Vandløb

I Faaborg-Midtfyn Kommune har vi i alt 365 km vandløb og et endnu større samlet strækning af private vandløb, der tilsammen giver en samlet strækning på 800 km vandløb.

Kommunen gennemgår årligt de offentlige vandløb for bl.a. væltede træer, som kan skabe en spærring i vandløbet, samt skærer grøde mm. når der i foråret og sommerperioden foretages vandløbsvedligeholdelse iht. Vandløbsregulativerne. Du kan læse mere herom længere under ”Vedlgeholdelse af offentlig vandløb”.

Kommunen er desuden forpligtet til at gennemføre restaureringer af udpegede vandløb, for at forbedre tilstandene i vandløbene.

Kommunen er vandløbsmyndighed og forvalter efter vandløbsloven. Vandløbsloven gælder for både offentlige vandløb, og private vandløb hvor der er mere end en lodsejer langs strækningen fra udløb til havet. Vandløbsloven gælder for både åbne og rørlagte vandløbsstrækninger, grøfter, kanaler, dræn søer, damme og lignende.

Vandløbsloven opdeler vandløb i private vandløb og offentlige vandløb. Selv om det hedder et offentligt vandløb er det stadig grundejer, som ejer vandløbet. Det offentlige har påtaget sig forpligtigelser jf. Vandløbsregulativet. Men man kan som grundejer stadig have forpligtigelser i et offentlig vandløb.

Private vandløb

I private vandløb er det de private bredejere, som har pligt til at udføre vedligeholdelse af vandløbstrækningen langs deres ejendom og betale for eventuelle udgifter relateret til vedligeholdelsen Vedligeholdelsen af vandløbet skal sikre at det enkelte vandløbs skikkelse og vandføring ikke ændres over tid. Bredejere langs private vandløb skal ligesom vandløbsmyndigheden tage hensyn til dyr og planter i vandløbet i forbindelse med vandløbsvedligeholdelse. Hvis du er tvivl om et vandløb, grøft eller lignende indvande langs din ejendom er privat eller offentligt kan du finde et kort over alle offentlige vandløb i kommunen nederste på denne side. 

Offentlige vandløb

Kommunen vedligeholder de offentlige vandløb ud fra de gældende regulativer for det enkelte vandløb. Vedligeholdelsen består som oftest i skæring af en strømrende i grøden for at sikre afvandingen i vandløbet. Formålet er både at tage hensyn til dyr og planter i vandløbet og sikre afvandingen. Du kan læse mere om de enkelte vandløb og afvejningen mellem afvandingen af miljøet i vandløbene i redegørelse til det enkelte regulativ.

 

Vandløbsvedligeholdelse foretages hvert år langs de 365 kilometer offentlige vandløb i Faaborg-Midtfyn Kommune i perioden 1. maj til 31. oktober. Formålet med vedligeholdelsen er at forbedre afvandingen gennem bl.a. fjernelse af planter i vandløbet, og dermed mindske risikoen & omfanget af oversvømmelser af brednære arealer om sommeren, hvor planternes vækst sænker strømhastigheden og hæver vandstanden. 
Planter i vandløbet fjernes ved brug af håndkraft, le, eller gravemaskiner af 1-3 omgange i løbet af en sæson afhængigt af hvilken type af planter, som vokser på en given vandløbsstrækning. Dertil har vandløbets størrelse, og omfanget af plantevæksten betydning for hvilke metoder, der anvendes til at fjerne planter, og hvor ofte dette gøres i løbet af vedligeholdelsesperioden. Metoden, tidspunktet og frekvensen af fjernelse af planter kan derfor variere både ned langs et vandløb og fra år til år på samme strækning, som følge af væsentlig årlig variation i nedbørsmængde og spredning af ny plantevækst. Bredejere vil altid blive orienteret om vedligeholdelse langs deres ejendom minimum 2 uger inden igangsættelsen.
I vedligeholdelsen tilstræbes en skånsom beskæring af sårbare planter, hvor den negative effekt af beskæringen på dyr og sårbare planter minimeres. Dette foregår i praksis ved beskæringen primært målrettes specifikke robuste arter af planter som f.eks. tagrør, der i særlig høj grad bidrager til at øge vandstanden i vandløbet.  Dertil tages hensyn til forekomst af sårbare plantetyper, der så vidt muligt bevares, og i tilfælde hvor beskæring er afgørende for afvandingen udføres det på en varierende måde ned langs vandløbet og begrænses til den naturlige strømrende i vandløbet.

