Vikarer søges til Pegasus i Faaborg
Vil du gøre en forskel for mennesker med særlige behov i et trygt, roligt og struktureret miljø?
Pegasus søger løbende timelønnede vikarer med tiltrædelse hurtigst muligt. Vi har brug for engagerede og fleksible medarbejdere, der kan træde til ved sygdom, ferie og i weekender, samt på helligdage og i ferieperioder.
Om os
Pegasus arbejder vi ud fra et borgerperspektiv, hvor vi understøtter den enkelte borgers muligheder for et godt og meningsfuldt liv med fokus på:
- Sundhed
- Trivsel
- Uddannelse og beskæftigelse
- Selvstændighed
- Relationer til familie, pårørende og venner
Pegasus består af:
Bofællesskabet Aubo/Vebo
Her bor 8 unge borgere. Målgruppen er primært borgere med autismespektrumforstyrrelser.
Bofællesskabet Nobo
Her bor 8 borgere i alderen 30-65 år med psykiske og fysiske udviklingshandicap.
Aktivitetscenter Dacabo
Et aktivitets- og beskæftigelsestilbud med 11 tilknyttede brugere.
Dine opgaver
Som vikar bliver du en vigtig del af borgernes hverdag. Dine opgaver vil blandt andet være at:
- Yde støtte og vejledning i dagligdagen
- Bidrage til en tryg, forudsigelig og struktureret hverdag
- Støtte borgerne i at udvikle og vedligeholde deres ressourcer
- Hjælpe med praktiske opgaver
- Medvirke ved personlig pleje og hygiejne, hvor der er behov
- Dokumentere den daglige indsats i Nexus
Vi søger dig, som
- Har interesse for arbejdet med mennesker med særlige behov
- Møder borgerne med respekt, anerkendelse og tålmodighed
- Kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå i et team
- Er stabil, ansvarsbevidst og fleksibel
- Kan arbejde dag-, aften- og nattevagter
Erfaring fra social- eller specialområdet er en fordel, men ikke et krav. Vi sørger for oplæring og introduktion til arbejdet.
Vi tilbyder
- Et meningsfuldt arbejde, hvor du gør en reel forskel
- Grundig introduktion og oplæring
- Engagerede kolleger og faglig sparring
- Et arbejdsmiljø præget af respekt, samarbejde og udvikling
- Mulighed for mange vagter, særligt i weekender, på helligdage og i ferieperioder
Pegasus er en del af Bo & Aktiv som omfatter 11 botilbud, 4 interne dagtilbud og 1 aflastningstilbud i Faaborg-Midtfyn Kommune.
Løn og ansættelse
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst.
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Afdelingsleder Annette Find
Telefon: 72 53 69 08
(Hverdage mellem kl. 8.00 og 16.00)
Ansøgningsfrist: 1. oktober 2026 kl. 12.00
Vi afholder samtaler løbende og opfordrer derfor interesserede til at sende deres ansøgning hurtigst muligt.
Vi glæder os til at høre fra dig!