To pædagoger søgers til Landsbyordning Tre Ege, Børnehaven Eventyrhuset
Vi søger to pædagoger til Landsbyordning Tre Ege – Børnehaven Eventyrhuset
Nogle dage handler det om at finde en forsvunden dinosaur. Andre dage handler det om at hjælpe børn igennem små og store konflikter. Og ofte handler det om noget helt tredje: fx at forstå, hvad børnene egentlig prøver at fortælle os.
Grundet stigende børnetal søger vi to pædagoger, der har lyst til at være tæt på børnene og samtidig være nysgerrige på egen praksis.
Vi tror på, at børn gør det bedste de kan – og derfor er vi optaget af at skabe rammer, hvor alle børn kan være med i fællesskabet. Vi arbejder med deltagelsesmuligheder for alle børn, så forskellige forudsætninger og behov kan rummes i trygge og udviklende læringsmiljøer.
Du behøver ikke kunne det hele på forhånd. Det vigtigste er, at du har lyst til at lære og være nysgerrig på at være en del af et fagligt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden med at blive klogere.
Hos os får du kollegaer, der gerne deler deres viden, ledelse tæt på praksis og en arbejdsplads, hvor der er plads til både grin, refleksion og faglig fordybelse.
Stillingerne
- Begge stillinger er på 37 timer ugentligt, men med mulighed for justering efter aftale
- Tiltrædelse er pr. 1. oktober eller snarest herefter
Vi håber, at du…
- Er uddannet pædagog
- Er nysgerrig på børns tanker, behov og intentioner
- Ser adfærd som kommunikation
- Har lyst til at arbejde med fællesskaber og inklusion
- Trives med faglig sparring og fælles refleksion
- Er god til både at give og modtage konstruktiv feedback, og ser det som en naturlig del af faglig udvikling
- Er åben for at justere din praksis i samarbejde med kollegaer
Hverdagen hos os
Din hverdag vil bl.a. bestå af:
- Udarbejdelse af indsatsplaner
- Planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske indsatser
- Tæt samarbejde med både forældre og kollegaer
- Aktiv deltagelse i fælles faglig udvikling samt fællesskabsskabende aktiviteter som fx lygtefest og Lucia
I vores hverdag arbejder vi med struktur, forudsigelighed og mindre grupper, så vi kan møde børnene dér, hvor de er, og støtte deres individuelle udvikling og deltagelse i fællesskabet.
Vi er en landsbyordning med tæt samarbejde med skoledelen om gode overgange, så børnene oplever sammenhæng, tryghed og stærke relationer i deres hverdag.
Vores pædagogiske arbejde tager afsæt i blandt andet NEST, Sprogklar, Fri for Mobberi og Tryghedscirklen samt løbende observation og refleksion. Du behøver ikke kende metoderne på forhånd – det vigtigste er din lyst til at udvikle dig sammen med os.
Hvis du lyder som noget for dig, er du velkommen til at komme forbi og mærke stemningen.
Kontakt afdelingsleder Anja Steen på tlf. 72538099 hvis du har spørgsmål eller vil lave en aftale om besøg. Bemærk vi holder sommerferie i uge 28, 29, 30 og 31, og vi tager derfor først imod besøg fra uge 32.
Ansøgningsfrist: onsdag den 19. august 2026
Samtaler forventes afholdt onsdag den 26. august 2026 på afd. Ryslinge, Graabjergvej 10, 5856 Ryslinge. Vores indgang er via Hesselhavevej.
Ansættelse sker efter gældende overenskomst, og der indhentes børne- og straffeattest.
Øverst på formularen
Nederst på formularen