Skolebestyrelser

I styrelsesvedtægten for skolevæsenet i Faaborg-Midtfyn Kommune kan du læse om alle retningslinjer for den overordnede styrelse af folkeskolerne i kommunen.

Styrelsesvedtægten beskriver målene for skolerne og kompetence- og ansvarsfordeling mellem politikerne, og skolebestyrelsen. Den beskriver desuden en række procedurer og regler, fx om valg til skolebestyrelserne og retningslinjer for frit skolevalg.

Vedtægten er udformet i overensstemmelse med folkeskolelovgivningen og er vedtaget af kommunalbestyrelsen.

Vedtægten er udgivet af Center for Opvækst og Læring den 01.01.2020.

Kommunalbestyrelsen har til opgave at fastsætte en vedtægt for, hvordan kommunens folkeskoler skal styres. Det fremgår af folkeskolelovens § 41. Dette sker efter udtalelse fra skolebestyrelserne.

Vedtægten supplerer folkeskoleloven, de tilhørende bekendtgørelser, kommunalbestyrelsens politiske beslutninger og mål og rammer for kommunens skolevæsen.

I vedtægten fastsætter kommunalbestyrelsen de nærmere retningslinjer for styrelsen af kommunens skolevæsen, som handler blandt andet om skolebestyrelserne sammensætning, valg og beføjelser. I bilagene findes reglerne for valg til skolebestyrelserne samt de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet om:

• Politiske og strategiske målsætninger samt handleplaner vedrørende folkeskolen
• Skolestrukturen
• Undervisningens ordning
• Oplysninger om alle andre væsentlige forhold, der ikke er henlagt til de enkelte skoler

I Faaborg-Midtfyn Kommune er der pr. 1. august 2019 følgende folkeskoler:

• Broskolen; afd. Bøgehøj, Årslev, 0.-9. klasse og afd. Rolfsted, 0.-6. klasse
• Carl Nielsen Skolen, Nr. Lyndelse, 0.-9. klasse
• Nordagerskolen, Ringe, 0.-9. klasse
• Tingagerskolen, Ringe, 0.-10. klasse
• Øhavsskolen; afd. Uglen, 0.-6. klasse og afd. Svanen, 7.-10. klasse, begge i Faaborg

Landsbyordninger, der er skoler og dagtilbud med fælles ledelse og bestyrelse, jf. folkeskolelovens § 24 a:

• Espe Skole og Børnehave, 0.-6. klasse
• Tre Ege Skolen; afd. Ryslinge, 0.-6. klasse og afd. Kværndrup, 0.-6. klasse
• Brobyskolerne; afd. Pontoppidan, Brobyværk, 0.-9. klasse og afd. Allested-Vejle, 0.-6. klasse
• Brahesminde Skole og Børnehuse, afd. Svanninge 0.-6. klasse og afd. Horne, 0.-6. klasse
• Bøgebjergskolen, Vester Aaby, 0.-6. klasse
• Faaborg-Midtfyn Ungdomsskole, herunder Ungdomsskolens Heltidsundervisning

Desuden har kommunen en Heldagsskole. 

1. Skolebestyrelsens sammensætning 

1.1

Skoler

Skolebestyrelsen ved hver skole består af 7 forældrerepræsentanter, 2 medarbejder- repræsentanter og 2 elevrepræsentanter, der alle har stemmeret.

Heldagsskole

Skolebestyrelsen på Heldagsskolen består af 3 forældrerepræsentanter, 1 elevrepræsentant, 1 medarbejderrepræsentant, der alle har stemmeret.

Skolebestyrelsen suppleres med forældrerepræsentanter fra skolebestyrelserne på kommunens henvisningsskoler, såfremt der ikke er interne repræsentanter nok.

Landsbyordninger

I landsbyordninger er der en fælles bestyrelse, der består af 7 forældrerepræsentanter, 2 medarbejderrepræsentanter og 2 elevrepræsentanter, der alle har stemmeret.

