start på hovedindhold

Hjemmeværnet øver ved Polymeren i Årslev

Lørdag den 3. oktober kan du møde bevæbnede soldater og militære køretøjer ved Polymeren i Årslev.

Nyhed

Hjemmeværnet gennemfører øvelse Blåtand flere steder på Fyn og i Jylland. Derfor vil der lørdag den 3. oktober være militær aktivitet ved Polymeren i Årslev.

Ved øvelsen træner soldaterne blandt andet bevogtning, patruljering og andre opgaver. Du kan derfor muligvis opleve bevæbnede soldater, som anvender løs ammunition, og se militære køretøjer i området.

Så hvis du ser soldater eller hører aktivitet omkring Polymeren, er der altså ingen grund til bekymring. Det er en planlagt øvelse.

Øvelse Blåtand skal træne Hjemmeværnets evne til at reagere i forskellige situationer og løse opgaver under kriser og konflikter.

Lørdag den 3. oktober kl. 10.00-16.00 har Hjemmeværnet en informationsstand ved Polymeren. Her kan du kigge forbi og høre mere om både aktiviteterne og øvelsen.

 Læs mere om øvelse Blåtand på Hjemmeværnets hjemmeside