Fritidsundervisning

Undervisning for børn, unge og voksne, som foregår i fritiden.

Luk alle
Åben alle

Aftenskoler med et væld af tilbud

En række oplysningsforbund og andre foreninger tilbyder undervisning i fritiden - både i Ringe, Faaborg og Årslev og rundt omkring i de mindre lokalsamfund.

Faaborg-Midtfyn Kommune er med i den landsdækkende portal aftenskole.nu, hvor du kan finde alle de kurser, som udbydes i kommunen.

Billedskolerne tilbyder undervisning for børn og unge i forskellige former for billedkunst. Der er fire billedskoler i kommunen.

Kunst og kreativitet

Har du mod på kreative udfordringer og interesse for billedkunst, så har billedskolerne i Faaborg-Midtfyn masser af undervisningstilbud til dig.

Malerkunst, skulpturer og street art

Billedskolerne underviser i forskellige kunstneriske udtryksformer, så du kan både dykke ned i malerkunsten, prøve at skabe skulpturer, keramik eller kaste dig over street art.

Billedskolerne har et godt samarbejde om bl.a. fælles udstillinger.

Samarbejde mellem billedskolerne

Der er fire billedskoler i Faaborg-Midtfyn Kommune. Undervisning foregår i Broby, Faaborg, Ferritslev, Herringe-Rudme, Hillerslev, Ringe, Ryslinge, Svanninge og Årslev.

Alle billedskolerne er drevet af foreninger, støttet af Faaborg-Midtfyn Kommune. Undervisningshold er åbne for alle børn og unge i Faaborg-Midtfyn Kommune. Se mere om alderstrin på de enkelte hold på billedskolernes egne hjemmeside.

Hvis du vil vide mere

Se nærmere om hold og undervisningstider på billedskolernes egne hjemmesider:

Klar til film - Station Next er en filmskole, som udbyder undervisning for unge på 14-20 år. Uddannelsen er en del af det ambitiøse filmmiljø på Fyn.

Professionel filmundervisning i fritiden

Unge med interesse for film og filmproduktion kan fordybe dig i filmens verden på uddannelsen Klar til film - Station Next. De filminteresserede elever undervises af professionelle filmfolk, og uddannelsen har bidraget til at udklækket flere filmtalenter, der er blevet en del af film- og mediebranchen.

Undervisningen foregår på Faaborg Gymnasium. Klar til film - Station Next udbydes af Faaborg-Midtfyn Kommune i samarbejde med FilmFyn.

Folkeuniversitetet har 2 afdelinger i Faaborg-Midtfyn: Faaborg Folkeuniversitet og Ringe/Ryslinge Folkeuniversitet.

Formidling af forskning

Folkeuniversitetet tilbyder folkeoplysning på højt niveau med undervisere, som har en uddannelses- og forskningsmæssig baggrund.
Folkeuniversitetets aktiviteter er åbne for alle, og der kræves ingen særlige forudsætninger for at deltage.

Faaborg-Midtfyn Musikskole tilbyder undervisning til børn og unge fra 0 til 25 år. Undervisning i mange af kommunens byer.

Musikundervisning på alle niveauer

Faaborg-Midtfyn Musikskole har undervisningstilbud til alle børn og unge. Uanset om du er begynder eller øvet, kan musikskolen udvikle og udfordre dig.

Soloundervisning og undervisning på hold

Du kan modtage soloundervisning på en lang række instrumenter, og så er der selvfølgelig mulighed for at deltage i gratis sammenspilstilbud af forskellig slags.

Musik for de yngste

De yngste børn har mulighed for at deltage i f.eks. Musik og bevægelse eller i forældre/barn musik. Musikskolen underviser også i børnehaverne og dagplejen.

Samarbejde med skoler og SFO’er

Flere steder i kommunen samarbejder musikskolen med skoler og SFO’er om undervisning i f.eks. miniband, kor og sammenspil. Ligesom alle skoleelever møder musikskolen i forbindelse med Den kulturelle rygsæk.