Repræsentanterne fordeles på følgende måde:

• 5 forældre til børn i folkeskolen
• 2 forældre til børn i dagtilbuddet
• 1 medarbejder ved folkeskolen
• 1 medarbejder ved dagtilbuddet
• 2 elever, valgt af og blandt folkeskolens elever

I tilfælde af flere dagtilbudsmatrikler ved samme landsbyordning indtræder reglerne beskrevet i pkt. 6a og 6b i styrelsesvedtægten for dagtilbud.

1.2

Kommunalbestyrelsen har besluttet, at der ikke udpeges kommunalbestyrelsesrepræsentanter til at deltage i skolebestyrelserne og deres møder.

Den enkelte skolebestyrelse kan beslutte, at indtil to pladser i skolebestyrelsen kan tildeles eksterne repræsentanter for det lokale erhvervsliv, lokale ungdomsuddannelses- institutioner eller lokale foreninger, som har stemmeret. Valgperioden er 1 år.

2. Valg til skolebestyrelsen 

2.1

Forældrerepræsentanter fra folkeskolen og deres stedfortrædere vælges efter reglerne i bilag E jf. undervisningsministeriets bekendtgørelse om valg af repræsentanter til skolebestyrelser.

• Hvis skolen har undervisning på flere afdelinger, skal der vælges mindst 1 forældrerepræsentant for hver afdeling.
• Hvis skolen har specialklasser på mindst tre klassetrin, skal forældrerepræsentationen for specialklasserne udgøre mindst 1.

Forældrerepræsentanternes valgperiode er som udgangspunkt 4 år, gældende fra den 1. august i det år, der følger efter nyvalg til regionsråd og kommunalbestyrelse. Jf. § 42 i folkeskoleloven findes der undtagelsesbestemmelser fra denne regel.

Kommunalbestyrelsen har godkendt, at der kan afholdes forskudte valg 2 år efter de ordinære valg. Forskudte valg skal være afsluttet senest den 31. maj det år, valget afholdes.

For Heldagsskolen gælder, at forældrerepræsentanternes valgperiode er 2 år.

For forældrerepræsentanter gælder det, at der er mulighed for, at man kan forblive valgperioden ud, selvom barnet har forladt skolen.

Personer, der er ansat på skolen, kan ikke være forældrevalgte medlemmer af skolebestyrelsen.

Særligt for landsbyordninger: Forældrerepræsentanter fra dagtilbuddet vælges efter reglerne gældende for valg til bestyrelse i kommunen dagtilbud, som er beskrevet i styrelsesvedtægten for Dagtilbud. Disse regler er fastsat af Kommunalbestyrelsen. Valgperioden er 2 år.

2.2

Skoler/Heldagsskole

Medarbejderrepræsentanterne vælges på den måde, at skolens leder indkalder samtlige medarbejdere, der gør tjeneste ved skolen, til en fælles valghandling.

Medarbejderne skal have et ansættelsesomfang på mere end 1/3 af fuld tid samt være fastansat af og på skolen.

Hver medarbejder har én stemme.

Det er de 2 medarbejdere, der har flest og næstflest stemmer, der er valgt.

2 stedfortrædere vælges efter samme fremgangsmåde.

Personer med tjenestested på flere skoler vil kunne stemme hvert sted.

Landsbyordninger

Medarbejderrepræsentanterne vælges på den måde, at skolens leder indkalder samtlige medarbejdere i landsbyordningen til en fælles valghandling.

Medarbejderne skal have et ansættelsesomfang på mere end 1/3 af fuld tid samt være fastansat i landsbyordningen.

Medarbejderne fra skoledelen kan stemme på skolekandidaterne, og tilsvarende kan medarbejder fra dagtilbuddet stemme på kandidaterne fra dagtilbudsdelen.

Hver medarbejder har én stemme.

Ved landsbyordninger er det den ene medarbejder fra skoledelen og den ene medarbejder fra dagtilbudsdelen med flest stemmer, der er valgt.

2 stedfortrædere vælges efter samme fremgangsmåde.

Personer med tjenestested på flere skoler og landsbyordninger vil kunne stemme hvert sted.

