Omsorgstandpleje
Omsorgstandpleje er tandpleje i eget hjem til voksne med funktionsnedsættelser, som ikke kan komme til en privatpraktiserende tandlæge.
Hvem kan få tilbudt omsorgstandpleje?
Der tilbydes omsorgstandpleje til borgere over 18 år med så dårligt fysisk eller psykisk helbred, at de kun vanskeligt kan modtage tandpleje på en almindelig privat, handicapvenlig tandklinik. Borgerens funktionsevne vil ofte være så begrænset, at vedkommende har behov for hjælp til daglig personlig pleje.
Bor du på et plejehjem?
Hvis du bor på et plejehjem, skal du henvende dig til plejehjemslederen på det plejehjem, du bor på. Plejehjemslederen vil på baggrund af en konkret og individuel vurdering afgøre, om du opfylder betingelserne for at modtage omsorgstandpleje.
Bor du i eget hjem eller almen ældrebolig?
Hvis du bor i eget hjem, ældrebolig eller lignende skal du henvende sig til den kommunale hjemmesygeplejerske. Hjemmesygeplejersken vil ud fra en konkret individuel vurdering afgøre, om du opfylder betingelserne for at modtage omsorgstandpleje.
Hvem henviser til omsorgstandplejen?
Det er kommunens hjemmesygeplejerske eller plejehjemmet, der efter et individuelt skøn, vurderer om betingelserne for en henvisning er opfyldt.
I tilmeldingen skal det fremgå, hvordan patientens fysiske og psykiske helbredstilstand, samt brug af hjælpemidler og medicin, nedsætter dennes evne til at modtage almindelig, privat tandpleje.
Tandplejen forbeholder sig retten til at afvise en henvisning, hvis det vurderes, at betingelserne for omsorgstandpleje ikke er opfyldt. Ved spørgsmål er man altid velkommen til at henvende sig ved Tandplejen.
Hvad koster tilbuddet?
Der er en egenbetaling på 635 kr. i 2026, dvs. et fast beløb på 53,00 kr. pr. måned.
Hvordan foregår omsorgstandpleje?
Normalt tilbyder vi tandpleje i hjemmet/plejehjemmet og omfatter følgende:
- Undersøgelser af tænder, slimhinder, kæberegionerne og proteser.
- Hjælp og vejledning til hvordan man kan opretholde en god mundhygiejne hos borgeren.
- Behandling og henholdende behandling af både proteser, slimhinder og tænder.
Tandlægen, der modtager henvisningen, vurderer borgerens aktuelle behov, og udarbejder en behandlingsplan. Der tilbydes behandling på et realistisk niveau, dvs. en behandling, med udgangspunkt i et skøn over borgerens tandplejebehov, under hensyn til dennes alder og almentilstand
Opnår vi ikke tilfredsstillende arbejdsmiljøforhold i hjemmet tilbyder vi tandpleje på egen handicapvenlig klinik. Transport hertil skal du selv betale eller benytte flextaxa. Vi henstiller til du har ledsager med ved besøg på klinikken.