start på hovedindhold

Socialfaglig kollega til socialpsykiatrisk Botilbud i Korinth søges.

Socialfaglig medarbejder søges til socialpsykiatrisk botilbud.
Brænder du for en værdig psykiatri, hvor der arbejdes dialogisk, traumebevidst og med naturen som en aktiv del af indsatsen? Så er du måske vores nye kollega.  I juni åbner vi en akutpladsfunktion i botilbuddet og søger derfor nye kolleger til vores team.

Om Botilbud Korinth: Botilbud Korinth er et kommunalt tilbud for unge og voksne, som i en periode af deres liv befinder sig i en sårbar situation, hvor psykiske udfordringer og svære livsvilkår påvirker hverdagen.
I botilbuddet er vi optagede af, at beboere og medarbejdere sammen samskaber tilbuddet og udvikler vores fælles forståelse af, hvad der er virksom og værdig psykiatri. Det er både rørende, udfordrende og fagligt inspirerende.

Vi arbejder ud fra følgende fælles “navigationsbegreber”:

  • Værdighed
  • Gensidig respekt
  • Dialog
  • Ordentlighed
  • Netværksinddragelse

Vores faglige tilgang

Vi tilrettelægger individuelle forløb med respekt for, at recovery er en personlig proces styret af den enkelte beboer.

Vi arbejder bl.a. med:

  • Åben Dialog - Traumebevidst tilgang - Naturintegrerede indsatser - Kognitive samtaler
  • NADA - Sanseprofiler

Personalet er tværfagligt sammensat af: Ergoterapeuter, fysioterapeuter, pædagoger, social- og sundhedsassistenter, socialrådgivere og sygeplejersker.

Vi tror på, at høj faglig kvalitet skabes i fællesskab – og at forskellige fagligheder styrker indsatsen.

Om jobbet

Som medarbejder arbejder du med:

  • Meningsskabende aktiviteter
  • Støtte til beboernes mestring af hverdagslivet
  • Fagspecifikke opgaver med afsæt i din faglighed

Socialfaglige opgaver:

  • Sikre, i samarbejde med kolleger, at den enkelte borger modtager relevant pleje og omsorg
  • Bidrage til, at tilbuddet lever op til Servicelovens intentioner og FMK’s værdigrundlag
  • Understøtte samarbejdet med borger og netværk omkring indsatsmål
  • Omsætte fagspecifik viden til fælles praksis
  • Planlægge og koordinere opgaver i samarbejde med kollegaer

Om dig

  • Du er uddannet pædagog, socialrådgiver eller ergoterapeut
  • Du er fagligt nysgerrig og engageret i din udvikling
  • Du kan skabe relationer præget af nærvær og troværdighed
  • Du har erfaring med eller interesse for recovery-orienteret arbejde, Åben Dialog og traumebevidst tilgang
  • Du kan rumme emotionelle reaktioner og konflikter med en rolig og nedtrappende tilgang
  • Du arbejder med beboeren i centrum og styrker selvbestemmelse
  • Du har kendskab til Nexus – eller er motiveret for at lære det

Vi tilbyder

  • Individuelt tilrettelagt introduktionsforløb og mentorordning
  • Ekstern supervision
  • 37 timers stilling (med mulighed for andet timetal)
  • Arbejde hver 3. weekend og én fast hverdagsaften
  • En engageret og fagligt ambitiøs personalegruppe
  • En nærværende og involverende ledelse
  • Fokus på trivsel, arbejdsmiljø og kompetenceudvikling

Ansøgningsproces

  • Ansøgningsfrist: 10. juni kl. 12.00
  • Samtaler: 15.–16. juni
  • Ansættelse: 1. juli 2026 eller snarest muligt

Samtaler gennemføres med deltagelse af medarbejdere, beboerrepræsentanter og ledelse.

Kontakt

Spørgsmål kan rettes til: Afdelingsleder Iben Pytlick
72 53 69 32 Læs mere om Faaborg-Midtfyn Kommune: https://www.fmk.dk/

Søg stillingen