2.3

Valg i henhold til afsnit 2.2 finder sted primo marts af hensyn til skoleårets planlægning og gælder fra det kommende skoleårs begyndelse. Medarbejderrepræsentanternes valgperiode er 1 år.

2.4

Elevrepræsentanterne og deres stedfortrædere til skolebestyrelsen vælges af elevrådet/elevforsamlingen. Hvis skolen har undervisning på flere afdelinger, skal der vælges mindst 1 elevrepræsentant for hver afdeling.

Valg finder sted ved skoleårets start og senest ved udgangen af september. Elevrepræsentanternes valgperiode er 1 år.

3. Skolebestyrelsens virke 

3.1

Landsbyordninger følger Skolebestyrelsens virke i styrelsesvedtægten for skolevæsenet, som svarer til mødevirksomhed, deltagelse i møder og mødeafvikling i styrelsesvedtægten for dagtilbud.

På bestyrelsens første møde vælger de stemmeberettigede medlemmer ved bundet flertalsvalg en af forældrerepræsentanterne som formand. På samme måde vælges en næstformand.

Skolens leder og dennes stedfortræder varetager bestyrelsens sekretærfunktioner og deltager i skolebestyrelsens møder uden stemmeret.

3.2

Bestyrelsens møder afholdes for lukkede døre.

Bestyrelsesmedlemmer har tavshedspligt og må ikke referere fra bestyrelsesmøderne. Dog kan egne holdninger offentliggøres, dog med de begrænsninger, der følger af lovgivningens regler om tavshedspligt.

Hver forældrerepræsentant i bestyrelsen underskriver en tavshedspligt.

3.3

Bestyrelsen kan indbyde andre til at deltage i møderne, når der behandles spørgsmål af særlig interesse for dem.

3.4

Er et medlem forhindret i at deltage i et bestyrelsesmøde kan der så vidt muligt deltage en stedfortræder.

3.5

Bestyrelsen afholder møde, når det ønskes af formanden, eller når en tredjedel af bestyrelsens medlemmer ønsker det med angivelse af punkter til dagsorden.

Formanden fastsætter tid og sted for møderne.

3.6

Formanden indkalder til møde med mindst 14 dages varsel.

Formanden fastsætter dagsordenen for møderne og sender den med eventuelle bilag til medlemmerne senest 7 hverdage inden mødet.

Såfremt et medlem ønsker et punkt optaget på dagsordenen, skal det meddeles formanden senest 10 dage før mødets afholdelse.

I særlige tilfælde kan formanden indkalde til møde med kortere varsel.

Når mødet indkaldes, skal formanden så vidt muligt forinden underrette medlemmerne om de sager, der skal behandles på mødet.

3.7

Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mere end halvdelen af de stemmeberettigede medlemmer er til stede.

3.8

Medlemmerne kan kun deltage i bestyrelsens afstemninger, når de er personligt til stede under møderne.

3.9

Alle beslutninger træffes ved simpelt stemmeflertal.

Beslutninger, der alene har betydning for dagtilbuddets virksomhed, træffes af de medlemmer af den fælles bestyrelse, der er repræsentanter for dagtilbuddet. Forældrerepræsentanter for dagtilbuddet skal udgøre flertallet ved sådanne beslutninger.

På samme vis hvis det gælder beslutninger, som gælder skoledelens virksomhed.

Ved stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende.

3.10

Der føres en protokol over bestyrelsens beslutninger. Ved hvert møde anføres, hvilke personer, der har været til stede.

Bestyrelsen har pligt til at udarbejde en dagsorden og en beslutningsprotokol, der skal være offentlig tilgængelig, dog med de begrænsninger, der følger af lovgivningens regler om tavshedspligt.

Ethvert medlem kan forlange afvigende opfattelser tilført protokollen og medsendt bestyrelsens udtalelser og beslutninger.

3.11

Bestyrelsen afgiver en årlig beretning.

3.12

Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden, hvor afsnits 3 bestemmelser indgår.

3.13

Bestyrelsens medlemmer modtager ikke honorar eller diæter.

