Er du forberedt, hvis en krise rammer?
I anledning af beredskabsugen deler vi nyttig viden om beredskab i hverdagen.
NyhedVi lever heldigvis i et grundlæggende trygt og sikkert land. Men det moderne samfund er også sårbart – især i krisesituationer. Et nedbrud ét sted kan hurtigt få konsekvenser andre steder. Det kan fx påvirke adgangen til strøm, vand og muligheden for at købe basale fornødenheder.
Derfor anbefaler myndighederne, at vi alle kan klare os selv i tre døgn, hvis en krise opstår. Når du kan tage vare på dig selv og din husstand, kan hjælpen bruges der, hvor behovet er størst.
Læs mere om myndighedernes anbefalinger, og få hjælp til at beregne, hvad netop din husstand har brug for i hjemmeberedskabet her: Forberedt på kriser – sådan klarer du dig selv i tre døgn under en krise
Uge 19 er international beredskabsuge. I løbet af ugen deler vi flere opslag om beredskab – så vi sammen kan ruste os bedre til fremtidige kriser.