Nu kan du blive Geopark Guide
Nyt forløb for uddannelse af Geopark Guider skydes i gang til januar.
NyhedEr du passioneret omkring natur, kulturhistorie eller friluftsliv i det sydfynske? Og vil du gerne bruge din viden til at skabe oplevelser for andre?
Så kan du lige nu søge optagelse på Geopark Guide-forløbet, hvor du lærer at formidle natur, geologi, kulturhistorie og friluftsliv gennem levende og engagerende oplevelser og kan blive certificeret Geopark Guide.
Deadline for ansøgninger er 6. december 2026
Som aspirerende geopark guide udvikler du formidlingsfærdigheder gennem praktiske øvelser og får faglig sparring og professionel vejledning fra de erfarne undervisere. Gennem forløbet får du en bred basis introduktion til UNESCO Global Geoparkens natur, geologi og kulturhistorie. Undervisningen tager udgangspunkt i de sydfynske naturtyper, fra hav til bakker, som bruges som undervisningsrum.
Du får en introduktion til landskabets geologi, natur og kulturhistorie og lærer at genkende sporene fra menneskets historie i nutidens landskab.