
Ferieaktivitetspuljen
Puljen er lukket og åbner igen februar 2027
Ferieaktivitetspuljen har til formål at skabe gode oplevelser for børn, unge og deres familier. Det er samtidigt med til at skabe kreative, lærerige og sjove rammer for børn og unge i Faaborg-Midtfyn Kommune.
Puljen giver mulighed for at søge om tilskud til ferieaktiviteter i både sommer- og efterårsferien. Som forening eller kulturaktør kan du søge midler fra puljen, hvis du arrangerer aktiviteter for børn og unge i Faaborg-Midtfyn Kommune.
Principper for tilskud:
- Aktiviteterne skal være målrettet børn, unge og familier.
- Aktiviteterne skal være offentligt tilgængelige.
- Aktiviteter, der er nytænkende og bidrager til større mangfoldighed i ferieudbuddet, prioriteres højest.
- Tilskudsmodtagere skal gøre opmærksom på det kommunale tilskud i programmer, indbydelser, pressemeddelelser m.m.
- Der ses positivt på aktiviteter, der integrerer idræts- og kultur-uvante børn og unge.
- Alle kan ansøge - foreninger og kulturaktører har dog fortrinsret, når puljen fordeles.