Velkomstarrangement for nye virksomheder i Faaborg-Midtfyn Kommune
Borgmester Hans Stavnsager og formand Johnny Poulsen inviterer på vegne af Faaborg-Midtfyn Kommune og Faaborg-Midtfyn Erhvervsråd til et velkomstarrangement.
NyhedArrangørerne vil fortælle om de mange muligheder, I som virksomhed har for netværk, samarbejde og hjælp til udvikling af jeres virksomhed.
I vil møde forskellige kommunale samarbejdspartnere og Erhvervshus Fyn, der vil præsentere jer for nyttige erhvervsprogrammer, som kan give jeres virksomhed yderligere viden og kompetencer.
Hvor og hvornår?
Vi mødes i byrådssalen i Ringe, Tinghøj Allé 2, 5750 Ringe, tirsdag den 20. februar 2024 kl. 17.00 – 18.00, hvor der vil blive serveret et let traktement.
Dagens program
Velkomst v. borgmester Hans Stavnsager og formand for Faaborg-Midtfyn Erhvervsråd Johnny Poulsen.
Korte præsentationer af deltagere.
Paneldebat med kommunens fagområder:
- Arbejdsmarked - om muligheder for hjælp til ansættelse af nye medarbejdere
- By, Land og Kultur - om hvad det kræver at tilladelser når man driver en virksomhed og hvor der er hjælp at hente
- Erhvervsservice - om kommunens arbejde med erhvervsudvikling.
Introduktion til Erhvervsservice i Faaborg-Midtfyn Kommune - om kurser, sparring og netværk lokalt og samarbejdet med Erhvervshus Fyn - målrettet iværksættere og virksomheder.
Afrunding og tid til at netværke.