Bedre samarbejde giver mere sikre og trygge udskrivelsesforløb for ældre borgere
D. 22. oktober 2025
I år er 75.000 flere danskere over 80 år end i 2019. Det er dejligt, men det øger også behovet for sundhedsydelser og gode relationer mellem de myndigheder, der tager sig af én. Derfor har Faaborg-Midtfyn Kommune arbejdet tæt sammen med Svendborg Kommune og ”Geriatrisk Afdeling og Medicinsk Afdeling M/FAM” på Svendborg Sygehus om at skabe sammenhængende forløb omkring ”Den gode og trygge udskrivelse.”
Og det gav pote at grave sig ned i arbejdsgangene i det tværsektorielle samarbejde: Blandt andet bruger alle nu de samme tjeklister for, hvad der skal være på plads ved udskrivelser, og plejeforløbsplanerne er blevet systematiseret.
Tilfredse patienter, frigørelse af tid og bedre inddragelse af pårørende
Den nye måde at samarbejde på har vist fine resultater: Patienterne er mere tilfredse og de ansatte i kommunen, som skal bruge hospitalets plejeforløbsplaner vurderer, at planen er lettere at anvende, hvilket frigør tid til andre opgaver – helt præcist 3½ time pr. udskrivelse, når man lægger den sparede tid i på sygehuset og i kommunen sammen. Og samtidig er der udviklet nye arbejdsgange, der giver en bedre inddragelse af de pårørende.
Her kan du se, hvordan nogle af de ansatte oplever "Den gode og trygge udskrivelse":