Vandløb

I Faaborg-Midtfyn Kommune har vi i alt xx offentlige vandløb og xx private vandløb. Der samlet giver ca. 800 km vandløb.

Kommunen gennemgår årligt de offentlige vandløb for bl.a. væltede træer, som kan skabe en spærring i vandløbet, samt skærer grøde iht. Vandløbsregulativerne.

Kommunen er desuden forpligtet til at gennemføre restaureringer af udpegede vandløb, for at forbedre tilstandene i vandløbene.

Kommunen er vandløbsmyndighed og forvalter efter vandløbsloven. Vandløbsloven gælder for alle slags vandløb, hvor der er mere end en lodsejer. Vandløbsloven gælder faktisk også for søer, damme og lignende.

Vandløbsloven opdeler vandløb i private vandløb og offentlige vandløb. Selv om det hedder et offentligt vandløb er det stadig grundejer, som ejer vandløbet. Det offentlige har påtaget sig forpligtigelser jf. Vandløbsregulativet. Men man kan som grundejer stadig have forpligtigelser i et offentlig vandløb.

Private vandløb

Private vandløb er både åbne vandløb, grøfter, rørlagte vandløb og dræn. Det betyder, at du som ejer af et vandløb har pligt til at vedligeholde vandløbet. Du skal også selve betale for vedligeholdelsen.

Du skal også tage hensyn til dyr og planter i vandløbet, når du vedligeholder dit vandløb.

Offentlige vandløb

Kommunen vedligeholder de offentlige vandløb ud fra de gældende regulativer for det enkelte vandløb. Vedligeholdelsen består som oftest i skæring af en strømrende i grøden for at sikre afvandingen i vandløbet. Formålet er både at tage hensyn til dyr og planter i vandløbet og sikre afvandingen. Du kan læse mere om de enkelte vandløb og afvejningen mellem afvandingen af miljøet i vandløbene i redegørelse til det enkelte regulativ.

Næsten alle vandløb er omfattet af vandløbsloven. Vandløbsloven har til formål at sikre, at vandløb kan benyttes til afledning af vand under hensyntagen til de miljømæssige krav til vandløbskvaliteten i henhold til anden lovgivning.

Vandløbsloven omfatter:

• Egentlige vandløb
• Grøfter
• Kanaler
• Rørledninger og dræn
• Samt søer, damme og andre lignende indvande.

For alle offentlige vandløb er der et regulativ. Heri står kommunens og bredejernes forpligtigelser beskrevet.

Fællesregulativ

For de offentlige vandløb gælder der nogle fælles bestemmelser. De fremgår af: ”Regulativ for offentlige vandløb – fællesbestemmelser”. I fællesregulativet finder du generelle, overordnede bestemmelser for den sædvanlige vedligeholdelse og administration af de offentligt vedligeholdte vandløb. Det indeholder for eksempel bestemmelser om arbejdsbælter, hegn og kreaturvanding, beplantning og tilrettelæggelse af tilsyn mv.

Særregulativer

Kommunen er i gang med at revidere særregulativerne. Særregulativer indeholder bestemmelser og beskrivelser, der kun gælder for det enkelte vandløb. Det er f.eks. bestemmelser for vandløbets skikkelse, strømrendens bredde og/eller vandføringsevne og for udførelse af vedligeholdelsen af vandløbet.

Fællesregulativet og særregulativer for de enkelte vandløb kan fås ved henvendelse til kommunen. Du skal oplyse, hvilke regulativer du f.eks. gerne vil have tilsendt til din mail.

Staten har udarbejdet vandområdeplanerne 2021-2027, hvori der er udpeget en række målsatte vandløb, som skal opnå god økologisk tilstand, dvs. et godt flora- og

faunasamfund. Disse målsatte vandløb er omfattet af indsatsprogrammet, der skal forbedre tilstanden, hvis vandløbet ikke lever op til målene.

Disse indsatser kan f.eks. være:

• Mindre strækningsbaserede restaureringer (etablering af gydebanker, placering af skjulesten samt plantning af træer land vandløbene)
• Åbning af rørlagte strækninger
• Fjernelse af fysiske spærringer
• Genslyngning, hvor vandløbene er udrettede

Læs mere om Vandområdeplanerne hos Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø

Generelt må der ikke foretages ændringer i eller ved et vandløb uden at kommunen giver en godkendelse.