4. Bestyrelsens beføjelser 

4.1

Bestyrelsen beføjelser udføres jf. §44 i folkeskolen sin virksomhed inden for de mål og rammer, der er fastsat af kommunalbestyrelsen.

For landsbyordninger gælder det, at den fælles bestyrelse varetager de opgaver, der i denne styrelsesvedtægt og i styrelsesvedtægten for dagtilbud er henlagt til skolebestyrelsen og forældrebestyrelsen.

4.2

Kommunalbestyrelsen har det overordnede ansvar for kommunens skolevæsen, men delegerer ved denne vedtægt sine beføjelser efter lov om folkeskolens §40.stk.5 til skolebestyrelserne, bortset fra de beføjelser, der følger af bevillings- og arbejdsgiverkompetencen, og de beslutninger, der er nævnt i stk. 2, nr. 1-7, samt § 25, stk. 3, § 34, stk. 3, og § 40 a, stk. 3 i folkeskoleloven. Fastsættelse af overordnede mål og rammer, herunder fastsættelse af skolestruktur og skoledistrikter, samt ansættelse af skoleledere delegeres ikke til skolebestyrelserne. Kommunalbestyrelsen kan til en hver tid vælge at anvende de muligheder, som gives dem jævnfør folkeloven”.

Ved besættelse af lærer-, pædagog-, souschef-, afdelingsleder- og viceinspektørstillinger kan skolelederen i samråd med den øvrige skolebestyrelse nedsætte et ansættelsesudvalg. Ansættelsesudvalget indstiller til skolelederens endelige beslutning.

4.3

Ved ansættelse af skolens leder, jf. § 45, stk. 1 i folkeskoleloven kan skolebestyrelsen blandt sine medlemmer valgt efter § 42, stk. 1, nr. 1 eller 4, vælge en repræsentant, som deltager i beslutningen om, hvem der tilbydes ansættelse i stillingen, jf. § 40, stk. 6, 1. pkt. i folkeskoleloven.

Det betyder i praksis at ved besættelse af skolelederstillinger nedsætter Center for Opvækst og Læring i samråd med skolebestyrelsen et ansættelsesudvalg med deltagelse af Center for Opvækst og Læring.

Ansættelsesudvalget indstiller til Chef for Opvækst og Lærings endelige beslutning.

Jævnfør § 46, stk. 1, i lov om folkeskolen, skal hver skole have et elevråd, som varetager gennem samarbejde med skolens leder, det undervisende personale og øvrige personalegrupper elevernes fælles interesser på skolen.

På skoler med afdelingsstruktur har elever ved hver afdeling ret til at danne et afdelingselevråd.

Skolens leder skal opfordre eleverne til at danne et elevråd, hvis eleverne ikke selv tager initiativ hertil. Alle elever på skolen har valgret og er valgbare til elevrådet, samt der afholdes valg hvert år inden udgangen af oktober måned.

Det er det enkelte elevråd, der udarbejder forslag til vedtægter, som vedtages på et møde, hvortil alle elever har adgang med stemmeret.

Elevrådet udpeger repræsentanter for eleverne til udvalg m.v., som skolens leder har nedsat til at behandle spørgsmål af betydning for eleverne i almindelighed. Dette gælder dog ikke udvalg m.v., hvor elevernes deltagelse ville stride mod anden lovgivning.

Desuden har Faaborg-Midtfyn Kommune et fælles elevråd, som består af elevrådsformændene fra hver skole, og det fælles elevråd arbejder tæt sammen med kommunens ungdomsråd.

Det er i Faaborg-Midtfyn Kommune besluttet at afholde 2 årlige møder mellem repræsentanter for skolebestyrelserne og Opvækst og Læringsudvalg samt Center for Opvækst og Læring i stedet for at nedsætte et fælles Rådgivende Organ.

Dersom et dagtilbud bliver sammenlagt med en skole på et andet tidspunkter end fra et skoleårs begyndelse (1. august), da vil den samlede bestyrelse i landsbyordningen bestå af:

• Skolebestyrelsen (forældre, medarbejdere og elever)
• Formand og næstformand for dagtilbuddet, og hvis disse ikke fortsætter over i landsbyordningen, da udpeger dagtilbudsbestyrelsen 2 forældre fra bestyrelsen
• Medarbejderrepræsentant fra dagtilbuddet

Denne udvidede bestyrelse fungerer til førstkommende 1. august, hvor den samlede bestyrelse sammensættes efter afsnit 1.1 tiltræder som bestyrelse.

