Afbrænding af affald
Afbrænding af affald er generelt forbudt hele året. Du må gerne afbrænde haveaffald Sankthansaften, med mindre der er totalt afbrændingsforbud ved tørke.
Affald skal afleveres på genbrugspladsen eller komposteres på egen matrikel. Det sikrer, at der ikke sendes skadelige stoffer ud i omgivelserne ved afbrænding.
Det er dog ved særlige lejligheder eller i landzoner enkelte undtagelser til det generelle afbrændingsforbud.
Byzone
I byzone og sommerhusområder må du afbrænde følgende, hvis det ikke er til gene for naboer eller andre:
- Have og parkaffald i mindre mængder den 23. juni i forbindelse med Sankt Hans aften.
- Rent tørt træ, (ikke haveaffald) på særligt indrettede bålpladser ved særlige lejligheder (fx snobrødsbål) må afbrændes hele året.
Landzone
Hvis du bor i landzone, er det tilladt at afbrænde følgende typer affald i tidsrummet mellem solopgang og solnedgang:
- I landzone må der afbrændes bål Sankt Hans aften og i perioden 1. december – 1. marts i tidsrummet fra solopgang til solnedgang. Der må også brændes rent tørt træ (ikke haveaffald) på dertil indrettede bålpladser hele året.
- For haveaffaldslignende affald fra erhverv gælder særlige regler. Afbrænding af træstød og hugstaffald i skovbruget er tilladt i sammenhængende skove. Skoven skal dog have et areal på mindst 0,5 ha og en bredde på mindst 20 m.
Totalt afbrændingsforbud
Vær opmærksom på, at der ved tørke kan være totalt afbrændingsforbud. Generelle afbrændingsforbud bekendtgøres i dagspressen og på Faaborg-Midtfyn Kommunes hjemmeside.