Museer

Der er mange lokale museer i Faaborg-Midtfyn Kommune. Her finder du en oversigt over både det statsanerkendte kulturhistoriske museum og det statsanerkendte kunstmuseum i kommunen samt over mindre museer, der enten er tematiske eller af lokalhistorisk karakter.

Luk alle
Åben alle

Faaborg Museum

Kunstmuseet i Faaborg præsenterer en imponerende samling af malerier og skulpturer, der er skabt af berømte fynske kunstnere.

Museet udstiller værker af bl.a. Peter Hansen, Fritz Syberg, Johannes Larsen, Anna Syberg og Kai Nielsen. Museet blev stiftet i 1910 af konservesfabrikant Mads Rasmussen.

I museumsbygningen fra 1915 tegnet af arkitekten Carl Petersen præsenterer Faaborg Museum også en lang række særudstillinger samt foredrag og koncerter.

Øhavsmuseet

Øhavsmuseet byder på oplevelser i og viden om den sydfynske kulturarv og historie. Øhavsmuseet er kulturhistorisk museum for Faaborg-Midtfyn Kommune og Langeland Kommune.

Øhavsmuseet fortæller om livet i Det Sydfynske Øhav. Museet tilbyder aktiviteter både ude og inde over det meste af øhavet.

Besøg f.eks.

  • Ret- og strafmuseet
  • Den gamle købmandsgård i Faaborg
  • Kaleko Mølle
  • Koldkrigsmuseum Langelandsfort

Du kan også tage med på en rejse tilbage til middelalderen og opleve bortførelsen af Kong Valdemar Sejr via en app til smartphones og tablets.

Carl Nielsens Barndomshjem

Den verdensberømte komponist Carl Nielsen er født og opvokset i Faaborg-Midtfyn Kommune. Du kan besøge hans barndomshjem på grænsen mellem Nr. Lyndelse og Nr. Søby.

Museet viser historien om Carl Nielsens barndom og hjemmets arbejds- og musikliv, der blev afgørende for hans udvikling både som musiker og komponist. Carl Nielsens barndomshjem hører under Odense Bys Museer.

Egeskov Mølle

Historisk vindmølle, rundvisninger, aktiviteter osv.

Faaborg Miniby

Oplev en model i størrelse 1:10 af Faaborg anno 1890.

Grubbe Mølle

Besøg den gamle vandmølle og en hollandsk vindmølle.

 

Gærup Skolemuseum

Formidling af udviklingen af de første skoler i Danmark.

Klokketårnet i Faaborg

Besøg Faaborgs vartegn - klokketårnet i hjertet af byen.
Tårngade, 5600 Faaborg.

Museet på Søbysøgård - Statsfængsel

Få et indblik i statsfængslets historie – åbent efter aftale.

Ringe Museum

Lokalt kulturhistorisk museum, udstillinger, aktiviteter osv.

Syd Fyenske Veteranjernbane

Kørsel på veteranjernbanen mellem Faaborg og Korinth.

Spørgsmål? Kontakt os

Kultur og Fritid

Mellemgade 15
5600 Faaborg

Telefon: 72 53 80 00

Send en mail

Skriv sikker til os