Valg til bestyrelse i en endnu ikke opstartet landsbyordning kan finde sted op til 5 måneder før opstartsdatoen.

Hvis der ikke er et ordinært valg af skoleforældrerepræsentanter forud for opstart i en landsbyordning, da holdes ekstraordinært valg.

Denne vedtægt træder i kraft 1. januar 2020 og erstatter vedtægten af 1. august 2016, således at valg til bestyrelsen pr. 1. august 2021 rettes til efter denne styrelsesvedtægt.

Fremtidige mindre ændringer som årstal, bilag m.v. tilrettes administrativt.

En opdateret version af styrelsesvedtægten vil altid være tilgængelig på Faaborg-Midtfyn Kommunes hjemmeside.

A. Politiske målsætninger vedrørende folkeskolen

A1

Børne- og ungepolitik

Her finder du Faaborg-Midtfyn Kommunes børne- og ungepolitik for Opvækst og Læring.

A2

Strategier

Her finder du Faaborg-Midtfyn Kommunes strategier for Opvækst og Læring. 

B. Skolestrukturen i kommunen 

B1

Skoledistrikter

Her finder du et kort over skoledistrikter i Faaborg-Midtfyn Kommune. 

Folkeskolerne har formelt kun ét distrikt hver.

I Faaborg-Midtfyn Kommune er der fem skoler, der har mere end en afdeling:

• Brahesminde Skole og Børnehuse: Afd. Horne og afd. Svanninge
• Brobyskolerne: Afd. Pontoppidan og afd. Allested-Vejle
• Broskolen: Afd. Bøgehøj og afd. Rolfsted
• Tre Ege Skolen: Afd. Kværndrup og afd. Ryslinge
• Øhavsskolen: Afd. Uglen og afd. Svanen

Det er imidlertid praksis i Faaborg-Midtfyn Kommune at behandle disse skoler, som om hver afdeling har sit eget distrikt. Det vil sige, at man som forælder som udgangspunkt kan forvente, at barnet kommer på Broskolen, afdeling Rolfsted, hvis familien bor i det tidligere distrikt for Rolfsted Skole. Til gengæld skal man selv stå for befordringen, hvis man vælger (og der er plads på) Broskolens afdeling Bøgehøj (jf. reglerne om frit skolevalg).

Når eleverne forlader grundskolen 0.-6. klasse, og bliver skoledistriktet udvidet for følgende skoler:

• (Nordagerskolen) og (Espe Skole og Børnehus) distrikter udgør et skoledistrikt.
• Tingagerskolen og Tre Ege Skolens distrikter udgør et skoledistrikt.
• (Øhavsskolen), (Braheminde Skole og Børnehuse) og (Bøgebjerg Skole og Børnehus) distrikter udgør et skoledistrikt.

B2

Specialundervisning

Her finder du info om specialundervisning i Faaborg-Midtfyn Kommune.

B3

Dansk som andetsprog samt undervisning af tosprogede elever

Her finder du info om dansk som andetsprog samt undervisning af tosprogede elever.

B4

Ungdomsskolen

Faaborg-Midtfyn Ungdomsskole forholder sine aktiviteter til Lov om Ungdomsskoler, Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi, Børne- og Ungepolitikken, Ungestrategien, Ungdomsskolens aftale og de unges ønsker.

Styrelsen af ungdomsskolen fremgår af ungdomsskoleloven.

Ungdomsskolen styres efter kommunens gældende kompetenceregler.

De overordnede opgaver undervisning, aktiviteter og primær forebyggelse.

Her finder du Ungdomsskolens hjemmeside.

C. Undervisningens ordning

C1

Elevernes timetal

Her finder du elevernes timetal jf. folkeskoleloven.