Du skal f.eks. søge om tilladelse til:

• ændring af vandføringsevnen
• ændringer af vandløbets forløb eller tværsnit
• etablering af broer, overkørsler og skråningssikring
• krydsning af vandløbet med rørledninger, kabler og lignende
• etablering af bygninger, faste hegn og beplantning under 8 m fra øverste kant
• etablering af vandingssteder eller drænudløb
• regulering og restaurering af vandløb
• fjernelse af træer og buske

Våde og oversvømmede marker?

Mange marker er drænet ned til det nærmeste vandløb. Du har selv pligt til at sikre, at dine egne dræn mv. er vedligeholdt.

Kommunen har sjældent oplysninger om placeringen af dræn og mindre, rørlagte vandløb.

Det er vigtigt at huske på, at dræn og vandløb ikke altid kan lede vandet bort med det samme, selvom drænet og det efterfølgende åbne vandløb er vedligeholdt korrekt. Vandløb og dræn kan kun lede en bestemt mængde vand.

Nogle steder har markerne sat sig, blandt andet på grund af dræning. Det vil sige, at markens overflade synker, nogle steder med mere end 1 cm om året. Da vandløbet og

vandspejlet fortsat ligger i samme niveau, vil det med tiden naturligt medføre en dårligere afvanding af markerne omkring vandløbet.

Klage til kommunen?

Du bør selv kontakte dine naboer først, hvis du har problemer med at aflede dit overfladevand via dræn, grøfter mv. over deres jord. Du bør kun kontakte kommunen og klage over manglende vedligeholdelse af vandløb, hvis I ikke kan blive enige.

I Danmark skal der være 3 meter dyrkningsfri bræmmer langs mange vandløb og alle søer.

Bræmmerne giver stabile brinker på vandløb og søer. De beskytter samtidig mod udskylning af overfladevand og jord fra markerne og udledningen af kvælstof, fosfor og sprøjtegifte mindskes.

Bræmmer er også med til at skygge grøden i vandløbene og forbedre afledningen af vandet i vandløbene.

Bræmmerne er samtidig vigtige spredningsveje og levesteder for mange dyr og planter.

Hvor er bræmmen?

Bræmmen måles fra vandløbets øverste kant (kronekant). Er der tvivl om kronekantens placering kan vandløbsmyndigheden træffe afgørelse om dette.

Hvilke vandløb?

Der skal være 3 meter bræmmer på alle naturlige vandløb. Et vandløb betragtes også som naturligt, selv om det er reguleret ved for eksempel uddybning, udretning eller omlægning.

Hvad må du?

Du må afgræsse eller slå hø inden for 3 meter bræmmen, hvis det ikke medfører risiko for, at bredden skrider ud.

Går der dyr ved vandløbet, skal der som hovedregel opsættes et hegn mindst 1 meter fra vandløbets kronekant, så dyrene ikke træder brinkerne ned.

Hvad må du ikke?

Du må for eksempel ikke dyrke jorden, jordbehandle, plante træer og buske (undtaget er kommunens plantning langs offentlige vandløb), terrænregulere, udgrave, opfylde eller opføre bygninger mv.

Du må kun sejle på få vandløb i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Sejlads er tilladt på følgende vandløb efter nærmere fastsatte regler:

• Odense Å
• Hattebæk
• Lindved Å
• Horne Mølle Å
• Hundstrup Å

Odense Å

I Faaborg-Midtfyn Kommune må du sejle på Odense Å fra Nr. Broby til kommunegrænsen fra 1. november til 1. april. Der må kun sejles med robåde, kanoer og kajakker.

Hattebæk

Du må sejle fra udløbet i Helnæs Bugt til det sted, hvor Landevejen/Assensvej krydser åen. Du må sejle med ikke-motordrevne små fartøjer som robåde, kanoer og kajakker Sejladsen må dog ikke være til skade eller ulempe for vandløbet, jagt, fiskeri eller rørskær.

Sejlads på Hattebæk er ikke tilladt opstrøms fra det sted, hvor Landevejen/Assensvej krydser åen.

Horne Mølle Å

Du må sejle fra udløbet i Helnæs Bugt til det sted, hvor Landevejen krydser åen. Du må sejle med ikke-motordrevne små fartøjer som robåde, kanoer og kajakker på strækningen.

Sejladsen må ikke være til skade eller ulempe for vandløbet, jagt, fiskeri eller rørskær