Bliv foreningerne og aftenskolernes talerør
20. oktober 2025
Folkeoplysningsudvalget er talerøret for alle foreninger, aftenskoler og (uorganiserede) fællesskaber i Faaborg-Midtfyn.
Torsdag den 4. december kl. 17.00-18.00 kan du på Rådhuset, Tinghøj Allé 2 i Ringe, stille op til valg og blive en del af Folkeoplysningsudvalget.
Bliver du valgt, kan du som udvalgsmedlem gennem de næste fire år være med til at:
- Sætte retning: Være med til at forme de fremtidige visioner for folkeoplysning - altså foreningslivets rammer og vilkår.
- Fordele penge: Uddele tilskud til nye projekter og fokusområder.
- Skabe fair regler: Få indflydelse på de kriterier, der afgør, hvordan kommunens foreninger modtager tilskud.
Folkeoplysningsudvalget består af:
- 3 medlemmer udpeget af kommunalbestyrelsen
- 3 medlemmer indstilles fra den folkeoplysende voksenundervisning (aftenskoler m.m.)
- 4 medlemmer indstilles fra det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde (idrætsforeninger, spejdere, rideklubber m.m.)
- 1 medlem indstilles fra de lokale handicaporganisationer.
Hvis du ønsker flere oplysninger om Folkeoplysningsudvalgets opgave, kontakt nuværende formand for udvalget, Iben Bech, på ibens@email.dk
Læs mere om Folkeoplysningsudvalget her.