I folkeskoleloven er der fastsat et minimumstimetal for den samlede undervisning i fagene for hvert klassetrin. Det samlede minimumstimetal udgør summen af minimumstimetal og vejledende timetal for fagene.

Folkeskoleloven giver mulighed for at udvalgte fag kan placeres på andre årgange og have andet timetal end de foreslåede vejledende timetal. I disse tilfælde er det skolebestyrelsen, som har beslutningskompetencen i forhold disse fag.

C2

Specialundervisning

Her finder du info om specialundervisning på skolerne og særligt tilrettelagt undervisning.

C3

10. klasse

Her finder du info om undervisningstilbud i 10. klasse (herunder EUD10).

D. Oplysninger om alle andre væsentlige forhold, der ikke er henlagt til de enkelte skoler

D1

Skolebiblioteksordning

Ifølge folkeskoleloven § 19 stk. 2 skal der ved hver skole oprettes et pædagogisk lærings- center. Det pædagogiske læringscenter er en del af skolens virksomhed og samarbejder med folkebiblioteket.

Det pædagogiske læringscenter stiller undervisningsmidler til rådighed for skolens undervisning, herunder også bøger til elevernes fritidslæsning, og yder vejledning i brugen heraf.

Ifølge folkeskoleloven § 19 stk. 3 skal læringscentret fremme elevernes læring og trivsel i en motiverende og varieret skoledag ved at udvikle og understøtte læringsrelaterede aktiviteter for eleverne samt inspirere og understøtte det undervisende personales fokus på læreprocesser og læringsresultater.

Det pædagogiske læringscenter skal herunder medvirke til at:

• Understøtte skoleudviklingsinitiativer i samspil med ledelsen.
• Formidle kulturtilbud til børn og unge.
• Sætte forskningsbaseret viden om læring i spil på skolen.
• Understøtte samarbejdet mellem skolens ressourcepersoner.

D2

It i undervisningen

Det er Faaborg-Midtfyn Kommunes målsætning, at it skal indgå som en integreret del af kvalitetsudviklingen i folkeskolen således, at alle elever opnår de bedste betingelser i forhold til at begå sig i et samfund, hvor it indtager en stadig større rolle på stadig flere områder.

Det skal blandt andet ske ved, at it så tidligt som muligt bliver en naturlig del af elevernes hverdag, så it effektivt understøtter den enkelte elevs muligheder for et højt fagligt udbytte af undervisningen med hensyntagen til den enkelte elevs særlige forudsætninger og behov.

Faaborg-Midtfyn Kommune tilstræber, at eleverne har mulighed for at anvende tidssvarende og driftssikkert hard- og software.

D3

Indskrivning/optagelse af elever samt klassedannelser jf. folkeskoleloven

Klassedannelser

Ifølge folkeskolelovens § 17, må elevtallet i grundskolens klasser normalt ikke overstige 28 ved skoleårets begyndelse. Kommunalbestyrelsen kan dog i særlige tilfælde tillade et højere elevtal i grundskolens klasser, dog ikke over 30.

Hvis der er indmeldt 28 elever på en årgang, skal der være et spor. Hvis der er 29 elever på en årgang, skal der være to spor. Hvis der er 57 elever på en årgang, skal der være tre spor, og videre ved 85 elever skal der være fire spor.

Indskrivning

Forældre til børn, der skal starte i 0. klasse, skal indskrive deres barn digitalt via kommunens hjemmeside. Det bliver annonceret på kommunens hjemmeside, hvornår indskrivningen er åben. Skolerne i Faaborg-Midtfyn Kommune sender desuden brev til forældrene om indskrivningen og holder orienteringsmøder, hvor forældrene kan få hjælp til indskrivningen.

Elever, der bor i skoledistriktet, skal optages på distriktsskolen. Elever, der ikke bor i skolens distrikt, men alligevel ønsker at blive optaget, skal søge om det hos den pågældende skole.

