start på hovedindhold

FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG VEDR. RINGE SYD, ETAPE 1

Forslag til Tillæg nr. 50 til Kommuneplan 2019, Ringe Syd etape 1 er udarbejdet med det formål at muliggøre realiseringen af etape 1 af ”Helhedsplan for nyt boligområde syd for Ringe” samt udlægge en ny kommuneplanramme til offentlige formål i form af en daginstitution.

Kommuneplan
Type

Høring

Område

5750 Ringe

Høringsfrist
Offentliggjort
Type

Høring

Område

5750 Ringe

Høringsfrist

6. november 2026

Offentliggjort

10. september 2026

FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 50 RINGE SYD ETAPE 1

I forbindelse med ”Masterplan for Ringe” (2011) blev der udpeget nye arealer til boligudbygning, hvoraf dele af dette areal blev rammelagt som Rin.B.9 i forbindelse med Kommuneplan 2013. Formålet med kommuneplantillægget er at ændre afgrænsningen for kommuneplanrammen Rin.B.9 så den følger afgrænsningen for etape 1 af ”Helhedsplan for nyt boligområde syd for Ringe”, der blev vedtaget i 2025. Helhedsplanen danner grundlaget for, at der kan udvikles en ny bydel mod syd, der tager hensyn til og udnytter områdets mange landskabelige kvaliteter. Derudover ændres rammebestemmelserne i Rin.B.9, så der gives mulighed for mindre grundstørrelser inden for et afgrænset område.

Kommuneplantillægget udlægger desuden en ny ramme, Rin.O.16, til offentlige formål i form af daginstitution for at muliggøre opførelsen af et nyt børnehus, hvilket blev besluttet ifm. budgetaftalen for 2026.

Høringssvar

Indsigelser, ændringsforslag eller bemærkninger til planforslagene skal indsendes skriftligt og være kommunen i hænde senest d. 6. november 2026:

  • plan@fmk.dk
  • Plan, Mellemgade 15, 5600 Faaborg.
  • Du kan også sende høringssvar som Digital Post via borger.dk
  • Vejledning: Vælg Digital Post og log ind med NemID: Skriv ny besked -> Vælg modtager: Faaborg-Midtfyn Kommune -> Vælg kategori: fysisk planlægning -> fysisk planlægning -> lokalplanlægning – Emnefelt: Tillæg nr. 50 Ringe Syd etape 1

Frist for høringssvar: 6. november 2026

Alle indkomne høringssvar vil blive forelagt kommunens politikere og indgå i overvejelserne i forbindelse med den endelige behandling af planen. Høringssvarene offentliggøres på kommunens hjemmeside sammen med dagsorden og referat fra det politiske møde. Herudover offentliggøres et høringsnotat med kommunalpolitikernes bemærkninger til de indkomne høringssvar.

Faaborg-Midtfyn Kommune behandler dine personoplysninger ved fremsendelse af høringssvar. Du kan læse mere om, hvordan det foregår og dine rettigheder her: Databeskyttelse (fmk.dk).

Miljøvurdering

Forslag til kommuneplantillægget er screenet i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer. Det vurderes, at planens virkeliggørelse ikke medfører væsentlige indvirkninger eller ændringer på miljøet, og derfor er der ikke pligt til at foretage en omfattende miljøvurdering af planen.

Hvis du ønsker at klage over kommunens afgørelse om ikke at udarbejde miljøvurdering, kan du klage til Planklagenævnet, inden 4 uger fra 11. september 2026 hvor afgørelsen er offentliggjort på plandata.dk, altså senest 9. oktober 2026.

Klagevejledning

Hvis du ønsker at klage over kommunens afgørelse om ikke at udarbejde miljøvurdering, kan du klage til Planklagenævnet, inden 4 uger fra den 11. september 2026, hvor planen er indlæst i www.plandata.dk, altså senest 9. oktober 2026. Du klager via Klageportalen https://kpo.naevneneshus.dk, her finder du også en vejledning til, hvordan du klager.

En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Du kan læse mere om gebyrerne og forventet sagsbehandlingstid på www.naevneneshus.dk .

Klagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til kommunen. Kommunen videresender herefter anmodningen til Planklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes.

Hvis du vil indbringe Klagenævnets afgørelse for domstolene, skal dette ske inden 6 måneder fra den dato hvor afgørelsen er meddelt eller offentliggjort.