FORSLAG TIL AFLYSNING AF KOMMUNEPLANRAMME KLI.S6, SOMMERHUSOMRÅDE KLINTHOLM
Formålet med tillæg nr. 49 er at aflyse kommuneplanrammen for sommerhusområde og ejendommene tilbageføres til landzone.
Høring
5642 Millinge
5. juni 2026
10. april 2026
Kommuneplantillægget aflyser kommuneplanramme Kli.S.6, som ligger på Assensvej 396, 5642 Millinge øst for Faldsled. Ejendommene inden for rammen ligger i landzone og forbliver i landzone. Baggrunden for aflysningen er, at området siden udlægget i landsplandirektivet fra 2019 og kommuneplan 2019 ikke har kunnet realiseres, da det ikke har været muligt at finde en tilfredsstillende løsning for infrastruktur og trafikafvikling i området. Med landsplandirektivet for udlæg og omplacering af sommerhusområder i kystnærhedszonen fra 2025, er det fastlagt, at sommerhusområdet ved Klintholm skal tages ud af kommuneplanen.
Indsigelser, ændringsforslag eller bemærkninger til planforslaget skal skriftligt indsendes og være kommunen i hænde senest d. 5. juni 2026:
- plan@fmk.dk
- Plan, Mellemgade 15, 5600 Faaborg.
- Ved sikker post vælg: skriv ny post -> vælg modtager -> Faaborg-Midtfyn Kommune -> fysisk planlægning -> lokalplaner.
Frist for høringssvar: 5. juni 2026
Forslag til kommuneplantillæg nr. 49 er screenet i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer. Planens virkeliggørelse vurderes ikke at medføre væsentlige indvirkninger eller ændringer på miljøet, og det vurderes, at der ikke skal foretages miljøvurdering af planen.
Hvis du ønsker at klage over kommunens afgørelse om ikke at udarbejde miljøvurdering, kan du klage til Planklagenævnet, inden 4 uger fra den 10. april 2026, hvor planen er indlæst i www.plandata.dk, altså senest den 8. maj 2026. Du klager via Klageportalen Klageportalen - Nævnenes Hus, her finder du også en videovejledning til, hvordan du klager.
En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Du kan læse mere om gebyrerne og forventet sagsbehandlingstid på www.naevneneshus.dk/start-din-klage/planklagenaevnet/vejledning/.
Planklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til kommunen. Kommunen videresender herefter anmodningen til Planklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes.
Hvis du vil indbringe Planklagenævnets afgørelse for domstolene, skal dette ske inden 6 måneder fra den dato hvor afgørelsen er meddelt eller offentliggjort.