Det frie skolevalg

Der er frit skolevalg inden for nedenstående rammer:

Loven indebærer, at forældre har krav på at få deres barn optaget i en folkeskole efter eget valg enten i bopælskommunen eller i en anden kommune. Samtidig bevarer forældrene deres ret til at få barnet optaget i distriktsskolen, og kommunalbestyrelsen skal derfor fastlægge en kapacitet på distriktsskolen, så alle børn bosiddende i distriktet kan optages.

Befordring i forhold til frit skolevalg

Vælger forældrene en anden skole end distriktsskolen i bopælskommunen eller en skole i en anden kommune, får valget den betydning, at hverken bopælskommunen eller skole- kommunen er forpligtet til at yde fri befordring.

Skolefritidsordning

Vælger forældrene en anden folkeskole end distriktsskolen inden for kommunens grænser eller en folkeskole i en anden kommune, får eleven ret til at blive optaget i en skolefritidsordning på den valgte skole, hvis der i tilknytning til skolen er etableret en skolefritidsordning, og der er ledig kapacitet. Endvidere sikres det også, at elever kan fortsætte i et skole- fritidsordningstilbud i situationer, hvor forældrene har valgt at lade barnet forblive i en folke- skole efter flytning til en anden kommune.

Retningslinjer for skolernes kapacitet

Skolernes kapacitet med hensyn til årgange, klassetal og spor fastlægges til det antal spor og klasser, som elevtallet i skolens distrikt udløser.

Optagelseskriterier

Optagelseskriterierne skal bruges, hvis der er flere ansøgere fra andre skoledistrikter, end de vedtagne retningslinjer for skolernes kapacitet muliggør at optage.

Alle elever bosiddende i skoledistriktet optages. Er der færre end 24 distriktselever i klassen, kan der optages elever, som ikke er bosiddende i distriktet. Disse elever optages efter følgende prioritering:

• Elever bosiddende i Faaborg-Midtfyn Kommune optages før elever fra andre kommuner.
• Elever bosiddende i Faaborg-Midtfyn Kommune med søskende på den ønskede skole optages før elever uden søskende på skolen.
• Elever bosiddende i Faaborg-Midtfyn Kommune, og som har gået i dagtilbuddet i landsbyordningen, optages før andre elever uden for distriktet bortset fra elever med søskende på skolen.

For skoler med 1 og 2 spor skal der være 4 ledige pladser i hver klasse til elever, som eventuelt flytter til distriktet.

For skoler med 3 spor, skal der være 4 ledige pladser i hver af de 2 første klasser til elever, som eventuelt flytter til distriktet samt 3 ledige pladser i den sidste klasse.

For skoler med 4 spor eller mere, skal der være 4 ledige pladser i hver af de 2 første klasser til elever, som eventuelt flytter til distriktet samt 3 ledige pladser i den tredje klasse og 2 ledige pladser i de efterfølgende. Ved behov for yderligere prioritering, trækkes der lod.

Chefen for Opvækst og Læring kan give dispensation til optagelse af flere elever bosiddende udenfor distriktet selvom der er mere end 24 distriktselever i klassen. 

D4

Normering og tildeling af timer

Link tilføjes når den reviderede tildelingsmodel er færdigbehandlet politisk.

D5

Lejrskole 

I Faaborg-Midtfyn Kommune er det op til skolebestyrelserne at beslutte, om skolens elever skal på lejrskole.

Kommunalbestyrelsen kan kræve betaling af forældrene til dækning af udgifterne til elevernes forplejning under lejrskoler og skolerejser. Betalingen fastsættes under hensyn til et anslået normalt sparet hjemmeforbrug. Faaborg-Midtfyn kommune følger det beløb, som undervisningsministeriet anbefaler på 75 kroner per dag. Forældrene må ikke afkræves et højere beløb til forplejningen end det, som udgiften hertil reelt udgør. Forskudsvis opkrævning inden rejsen må derfor ske på grundlag af et forsigtigt skøn.

D6

Skolefritidsordninger

Her finder du info om skolefritidsordninger.

D7

Forårs-SFO 

Faaborg-Midtfyn Kommune har Forårs-SFO. Kommunalbestyrelsen fastsætter starttidspunkt gældende for det år de fylder 6 år. Kommunalbestyrelsen har besluttet at det pædagogiske grundlag for Forårs-SFO´ernes er de styrkede læreplaner fra dagtilbud.