Udover beskæring af planter i vandløbet omfatter vandløbsvedligeholdelse fysiske gennemgang af vandløbet, hvor træer og buske langs vandløbet beskæres, og opstuvet materiale samt nedfaldne grene fjernes i det omfang de forhindrer vandets frie løb. Dertil fjernes affald såsom plastik og metalrester i vandløbet i forbindelse med vedligeholdelsen. Tilmed vil der i særlige tilfælde ske oprensning af aflejringer af sand og mudder med maskine på specifikke steder langs vandløb i tilfælde, hvor kommunens jævnlige kontrolopmålinger indikerer, at dette er nødvendigt for at sikre en tilstrækkelig afvanding.

Brug af gravemaskine i vandløbsvedligeholdelsen anvendes kun i særlige tilfælde, hvor fjernelse af planter med håndkraft og le ikke er overkommeligt eller tilstrækkeligt for at sikre afvandingen, eller oprensning af aflejringer skal finde sted. I tilfælde hvor gravemaskiner er nødvendige for at fortage vedligeholdelse af vandløbet, bliver Gravemaskinen læsset af på kørefast vej, og kører langs vandløbsbredden, så kørespor på bredejers areal minimeres i størst mulige omfang. Som udgangspunkt foretages transport materialer og maskiner langs vandløbets i et arbejdsbælte med en bredde på 8 m fra den øverste del af vandløbets brink på bredejers areal. I tilfælde af at et hegn forhindrer adgang til arbejdsområdet langs vandløbsbreden skal hegnes midlertidigt åbnes, så gravemaskiner har adgang til vandløbsbredden i perioden hvor vedligeholdelsen finder sted.

Ved beskæring af planter i offentlige vandløb oplægges afskårne planter, grene og materiale på bredejernes areal mindst én meter fra den øverste del af vandløbsbrinken ind mod bredejers areal. Så vidt muligt tilstræbes en ligelig fordeling af materiale mellem begge breder langs et vandløb, hvis vandløbets terræn og strækningens fordeling af plantebestande muliggør dette. Bredejere er ansvarlige for bortskaffelse eller spredning af materiale, grene og plantermateriale, som er lagt op på bredejers areal i forbindelse med vedligeholdelse af offentlige vandløb. 

Næsten alle vandløb er omfattet af vandløbsloven. Vandløbsloven har til formål at sikre, at vandløb kan benyttes til afledning af vand under hensyntagen til de miljømæssige krav til vandløbskvaliteten i henhold til anden lovgivning.

Vandløbsloven omfatter:

• Egentlige vandløb
• Grøfter
• Kanaler
• Rørledninger og dræn
• Samt søer, damme og andre lignende indvande.

For alle offentlige vandløb er der et regulativ. Heri står kommunens og bredejernes forpligtigelser beskrevet.

Fællesregulativ

For de offentlige vandløb gælder der nogle fælles bestemmelser. De fremgår af: ”Regulativ for offentlige vandløb – fællesbestemmelser”. I fællesregulativet finder du generelle, overordnede bestemmelser for den sædvanlige vedligeholdelse og administration af de offentligt vedligeholdte vandløb. Det indeholder for eksempel bestemmelser om arbejdsbælter, hegn og kreaturvanding, beplantning og tilrettelæggelse af tilsyn mv.

