Tillykke til Faaborg-Midtfyns velfærdstalenter
20. juni 2025
Faaborg-Midtfyns nye velfærdstalenter blev fejret med blomster og diplomer sidste weekend. Fra venstre: Bettina Witthøfft Wiese Witt, Cathrine Priess Kristensen, Line Thulstrup Stylsvig Winter og Pernille Cecilie Bonde.
For at sætte fokus på de mange engagerede medarbejdere, som hver dag løser velfærdsopgaver i hele landet, er pensionsselskabet PenSam og fagforbundet FOA gået sammen om at uddele priser til 100 unge velfærdsmedarbejdere, der har gjort en ekstraordinær indsats i deres jobfunktioner.
Initiativet hedder "Danmarks Velfærdstalenter 100", og i år er fem af velfærdstalenterne fra Faaborg-Midtfyn Kommune:
-
Line Thulstrup Stylsvig Winter, social- og sundhedsassistent, Lykkevalg Plejecenter
-
Sui Tin Tiae La Ai, social- og sundhedshjælper, hjemmeplejegruppe Gislev (ikke til stede under fejringen)
-
Cathrine Priess Kristensen, social- og sundhedshjælper og praktikvejleder, Hjemmepleje Broby
-
Bettina Witthøfft Wiese Witt, social- og sundhedshjælper og tillidsrepræsentant, Hjemmepleje Broby
-
Pernille Cecilie Bonde, social- og sundhedshjælper, Lysbjergparken
Stort tillykke til vores nye velfærdstalenter – og tak til både jer og jeres mange dygtige kollegaer, som løfter en kæmpe opgave i Faaborg-Midtfyn Kommune.