D8

Ferieplan

Her finder du skolernes ferieplan. 

D9

Læseplan

Faaborg-Midtfyn Kommune følger de nationale læseplaner for fagene.

Her finder du de nationale læseplaner for fagene.

D10

Valgfag

Faaborg-Midtfyn Kommune følger de nationale beslutninger omkring valgfag, og det er op til skolebestyrelserne at beslutte, hvilke valgfag de vil udbyde, som ikke jævnfør lovgivningen skal udbydes.

E. Regler for valg til skolebestyrelsen

Regler for valg til skolebestyrelsen fastsættes jf. Bekendtgørelse nr. 1074 af 14/09/2017 i bilag til styrelsesvedtægten.

Ansvar for valgets gennemførsel

En valgbestyrelse har ansvar for at gennemføre valget. Valgbestyrelsen består af: Skoleleder (formand for valgbestyrelsen), afgående skolebestyrelsesformand og et forældrevalgt medlem af den afgående skolebestyrelse. 

Valgbestyrelsen har ansvaret for alt det praktiske vedrørende valget, herunder skriftlig information til forældregruppen om det forestående valg.

Valgtidspunkt

Jf. styrelsesvedtægten har skolebestyrelsens forældrerepræsentanter en valgperiode er som udgangspunkt på 4 år, gældende fra den 1. august i det år, der følger efter nyvalg til regionsråd og kommunalbestyrelse. 

For Heldagsskolen gælder, at forældrerepræsentanternes valgperiode er 2 år.

For de beskrevne valg gælder at de skal være afsluttet d. 31. maj.

Afstemning

Valgbestyrelsen afholder et officielt valgmøde senest d. 1. maj i valgåret. 

Inden mødet udarbejdes en valgliste over valgbare/stemmeberettigede forældre. På valgmødet er der opstilling af kandidater og evt. præsentation af kandidaternes mærkesager. Sidste frist for kandidatopstilling er 14 dage efter valgmødet. Om valgret og valgbarhed se Bekendtgørelse nr. 1074 af 14/09/2017 § 5, 6 og 7. 

Afstemningen sker ved, at hjemmene får udleveret stemmemateriale, der kan sendes til skolen eller afleveres på skolen. 

Fredsvalg

Senest 2 uger før afstemningen kan der mellem kandidaterne aftales en opstillingsrækkefølge med henblik på fredsvalg. Der kan indgås aftale om fredsvalg, hvis: 

• Alle kandidater er enige i aftalen og skriftligt meddeler valgbestyrelsen dette. 
• Valgbestyrelsen kan godkende kandidatopstillingerne.  

Såfremt der er et for stort antal kandidater i forhold til skolebestyrelsens sammensætning, afholdes valg.

Opgørelse over valget

Valgbestyrelsen opgør valget og tæller stemmer straks efter, at afstemningen er afsluttet.

Klager over valget

Klager skal være afleveret til valgbestyrelsen inden for 14 dage efter valgets endelige opgørelse.

Skolebestyrelsens konstituering og tiltræden

Skolelederen indkalder til konstituerende møde senest i begyndelsen af det nye skoleår, hvor den nyvalgte bestyrelse tiltræder. 

Når konstitueringen har fundet sted gives besked om bestyrelsen til Center for Opvækst og Læring.

Suppleringsvalg

Der vælges et antal stedfortrædere samtidig med skolebestyrelsesvalget. Såfremt et forældrevalgt medlem udtræder af bestyrelsen, og der ikke er en suppleant, afholdes der suppleringsvalg til skolebestyrelsen. 

Suppleringsvalget følger de samme regler som fastsat for ordinært valg.

Bekendtgørelse af valgets resultater

Kandidaterne placeres i rækkefølge efter deres stemmetal. I tilfælde af stemmelighed afgøres placeringen ved lodtrækning. 

Valgbestyrelsen orienterer de valgte kandidater og stedfortrædere, samt sørger for offentliggørelse af resultatet på skolens hjemmeside/i AULA.