start på hovedindhold

Erhvervstræf for byliv og detail

Bliv klogere på, hvordan vi sammen kan skabe stærke og levende bymidter, når vi holder erhvervstræf mandag den 17. august 2026.

Nyhed

Kom med til en inspirerende morgen mandag den 17. august, når vi sætter fokus på, hvordan vi sammen skaber stærke og levende bymidter.

Hør hvordan pop up-butikker skaber mere liv i bymidterne og nye muligheder for virksomheder, iværksættere og tomme butikslokaler.

Deltag i dialog om, hvordan lokale kræfter, handel og samarbejde kan skabe mere liv og stærkere byfællesskaber.

Velsmag fra Faaborg deler erfaringer fra rejsen med at åbne en ubemandet butik i Faaborg og fortæller om samarbejder, muligheder og læringer undervejs.

Mød blandt andre: 

  • Charlotte Frimann, daglig leder af Økobo og Velsmag i Faaborg
  • Pia Kleffel, indehaver af LUKA i Ringe
  • Mickael Simonsen, indehaver af Outdoor Fyn og bestyrelsesmedlem i Ringe Handelstandsforening
  • Cindie Dahl Hjort, projektleder hos Erhvervshus Fyn
  • Klaus Knakkergaard og Anne Mejdal Sønksen, forandringsagenter i Fremtidens fynske bymidter
  • Steffen Kremmer, forretningsudviklingschef i Faaborg-Midtfyn Erhvervsråd
  • Nina Jul Haugbølle, chefkonsulent i Faaborg-Midtfyn Kommune
  • Heidi Juul Madsen, erhvervschef i Faaborg-Midtfyn Kommune

Erhvervstræffet finder sted ved Velsig, Lombjergevej 1 i Ringe, mandag den 17. august kl. 8.00-9.30

Vi åbner dørene kl. 7.30, hvor vi serverer kaffe og morgenbrød.

Det er gratis at deltage, men det kræver tilmelding senest den 12. august.

Vi glæder os til at se dig til en udbytterig og inspirerende morgen.