Forslag til udvidelse af erhvervsvirksomhed, Jack Foged A/S
Planen giver mulighed for udvidelse af en eksisterende virksomhed i Broby
Høring
5672 Broby
13. marts 2026
16. januar 2026
FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 45 og LOKALPLAN 2025-6 Fangelvej 98, Broby
Baggrund
Smedefirmaet Jack Foged A/S blev grundlagt i 1989, og siden har virksomheden gradvis vokset sig større og udvidet på baggrund af en række landzonetilladelser og lokalplaner. I 2021, blev Lokalplan 2021-9 for området vedtaget med det formål at give mulighed for udvidelse af den eksisterende virksomhed. Siden da, har smedefirmaet Jack Foged A/S dog gennemgået en større udvikling end forudset i 2021. Det har genereret behov for yderligere plads til produktion og oplagring. Virksomheden ligger knap 3 km nord for Allested-Vejle og lige syd for kommunegrænse med Odense.
Planernes formål
Formålet med kommuneplantillægget er at udlægge planområdet til blandet bolig- og erhvervsformål og overføre resten af ejendom til byzone. Lokalplanens formål er at sikre virksomhedens udvidelsesmuligheder på stedet. Lokalplanen fastlægger derudover bestemmelser for beplantning og den nye bebyggelses placering og fremtoning, hvilket skal sikre, at nybyg tilpasses omgivelserne i det åbne land.
Høringssvar
Indsigelser, ændringsforslag eller bemærkninger til planforslagene skal indsendes skriftligt og være kommunen i hænde senest d. 13. marts 2026:
- plan@fmk.dk
- Plan, Mellemgade 15, 5600 Faaborg.
- Du kan også sende høringssvar som Digital Post via borger.dk
- Vejledning: Vælg Digital Post og log ind med NemID: Skriv ny besked -> Vælg modtager: Faaborg-Midtfyn Kommune -> Vælg kategori: fysisk planlægning -> fysisk planlægning -> lokalplanlægning – Emnefelt: Lokalplan 202x-xx + titel
Frist for høringssvar: 13. marts 2026
Alle indkomne høringssvar vil blive forelagt kommunens politikere og indgå i overvejelserne i forbindelse med den endelige behandling af planen. Høringssvarene offentliggøres på kommunens hjemmeside sammen med dagsorden og referat fra det politiske møde. Herudover offentliggøres et høringsnotat med kommunalpolitikernes bemærkninger til de indkomne høringssvar.
Faaborg-Midtfyn Kommune behandler dine personoplysninger ved fremsendelse af høringssvar. Du kan læse mere om, hvordan det foregår og dine rettigheder her: Databeskyttelse (fmk.dk).