare mål at skabe de bedst mulige betingelser for elevernes faglige udvikling, trivsel og deltagelsesmuligheder i undervisningen.

Målgruppen er foranderlig, hvilket stiller høje krav til en leder, der kan navigere i kompleksitet – og samtidig fastholde en tydelig faglig kurs med undervisningen som fundament.

Din rolle som skoleleder

Som skoleleder har du det overordnede ansvar for skolens faglige kvalitet, undervisningens udvikling, trivsel, drift og økonomi.

Du er en synlig leder tæt på praksis og tager aktiv del i arbejdet med at styrke undervisningen og medarbejdernes didaktiske kompetencer.

Du skaber retning ved at:

  • sætte en klar didaktisk og faglig kurs for undervisningen
  • sikre systematik, progression og kvalitet i undervisningen
  • omsætte strategiske mål og rammer til konkret praksis i klasselokalet
  • understøtte medarbejderne i deres kerneopgave: at lykkes med undervisningen

Samtidig sikrer du stabil drift og skaber ro og kontinuitet gennem tydelig ledelse, klare forventninger og synlige prioriteringer.

Vi søger en skoleleder, der

  • er uddannet folkeskolelærer og har undervisningserfaring
  • har stærk didaktisk forståelse og fokus på undervisningskvalitet
  • kan sætte en tydelig retning for god undervisning i en specialpædagogisk kontekst
  • leder tæt på praksis og er optaget af, hvad der virker i undervisningen
  • skaber ro, struktur og følgeskab gennem tydelig og nærværende ledelse
  • kan omsætte økonomi og rammer til prioriteringer, der styrker undervisningen
  • udvikler det tværfaglige samarbejde med undervisningen som fælles omdrejningspunkt
  • prioriterer forældresamarbejdet som en væsentlig del af elevens læring
  • kommunikerer klart og tillidsfuldt i alle retninger
  • arbejder systematisk, analysestærkt og udviklingsorienteret

Kvalifikationer

Vi forestiller os, at du:

  • har ledelseserfaring fra skole- eller specialområdet
  • har stærk indsigt i didaktik, læring og undervisningsudvikling
  • har erfaring med eller interesse for forandringsledelse
  • kan sætte og fastholde en tydelig retning i en organisation, hvor undervisning er kerneopgaven

Om Heldagsskolen

Heldagsskolen rummer 65 elever og 35 medarbejdere fordelt på 19 lærere og 16 pædagoger. 

I Faaborg-Midtfyn Kommune engagerer vi os – i vores kolleger, i vores opgaver og i borgere og virksomheder i kommunen. Vores ambition er, at det i Faaborg-Midtfyn skal være muligt at leve – og udleve – sin egen version af det gode liv. Vi vil være det sted, omverdenen kigger til for at blive inspireret til et liv i stærke fællesskaber, med bæredygtig udvikling, spirende iværksættere og en stolt kulturarv. Et liv, hvor vi både kan udfolde os i fællesskaberne og finde ro i naturen – et liv i balance. Det er grundelementerne i kommunens udviklingsstrategi Sammen skaber vi det bedste sted, som vi hver dag arbejder for at gøre til virkelighed. 

Ansættelsesvilkår 

Der er tale om en fast fuldtidsstilling med tiltrædelse den 1. november 2026. 

Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst efter forhandling med Skolelederforeningen. I Faaborg-Midtfyn Kommune er det besluttet at tilbyde kontraktansættelser. 

Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte chef for Opvækst og Læring, Søren Buch på tlf.: 7253 3150. (send gerne en sms forinden). 

Ved ønske om et besøg på Heldagsskolen, kan der rettes henvendelse til kontoret på tlf.: 72 53 62 08. 

Du kan også orientere dig på Heldagsskolens hjemmeside: Heldagsskolen Faaborg-Midtfyn 

Ansøgningsfrist 
Send din ansøgning med bilag elektronisk via linket nedenfor. Den skal være os i hænde senest den 31.8. 2026 kl. 12.00 

Første samtalerunde finder sted den 9.9.2026 i tidsrummet mellem kl. 08.00 og 13.00. 
 

Anden samtalerunde afholdes den 22.9.2026 i tidsrummet mellem kl. 12.00 og 16.00. Kandidater, der går videre fra første til anden samtale, skal gennemføre en test, Både test og tilbagemelding på denne vil finde sted forud for anden samtale. 
Tilbydes du stillingen, indhentes de nødvendige børne- og straffeattester samt dine referencer.  

Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund. Vi har røgfri arbejdstid og du kan læse mere om Faaborg-Midtfyn Kommune som arbejdsplads her. 
 
Flyt ind hos os 
Vi er godt 51.800 indbyggere i kommunen og byder hvert år nye tilflyttere velkomne i fællesskabet. Overalt i kommunen gror et stort udbud af foreningsliv, stærke lokalsamfund med fællesspisninger, årlige kulturbegivenheder og levende iværksættermiljøer frem. Faaborg-Midtfyn Kommune er den geografisk største kommune på Fyn – og den smukkeste, hvis du spørger os. Kommunen strækker sig fra Det Sydfynske Øhav over højskolelandet på Midtfyn til Odense-forstæderne i nord. 
Overvejer du at flytte til Faaborg-Midtfyn Kommune og blive en del af vores mange fællesskaber, vil vi meget gerne hjælpe dig med dine spørgsmål og overvejelser. Tag en snak med vores bosætningskonsulent, Johanne Holten, på tlf. 7253 1065. 

Søg stillingen