start på hovedindhold

Indkaldelse af idéer og forslag vedrørende revision af planlægning for Haastrup

Kommunalbestyrelsen har besluttet at indkalde idéer og forslag i forbindelse med revision af planlægning for Haastrup.

Lokalplaner
Type

Høring

Område

5600 Faaborg

Høringsfrist
Offentliggjort
Type

Høring

Område

5600 Faaborg

Høringsfrist

18. oktober 2026

Offentliggjort

17. september 2026

Baggrund

Teknik- og Miljøudvalget besluttede i 2021 at igangsætte en revision af planlægningen for Haastrup. Arbejdet omfatter udarbejdelse af en bevarende lokalplan for den ældste del af landsbyen, udlæg af arealer til nye boligformer, som ikke kan rummes i den eksisterende bygningsmasse, samt en helhedsorienteret planlægning, der sikrer en bæredygtig balance mellem udvikling og bevaring.

Udviklingsrådet i Haastrup har gennem det seneste år ydet et betydeligt forarbejde med kortlægning af landsbyen, inddeling i delområder og dialog med lodsejere om den fremtidige planlægning.

Der afholdes orienteringsmøde mandag den 5. oktober kl. 18.30-21.00 i Forsamlingshuset i Haastrup, Bygaden 16. Tilmelding skal ske til plan@fmk.dk senest den 28. september 2026.

Senere i planprocessen vil forslag til kommuneplantillæg og lokalplan blive sendt i ny offentlig høring i minimum 8 uger inden endelig behandling og vedtagelse.

Idéer, forslag og input til en kommende planlægning og miljøvurdering sendes til plan@fmk.dk  eller Plan & Kultur, Mellemgade 15, 5600 Faaborg, og skal være modtaget senest d. 18. oktober 2026.

Yderligere information: Planafdeling, telefon 7253 2036