Borgermøde den 25. august 2026 vedr. Odense Å gennem Brobyværk
Byens borgere inviteres til borgermøde om et restaureringsprojekt af Odense Å gennem Brobyværk.
Afgørelse
5672 Broby
14. august 2026
Tid og sted
Tirsdag den 25. August 2026 kl. 18.30-20 på Pontoppidanskolen, Skovvej 2 5672 Broby i Salen.
Program for aftenen
- Velkomst ved Mads Holdgaard, Formand for Natur-, Klima- og Bæredygtighedsudvalget
- Præsentation af Odense Å og vandløbsprojekt ved forvaltningen.
- Præsentation af proces for forundersøgelse ved forvaltningen
- Spørgsmål fra salen
- Tak for i aften
Mulighed for kort snak med fagpersoner efter mødet
Baggrund for borgermødet
Inden en forundersøgelse igangsættes ønsker Natur-, Klima- og Bæredygtighedsudvalget i Faaborg-Midtfyn Kommune at invitere byens borgere til borgermøde for at høre jeres mening om mulighederne.
Der er umiddelbart 2 tilgange til en forundersøgelse:
- Det ene er at koncentrere sig om vandløbet, og fokusere på at opfylde kravene til vandløbets økologi.
- Den anden mulighed er at tage afsæt i byen og kombinere kravene til vandløbets økologi med borgernes ønsker til hvordan Odense Å med tilstødende arealer kan løbe gennem byen.
Tilmelding
Alle interesserede er velkomne til informationsmødet, men tilmelding er nødvendigt. Tilmelding skal ske til naturogklima@fmk.dk senest søndag d. 23. August 2026

Odense Å gennem Brobyværk
Odense Å løber gennem Brobyværk med et hovedløb, omløbsstryg og sideløb mellem kroen og vandmøllen. Vandløbet er udpeget til vandløbsrestaurering jævnfør Vandområdeplanerne, og i første omgang skal der udarbejdes en forundersøgelse. Efter endt forundersøgelse overgår projektet eventuelt til realisering.