Særregulativer

Kommunen er i gang med at revidere særregulativerne. Særregulativer indeholder bestemmelser og beskrivelser, der kun gælder for det enkelte vandløb. Det er f.eks. bestemmelser for vandløbets skikkelse, strømrendens bredde og/eller vandføringsevne og for udførelse af vedligeholdelsen af vandløbet.

Fællesregulativet og særregulativer for de enkelte vandløb kan fås ved henvendelse til kommunen. Du skal oplyse, hvilke regulativer du f.eks. gerne vil have tilsendt til din mail.

Staten har udarbejdet vandområdeplanerne 2021-2027, hvori der er udpeget en række målsatte vandløb, som skal opnå god økologisk tilstand, dvs. et godt flora- og

faunasamfund. Disse målsatte vandløb er omfattet af indsatsprogrammet, der skal forbedre tilstanden, hvis vandløbet ikke lever op til målene.

Disse indsatser kan f.eks. være:

• Mindre strækningsbaserede restaureringer (etablering af gydebanker, placering af skjulesten samt plantning af træer land vandløbene)
• Åbning af rørlagte strækninger
• Fjernelse af fysiske spærringer
• Genslyngning, hvor vandløbene er udrettede

 

Læs mere om Vandområdeplanerne hos Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø

Generelt må der ikke foretages ændringer i eller ved et vandløb uden at kommunen giver en godkendelse.

Du skal f.eks. søge om tilladelse til:

• ændring af vandføringsevnen
• ændringer af vandløbets forløb eller tværsnit
• etablering af broer, overkørsler og skråningssikring
• krydsning af vandløbet med rørledninger, kabler og lignende
• etablering af bygninger, faste hegn og beplantning under 8 m fra øverste kant
• etablering af vandingssteder eller drænudløb
• regulering og restaurering af vandløb
• fjernelse af træer og buske

Våde og oversvømmede marker?

Mange marker er drænet ned til det nærmeste vandløb. Du har selv pligt til at sikre, at dine egne dræn mv. er vedligeholdt.

Kommunen har sjældent oplysninger om placeringen af dræn og mindre, rørlagte vandløb.

Det er vigtigt at huske på, at dræn og vandløb ikke altid kan lede vandet bort med det samme, selvom drænet og det efterfølgende åbne vandløb er vedligeholdt korrekt. Vandløb og dræn kan kun lede en bestemt mængde vand.

Nogle steder har markerne sat sig, blandt andet på grund af dræning. Det vil sige, at markens overflade synker, nogle steder med mere end 1 cm om året. Da vandløbet og

vandspejlet fortsat ligger i samme niveau, vil det med tiden naturligt medføre en dårligere afvanding af markerne omkring vandløbet.

Klage til kommunen?

Du bør selv kontakte dine naboer først, hvis du har problemer med at aflede dit overfladevand via dræn, grøfter mv. over deres jord. Du bør kun kontakte kommunen og klage over manglende vedligeholdelse af vandløb, hvis I ikke kan blive enige.

I Danmark skal der være 3 meter dyrkningsfri bræmmer langs mange vandløb og alle søer.

Bræmmerne giver stabile brinker på vandløb og søer. De beskytter samtidig mod udskylning af overfladevand og jord fra markerne og udledningen af kvælstof, fosfor og sprøjtegifte mindskes.

Bræmmer er også med til at skygge grøden i vandløbene og forbedre afledningen af vandet i vandløbene.

Bræmmerne er samtidig vigtige spredningsveje og levesteder for mange dyr og planter.

Hvor er bræmmen?

Bræmmen måles fra vandløbets øverste kant (kronekant). Er der tvivl om kronekantens placering kan vandløbsmyndigheden træffe afgørelse om dette.

Hvilke vandløb?

Der skal være 3 meter bræmmer på alle naturlige vandløb. Et vandløb betragtes også som naturligt, selv om det er reguleret ved for eksempel uddybning, udretning eller omlægning.

Hvad må du?

Du må afgræsse eller slå hø inden for 3 meter bræmmen, hvis det ikke medfører risiko for, at bredden skrider ud.

