start på hovedindhold

Sådan håndterer Faaborg-Midtfyn Kommune hedebølgen

Sundhedsberedskabsplanerne er iværksat på ældreområdet for at sikre, at alle kommer bedst muligt igennem de varme dage.

Nyhed

Det bliver varmt de kommende dage – faktisk ventes en kraftig hedebølge at lægge sig over Danmark, også her i Faaborg-Midtfyn.

Varmt vejr kan medføre ubehag, dehydrering og i værste fald hedeslag.

På ældreområdet har vi iværksat vores sundhedsberedskabsplaner for at passe både på sårbare borgere og medarbejdere. Medarbejderne er særligt opmærksomme på, at de ældre får nok væske og holder øje med tegn på hedeslag.   

Vi opfordrer vores sårbare borgere til følgende – som også kan være en god opfordring til alle andre:

  • Søg skygge
  • Drik rigeligt vand – også selvom man ikke nødvendigvis føler tørst
  • Indtag vand- og saltholdige fødevarer
  • Køl kroppen ned, fx ved at sætte fødderne i køligt vand
  • Brug hat/kasket og tøj, der passer til varmen

Vi sørger for ekstra besøg fra hjemmeplejen, hvis det vurderes nødvendigt for at forebygge dehydrering og hedeslag. Medarbejderne kan blive nødt til at flytte opgaver som fx rengøring til et andet tidspunkt, hvis det vurderes nødvendigt.

Læs mere om varmt vejr hos Sundhedsstyrelsen her

Og så lige noget helt andet:

Varmen kan også føre til, at asfalten bliver blød. Det er rigtig træls for bare fødder, hundepoter og i de grelle tilfælde også for trafiksikkerheden. 

Støder du på noget, du vurderer udgør en fare for trafiksikkerheden, er du meget velkommen til at skrive ind via ”Giv et praj”, så håndterer vi det hurtigst muligt.  

Rigtig god og varm weekend.