Talentlinien

De mest talentfulde og ivrige musikskoleelever har mulighed for at få ekstra undervisning og flere udfordringer på talentlinien.

Hvis du vil vide mere

Børn og unge med interesse for teater, dans og streetkultur kan gå til dans, parkour, teater mm. i Teaterskolen Spektaklet. Her kan børn og unge mellem 6 og 20 år udfolde sig, lære nye tricks og blive en del af et kreativt fællesskab.

Teater

Teater for børn og unge mellem 10 og 18 år, der har lyst til at lave teater sammen med andre og lære noget om grundlæggende teater teknikker.
Skuespiltræning - Performance - Sminke - Improvisation - Forestillinger - Stagefight

Faaborg

Kulturhuset Byskolen, Grønnegade 40, Faaborg

Alder: 10-16 år
Mandage kl. 16.15-18.15

Pris: 275 kr. pr. måned
Løbende tilmelding hele året

Ringe

Centrumpladsen 6, Ringe

Alder: 10-14 år
Tirsdage kl. 16.00-18.00

Alder: 12-18 år
Tirsdage kl. 18.15-20.15

Pris: 275 kr. pr. måned
Undervisere: Lise Ørtved og Astrid Rosa Ludsgaard

Dans

Dans er for dig der elsker at bevæge dig til musik. For børn og unge mellem 6 og 20 år.
Showdance - Street Dance - Hip Hop - Shows - Koregrafi

Ringe

Centrumpladsen 6, Ringe

Alder: 10-12 år - begynder/let øvede
Mandage kl. 17.00-18.00

Alder: 12-14 år - begynder/let øvede
Mandage kl. 18.00-19.00

Alder: 6-8 år
Torsdage kl. 15.00-16.00

Alder: 8-10 år
Torsdage kl. 16.00-17.00

Alder: 10-12 år - øvede
Torsdage kl. 17.00-18.00

Alder: 12-14 år - øvede
Torsdage kl. 18.00-19.00

Pris: 175 kr. pr. måned
Undervisere: Lise Ørtved, Victor Ayral og Marie Seholt

Parkour

Parkour/Freerunning er en streetkultur, hvor man bevæger sig i flow gennem omgivelserne. Vi træner grundlæggende teknikker, så du er klar til at springe ud i byrummet.
Fysisk - Kropskontrol - Seje tricks - Udholdenhed - Sammenhold

Ringe og Årslev

Sommer: Centrumpladsen 6, Ringe
Vinter: Polymeren - Port 10, Årslev

Alder: 10-18 år - begynder
Man- og torsdage kl. 16.00-18.00

Let øvede og begynder
Man- og torsdage kl. 18.00-20.00

Pris: 250 kr. pr. måned
Undervisere: Lise Ørtved, Oliver Hartmann og Asbjørn Østlund

Tilmelding 2022-2023

Hvis du vil vide mere

Faaborg-Midtfyn Ungdomsskole har en række tilbud til unge fra 7. klasse til 18 år. Klubber, fritidsundervisning og heltidsundervisning.

Dyrk din fritidsinteresse

I Ungdomsskolen finder du mange spændende muligheder for unge. Du kan du melde dig til gratis hold i fx:

  • Kultur
  • Motion
  • Førstehjælp
  • Iværksætteri

Ungdomsklubber

Du finder gode og lokale muligheder for unge i Ungdomsskolens 5 ungdomsklubber. Her er plads til uformelle fællesskaber og plads til at hænge ud med vennerne. Det er gratis at komme i ungdomsklubberne.

Heltidsundervisning

For skoleelever fra 7. til 10. klasse, som har behov for et andet tilbud end folkeskolen, er heltidsundervisning i Ungdomsskolen en mulighed.

Kultur og Fritid

Mellemgade 15
5600 Faaborg

Telefon 72 53 80 00

Send en mail

Skriv sikker til os