Går der dyr ved vandløbet, skal der som hovedregel opsættes et hegn mindst 1 meter fra vandløbets kronekant, så dyrene ikke træder brinkerne ned.

Hvad må du ikke?

Du må for eksempel ikke dyrke jorden, jordbehandle, plante træer og buske (undtaget er kommunens plantning langs offentlige vandløb), terrænregulere, udgrave, opfylde eller opføre bygninger mv.

 

Du må kun sejle på få vandløb i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Sejlads er tilladt på specifikke delstrækninger af følgende vandløb efter nærmere fastsatte regler:

• Odense Å
• Hattebæk
• Horne Mølle Å

Odense Å

I Faaborg-Midtfyn Kommune må du sejle på Odense Å fra Nr. Broby til kommunegrænsen fra 1. november til 1. april. Der må kun sejles med robåde, kanoer og kajakker. 

Hattebæk

Du må sejle fra udløbet i Helnæs Bugt til det sted, hvor Assensvej krydser åen. Sejlads opstrøms broen ved Assensvej er ikke tilladt Du må sejle med ikke-motordrevne små fartøjer som robåde, kanoer og kajakker. Du må sejle med ikke-motordrevne små fartøjer som robåde, kanoer og kajakker Sejladsen må dog ikke være til skade eller ulempe for vandløbet, jagt, fiskeri eller rørskær.

Sejlads på Hattebæk er ikke tilladt opstrøms fra det sted, hvor Landevejen/Assensvej krydser åen.

Horne Mølle Å

Du må sejle fra udløbet i Helnæs Bugt til det sted, hvor landevejen Hornegyden krydser åen. Sejlads opstrøms broen ved Hornegyden er ikke tilladt. Du må sejle med ikke-motordrevne små fartøjer som robåde, kanoer og kajakker. Sejladsen må ikke være til skade eller ulempe for vandløbet, jagt, fiskeri eller rørskær

Faaborg-Midtfyn kommune arbejder for både at sikre tilstrækkelig afvanding og gode betingelser for dyr og planter i vandløb dyr. Vi er dog et begrænset antal medarbejdere, og har derfor ikke mulighed for jævnlig gennemgang af de offentlige vandløbsstrækningerne i kommunen. Derfor kan der desværre gå lang tid inden kommunen på egen hånd opdager væltede træer eller andre strukturer i vandløbet, der hæmmer afvandingen eller opdage en bestand eller enkelte individer af den invasive plante Kæmpebjørneklo. Vi sætter derfor meget stor pris på henvendelse fra borgere, som gør opmærksomme vandløbsstrækninger, hvor der er brug for en indsats relateret til fjernelse væltede træer eller lignende strukturer samt håndtering af Kæmpebjørneklo. 

Kæmpebjørneklo er en letgenkendelig plante, og selv et enkelt individ har meget stor frøproduktion, og kan dermed på sigt være meget problematisk hvis den får lov at danne frø om sommeren. Planten har stort spredningspotentiale og gode vækstbetingelser langs vandløb, hvor den særlig grad skygger for hjemmehørende plantearter med sin op til 3 meter høje vækst pga. af gode vækstbetingelse. Derudover er kæmpebjørneklo til gene for rekreation langs vandløbene, da den indeholder plantesaft, der i kontakt med sollys kan forårsage alvorlige forbrændinger på huden og samtidig forårsager en ugunstig ændring landskabet langs naturskønne stier med sine dominerende vækst. 
Du er som borger derfor meget velkommen til at lave en hurtig indregistrering på følgende link, hvis du observerer væltede træer eller lign i vandløb eller observer en Kæmpejørneklo på vandløbsbrinken i løbet af din færden langs kommunens vandløb. Sådanne borgerhenvendelser er en til særdeles stor hjælp vores myndighedsindsatser på vandløbsområdet, og højt værdsat.  
Du kan indregistrere observationer relateret til vandløb på følgende link: Giv et praj